- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby Volleyball Klubs Volleyligadamer er på en fantastisk USA-tour. En tour som byder på fire kampe på en uge mod lige så mange collegehold. En tur som har kunnet lade sig gøre med støtte fra gode sponsorer og mange private, som har villet støtte holdet i af få en fantastisk oplevelse og samtidig få en optimal forberedelse til den danske Final-4, som starter kort efter hjemkomsten til Danmark.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby Volleyball Klubs Volleyliga kvinder gik noget amputerede ind til grundspillets sidste kamp og de måtte da også helt til et afgørende femte sæt, da de søndag d. 6. marts besejrede Amager VK med 3-2.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Det var et voldsomt afbudsramt Brøndby mandskab der lørdag d. 26. februar sikrede sig førstepladsen i Volleyligaens grundspil med en 3-1 sejr over de nuværende mestre fra Holte IF. Der var således afbud fra den skadede Lucia Babic, Nanna Kunde som er hængt op af sit civile job, Sille Hansen der er ramt af sygdom og Charléne Manuela Johnsen, som pga af et ønske om at begynde på et amerikansk college i næste sæson er ramt af et amerikansk kvote system, som begrænser antallet af kampe hun må spille i indeværende sæson og derfor forsøges den stærke angriber sparet indtil slutspillet. Hun var således også med til dagens kamp, men det lykkedes endnu en gang at holde hende ude af spil, da de øvrige klarede opgaven.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Moralen var helt i top, da Brøndby Volleyball Klubs hårdt ramte kvindehold tog en utrolig snæver sejr i et højdramatisk opgør på udebane mod ASV-Elite. Kampen var flyttet til torsdag aften d. 24. februar kl. 20.00, da vi på det oprindelige tidspunkt var lagt ned af Corona. At situationen for holdet ikke var bedre denne aften var så noget andet, men da det nu var "normal" sygdom og skader der var årsagen, måtte kampen spilles med det der var til rådighed.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Det blev en overbevisende 3-0 sejr til hjemmeholdet da Brøndby Volleyball Klub havde besøg af det unge talentfulde Volleyligahold fra DHV Odense. Kampen som først skulle være spillet d. 12. marts, er med stor velvilje fra DHV Odenses side blevet flyttet, så vi inden slutspillet går i gang kan få mulighed for en tur til USA, hvor planen er at møde tre stærke collegehold fra division 1 og et fra Division 2. Der vil være tale om både kamp mod og træning med collegeholdene. En oplagt mulighed for de af Brøndbys spillere der har planer om at tage et collegeophold, til at se hvordan rammerne er for college volleyball.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby Volleyball Klubs kvinder vinder landspokalen med 3-0 over Holte IF efter en utroligt velspillet kamp. Det var en fornøjelse af se hvordan holdet udfoldede sig i en skøn kulisse som Ceres Park i Aarhus lagde hal til lørdag d. 5. februar. Nu igen med masser af publikum på lægterne.
- Details
- Written by: Bo Nielsen
Brøndby vandt i dag pokalmesterskabet med en finalesejr over Holte på 26-24, 25-16 og 25-21.
Se også "Brøndby VK generobrer pokalmesterskabet i volleyball"
- Details
- Written by: Steen Spangen
Det blev en fin generalprøve for Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder, da de mandag aften d. 31. januar mødte ligaens nummer 3, Team Køge på hjemmebane. Med en 3-0 sejr kunne vi forlade hallen med det mentale overskud inden de to hold mødes igen fredag d. 4. februar i landspokal semifinalen.
- Details
- Written by: Steen Spangen
En effektiv afslutning på en noget tøvende og spillemæssigt svingende start førte til en 3-0 sejr da Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder var på besøg hos Gentofte Volley i Kildeskovhallen.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Tirsdag d. 11. januar blev dagen hvor sejrsstimen knækkede for Brøndby Volleyball Klubs Volleyligahold. Det sket i et yderst spændende topbrag mod Brøndbys evige rivaler fra Holte IF. Brøndby havde vundet det første indbyrdes opgør med 3-1, men denne gang blev det et velspillende Holte hold, som tog sejren i en kamp der måtte ud i fem sæt.