Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV

Nr. 9 Eva Trpenovska i et angreb (Foto: Hamistolen)

Brøndby Volleyball Klub spillede sig med en 3-1 sejr i landspokal kvartfinalen, da de fredag d. 18. november mødte Lyngby-Gladsaxe der lige som Brøndby er et hold fra Volleyligaen.

LGV er et ungt talentfuldt hold, som ikke lod til at være trykket af at mange spillere mangler rutine i sådanne knald eller fald kampe. På god fight og et godt servepres fulgte de godt med fra start og de fik også en lille føring ved 8-6, inden det lykkedes Susanna Ludvig at slå hul på deres modtagning, så vi kunne overtage føringen med 10-8. LGV kæmpede sig tilbage og havde kortvarigt føringen ved 13-11, før Evelina Rutkovska med fem gode server fik lagt et godt pres på LGV´s modtagning. Deres angreb var dermed noget lettere at forsvare sig mod og med en godt spillende Abby Feyereisen ved nettet kunne vi igen lægge os i front med 17-13. Heller ikke dette rystede de unge LGV spillere som begyndte at hale ind på det tabte, fik kontakt ved 21-21 og fortsatte ufortrødent frem til sættets afslutning ved 25-23.

Nr. 9 Eva Trpenovska i en servemodtagning (Foto: Claus Olsen)Spillerne var noget mere fokuserede da de gik på banen til andet sæt. Godt coachet af Gianluigi Proto, sørgede Abby Feyereisen med en effektiv og velplaceret servestime, for at få Brøndby på 8-1, i en periode hvor hendes centermakker Susanna Ludvig udnyttede nogle perfekt tilrettelagte hævninger fra Matthildur Einarsdottir. Der blev arbejdet godt i forsvaret og ved nettet var vores 16-årige talent Eva Trpenovska fuldstændig ustyrlig, da hun med en angrebsstime på ikke færre end seks vindere, var med til at bringe os frem mod en overbevisende sætsejr på 25-11.

De gode takter fortsatte ind i tredje sæt, men LGV var kommet sig over andets sæts afklapsning. De fulgte igen godt med og havde en kortvarig føring ved 16-15, inden vi i anfører Mette Breunings serv rykkede på 21-16 og to rotationer efter kunne vi lukke sættet med 25-18.

I fjerde sæt fik vi skabt luft fra start. Mette Breuning dominerede ved nettet, hvor hun vandt alle sine seks angreb og Rocio Fortuny som var blevet indskiftet i midten af tredje sæt, kvitterede for tilliden ved at lave en fantastisk servestime, hvor LGV på intet tidspunkt fik modtagningen godt op til deres hæver og vi gik fra 13-7 til 19-7. Den solide føring blev fastholdt og vi kunne spille os i kvartfinalen med 25-14.

Allerede lørdag d. 26. november skal de to hold mødes igen, når LGV kl. 14.00 kommer på besøg i Stadionhal 1 til en kamp i Volleyligaen.