- Details
- Written by: Steen Spangen
Det blev en fin generalprøve for Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder, da de mandag aften d. 31. januar mødte ligaens nummer 3, Team Køge på hjemmebane. Med en 3-0 sejr kunne vi forlade hallen med det mentale overskud inden de to hold mødes igen fredag d. 4. februar i landspokal semifinalen.
- Details
- Written by: Steen Spangen
En effektiv afslutning på en noget tøvende og spillemæssigt svingende start førte til en 3-0 sejr da Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder var på besøg hos Gentofte Volley i Kildeskovhallen.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Tirsdag d. 11. januar blev dagen hvor sejrsstimen knækkede for Brøndby Volleyball Klubs Volleyligahold. Det sket i et yderst spændende topbrag mod Brøndbys evige rivaler fra Holte IF. Brøndby havde vundet det første indbyrdes opgør med 3-1, men denne gang blev det et velspillende Holte hold, som tog sejren i en kamp der måtte ud i fem sæt.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Det har været en hård periode for Brøndby Volleyball Klubs Volleyliga kvinder syv kampe på 17 dage og heraf tre inden for periodens fire sidste dage. Der var således ikke noget at sige til, at enkelte af spillerne så ud til at have lidt tunge ben i starten af udebanesejren på 3-1, tirsdag d. 14. december, mod ligaens nummer tre Team Køge.
- Details
- Written by: Steen Spangen
To dage efter Brøndby Volleyball Klub havde mødt ASV Elite på hjemmebane i Volleyligaen, skulle vi mandag d. 13. december kæmpe mod hinanden igen, men denne gang gjaldt det kvartfinalen i landspokal turneringen og denne gang var det ASV der var i hjemlige omgivelser. Kampen fik resultatmæssigt det samme forløb. Et yderst tæt første sæt hvorefter vi fik overtaget mere og mere og endte med at spille os i pokal semifinalen med en 3-0 sejr.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder har trukket ASV Elite i landspokal kvartfinalen. Lørdag d. 11. december fik man en forsmag for hvordan de to hold står styrkemæssigt netop nu, idet de to hold mødtes i en kamp i Volleyligaens grundspil. "Forpremieren" lovede godt, idet vi vandt 3-0, om end det var med hiv og sving i første sæt, men som kampen skred frem fik vi et klart overtag.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Det er sjældent man smiler når man har tabt, men det var ikke desto mindre tilfældet da Brøndby Volleyball Klub fredag d. 3/12 led sæsonens første nederlag. Det var vel at mærke ikke en kamp mod et dansk hold i Volleyligaen, men derimod mod Hylte-Halmstad der lige som Brøndby er ubesejrede i den hjemlige turnering. Det var således kampen om hvem der her og nu står stærkest i de to nabolande. Kampen var en del af Øresundsligaen, som vi har taget initiativ til at genoplive efter at den som følge af Corona har ligget død i et stykke tid. Den utroligt velspillede kamp bød på alt hvad man kan ønske sig af kraftfulde angreb, sublimt forsvar og deraf følgende lange intense dueller, som fik selv det svenske dommerpar til at lægge formalia til side og klappe af de to holds medrivende dueller. Hylte-Halmstad vandt kampen 3-1, men ikke desto mindre var der stor tilfredshed hos os i Brøndby, som netop har været med til at genopstarte ligaen for at få sådanne udfordringer. Så havde det også mindre betydning, at man var nødt til at bevæge sig gennem de snefyldte veje til Halmstad på en fredag aften.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby Volleyball Klubs damer tog torsdag d 2/12 den 9. sejr i træk i Volleyligaen, da vi i Kildeskovhallen besejrede Gentofte Volley med 3-1, i en kamp som ikke var uden knaster. Kampen var lidt speciel, da der er foregået en del udveksling af spillere og trænere mellem de to klubber. Et faktum der måske også var årsag til at det ikke var alle reaktioner fra publikum der var i den pæne afdeling.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby Volleyball Klubs Volleyligadamer har haft en travl weekend. Lørdag d. 27. november tog de turen til Aarhus, hvor de i en hård dyst vandt 3-1 over ASV Elite og allerede dagen efter var der kamp igen. Turen var dog noget kortere, da det kun var over broen til Amager, hvor det blev til en mere overkommelig sejr på 3-0 over Amager VK..
- Details
- Written by: Steen Spangen
Søndag d. 21. november tog Brøndby Volleyball Klubs Volleyliga damer turen til den jyske hovedstad for at møde ASV Aarhus´ 1. divisionshold i landspokal 1/8-finalen, På papiret en overkommelig opgave og det blev da også til en 3-0 sejr, men undervejs bød ASV på flot spil og havde flere føringer undervejs, men kom til sidst til kort over for vores noget større angrebsstyrke.