- Details
- Written by: Steen Spangen
Så er vores Volleyligahold tilbage på førstepladsen i ligaen og der ville det jo være herligt hvis de kunne blive, men der er dog endnu nogle knaster på vejen, som vi skal overvinde.
En sådan udfordring var det netop vi stod over for, da Frederiksberg Volley var på besøg i Stadionhal 1 til den direkte TV-transmitterede volleykamp. Vi røg ud i en spændende femsæts kamp, så Kanal Sport og Danske Spil må om ikke andet være godt tilfredse, når vi på den måde skaber spænding til det sidste.
Vi har tidligere på sæsonen haft en utrolig spændende femsæts kamp mod Frederiksberg, men da vi mødtes i starten af det nye år, blev det en meget overbevisende 3-0, så vi var da også udråbt som favoritter af Danske Spil. Desværre var vores modtagninger ikke gode i første sæt. Vores libero Morgan Springer levede slet ikke op til normal standard og et par grimme "netruller-server" fra Frederiksberg drillede os også. Vi fik således slet ikke gang i centerspillet, som fra start bestod af Katie Post og Marta Bronisz. Vi fik derfor primært point på Trine Kjelstrups smash samt nogle gode blokader. Alligevel fulgtes de to hold frem til 20-20, hvorefter Frederiksberg trak fra og tog sættet 25-22.
I andet sæt gik det bedre. Efter en lidt famlende start, hvor Frederiksberg kom foran. Ved 4-8 var det Julie Guldager, som for øvrigt havde 100-kamps jubilæum, der skulle serve og det gjorde hun fantastisk. Et servees og tre server, som Frederiksberg kun med nød og næppe fik bragt til et tandløst angreb, bragte os i kontakt ved 8-8 inden Frederiksberg genvandt serven. Trine havde i andet sæt sin eneste dårlige periode, men til gengæld var der kommet tryk på Julies og Anile Clementes angreb. Morgan var begyndt at spille sig op i modtagning og forsvar og havde fra midten af sættet og kampen ud en jævnt stigende præstationskurve. Pernille Navntoft, som efterfølgende fik Time Vision prisen som bedste spiller skabte med en god serv et forspring da vi gik fra 15-17 til 19-17. Herefter tog vi to point hver gang Frederiksberg tog ét og vi kunne snuppe sættet 25-20.
De gode takter fortsatte i tredje sæt, hvor de to centerspillere Pernille og Katie gjorde et godt arbejde i blokaden og Katie trykkede godt til i serven. De to hævere Rose Olander og Eva Bang supplerede hinanden og specielt Eva viste noget af det bedste markforsvar hun har præsteret i år. Igen blev hullet skabt i Julie serv da vi gik til 16-10 og støt og roligt videre til sætsejr på overbevisende 25-16.
Man skulle nu tro at vi kunne fortsætte de gode takter i fjerde sæt og dermed lukke kampen, men sådan gik det ikke. Efter at have været foran på blandt andet fantastiske centerangreb af Katie Post, faldt modtagningen sammen. Anile som ellers havde modtaget godt, havde en dårlig periode og Frederiksberg gik fra 14-18 til 18-18 og 22-19 på to rotationer og endte med at tagesættet 25-23.
Der var nu lagt op til et spændende femte sæt og dem der ønskede en nervepirrende afslutning så da også ud til at få deres ønske opfyldt, idet de to hold fulgtes ad frem til en kneben Frederiksbergføring på 7-5, men herefter tog Anile sagen i egen hånd, med en god serv pressede hun Frederiksberg i bund og det der kom tilbage sørgede en nu fantastisk spillende Morgan, for at spille perfekt frem til Eva, som med Trine og Katie ved nettet havde gode arbejdsvilkår. Vi tog otte point i træk og lukkede komfortabelt kampen med 15-7.
Sejren var en af de vigtige knaster på vejen. Der er nu fem kampe tilbage i grundspillet. På papiret skulle lørdagens modstander, Gentofte være overkommelig. Herefter kommer en sværere opgave mod Lyngby og d. 9/2 kl. 16.00 kommer på hjemmebanen i Stadionhal 1 topkampen mod Holte, som med stor sandsynlighed kan være den der afgører hvem der kan slutte på grundspillets førsteplads. De sidste to kampe mod Bedsted og Gentofte er to kampe som ikke må kikse, hvis det andet er faldet gunstigt ud.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Efter et noget skuffende nederlag på en tragisk baggrund i sidste weekends landspokalfinale mod Holte. Var det fredag aften tid til at rejse sig igen da vores Volleyligakvinder en sen fredag aften i Aarhus, skulle møde rækkens nummer 6, Aarhus Volley.
Vi må stadig undvære vores stærke amerkanske centerspiller Casey Wright, der som følge af sin mors pludselige dødsfald, rejste hjem dagen efter pokalfinalen. Det er stadig uvist hvornår hun vender tilbage til Danmark.
Første sæt blev det sæt, hvor Aarhus hang bedst på, men med gode server fik vi presset spillerne fra den jyske hovedstad så meget, at deres angrebsspil aldrig for alvor blev en trussel. Vores to hævere Eva Bang og Rose Olander kunne frit benytte sine angribere og vi trak støt og roligt fra for til slut at tage sættet med 25-18. 16-årige Liv Magnussen viste i sættet, at hun igen er ved at være på fuld styrke efter sin skade og hun vandt således hele 75% af sine angreb i første sæt.
I andet sæt Lagde Eva ud med to serveesser, før hun gav Aarhusianerne bolden ved en servefejl. Vi vandt serven tilbage og Trine Kjelstrup gik i servefeltet. Her blev hun stående de næste elleve server, indtil Brøndbyføring 13-1. Undervejs havde hun lavet to serveesser og de resterende server havde Aarhus også svært ved at håndtere. Dette udnyttede vores polske centerangriber Marta Bronisz, som har overtaget pladsen efter Casey Wright, til at etablere tre pointgivende blokader. Marta klarede for øvrigt sin indtræden på centerpladsen til stor tilfredshed for trænerteamet. I andet sæt stod hun således for ikke mindre end seks af vores point. Sættet blev vundet overbevisende 25-12.
De gode takter fortsatte i tredje sæt og der var rigeligt plads til at få hele truppen i aktion. Således erstattede Julie Guldager, Stine Spangen og Pernille Navntoft henholdsvis Liv, Anile Clemente og Marta. De eneste to spillere der dermed fik lov til at spille hele kampen var libero Morgan Springer og centerangriber Katie Post. Sidstnævnte præsterede endnu en gang en overbevisende kamp. Hun blev således holdets topscorer med 12 point og holdt en killprocent på ikke mindre end 80% over hele kampen. Hun fik da også fuldt fortjent Time Vision prisen som bedste spiller og havde stor andel i endnu et overbevisende sæt, hvor Aarhus blev holdt nede på 16 point.
Med sejren overtager vi endnu en gang førstepladsen i Volleyligaen. Dog med en kamp mere end Holte IF, som i stil med os, kun har lidt to nederlag. De to hold mødes i et indbyrdes opgør i Stadionhal 1 d. 9/2, men inden da, er der en meget vigtig kamp nu på tirsdag d. 29/1 mod rækkens nr. 4 Frederiksberg Volley. Frederiksberg har været kraftigt plaget af skader, men holdet skulle nu være oppe på fuld styrke igen og holdet der ved sæsonstart var spået til en potentiel DM-finalist, kan meget vel blive en kraftig trussel for vores topplacering. Kampen som Spilles kl. 19.00 i Stadionhal 1, sendes direkte på Kanal Sport og da der kan spilles på kampen, kan den også ses på nettet på www.kanalsport.dk.
Det vil igen være muligt, helt gratis at tippe kammpens resultat på vores Facebookside "Brøndby Volleyballklub". Vores vinsponsor Quality Wine har endnu en gang sponseret to gange seks flasker god rødvin.
Vi kommer desværre til at undvære stærke Casey Wright i både denne kamp og måske også i nogle af de næste på papiret lettere kampe. Forhåbentlig er hun tilbage på holdet inden den vigtige Holtekamp d. 9/2.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Der er tidspunkter, hvor den sport som ellers betyder så meget for Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder, lige pludselig kan synes så ligegyldig. Sådan var der mange af spillerne og deres coaches, der følte da de søndag skulle gå på banen for som forsvarende mestre at spille landspokalfinale mod Holte IF. En kamp de alle havde set frem til. Forberedelserne havde været optimale og spillet havde i de seneste kampe været helt i top og for at være helt klar, havde truppen valgt at tage til Odense allerede lørdag, for at træne på finalebanen og overnatte på et nærliggende hotel, så selv den korte rejsetid fra Brøndby ikke skulle være en hindring for en optimal indsats.
Men så indtraf søndag morgen den hændelse, som lige pludselig får tingene til at stå i et anderledes ligegyldigt og uretfærdigt skær. Holdets amerikanske centeangriber Casey Wright blev vækket af et opkald hjemmefra, men den tragiske besked, at hendes mor i forbindelse med et hjertetilfælde var blev involveret i en trafikulykke og ikke stod til at redde. Casey var naturligvis dybt ulykkelig og rystet og hendes kammerater på holdet, som så gerne ville hjælpe og trøste, vel vidende at i en sådan situation er det en umulig opgave, var ligeledes stærkt berørte af situationen.
Trænerteamet gjorde hvad de kunne for at samle op på holdet der skulle afsted til Odense Idrætshal tre timer senere, men det var svært at holde fokus. Det var Caseys ønske at kampen blev spillet og selv om hun naturligvis ikke selv var i stand til at spille, deltog hun i kampen fra bænken, hvor hun modigt støttede sit hold.
Kampen mellem landets i øjeblikket to bedste hold, gik i gang, men det var ikke det sædvanligvis sprudlende spil der prægede pigerne. Flere af spillerne havde svært ved at holde de aftaler der var lavet om taktikken, men alligevel formåede holdet at spille op med Holte i første sæt. Efter at have været bagud, lykkedes det endog i Marta Bronisz serv at komme foran med 21-17. Marta var valgt til at spille den plads, som Casey normalt bestrider og gjorde dermed sit til at holde os inde i kampen. Også Anile Clemente viser i denne periode noget af sit bedste spil. Holte kom igen og fik deres første sætbold ved 24-22. vi vinder bolden og kommer selv til sætbold ved 25-24, men igen er det Holte der får overtaget og i en medrivende afslutning tager de sættet med knebne 28-26.
Fra andet sæts start virker det som om pigerne har tabt modet. Holte kommer foran med 12-4 inden tingene igen begynder at lykkes. Libero Morgan Springer laver et solidt arbejde i servemodtgningen og Trine Kjelstrup bliver det sikre valg i de pressede situationer. Vi får rejst os og når næsten at få kontakt ved 20-22. Det er dog for sent og Holte trækker igen fra og tager sættet med 25-20.
Tredje sæt bliver ligeledes med Holte i den dominerende rolle. Vi kommer bagud med 14-5, men får endnu en gang rejst os og kommer på 15-17., Herefter går luften af balonnen og nogle slukørede piger må se Holte afgøre sættet med 25-16.
Det blev ikke den kamp vi havde glædet os til. Skuffelsen var selvfølgelig stor, men den står slet ikke mål med den medfølelse hele holdet har med Casey. Casey tager mandag morgen hjem til USA og vil være væk fra holdet et stykke tid. Alle holdets tanker er hos hende og vi vil gøre hvad vi kan for at støtte hende når hun vender tilbage.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Det er så svært at skrive med armene i vejret. Det kunne være grunden til forsinkelsen af dette referat af Volleyligaholdets kamp mod Fortuna Odense. Efter vores turnering i Polen, hvor vi fik at en del på plads, har spillet fungeret rigtig go i den hjemlige turnering, så det har været en god optakt frem mod LP-finalen mod Holte IF på søndag.
Indrømmet, at vi havde forventet en langt sværere kamp mod Fortuna og de var da også Fortuna der lagde bedst ud. Det varede dog ikke længe før vi havde styr på begivenhederne. Angrebet kørte som smurt. Efter en enkelt back spike som Fortuna holdt i spil, blev de næste ti angreb lagt op ved nettet og alle ti angreb blev omsat til point. Herefter blev vores angribere mere menneskelige, men holdt alle pæne killporocenter.
Det var igen Rose Olander der havde ansvaret for hævningerne. Hun har spillet fremragende i de to kampe, hvor hun har haft ansvaret. Eva Bang er nu også klar igen, så det er en fantastisk situation at have to så gode hævere, som kan supplere hinanden.
I forhold til tidligere kampe, var der også skiftet ud på den ene centerplads, hvor Marta Bronisz havde overtaget Casey Wrights normale plads. Marta gjorde det godt og at hun senere i kampen blev skiftet med Casey Wright, skal der nok ikke lægges mere i, end at Casey også skal være oppe i gear inden den vigtige finalekamp.
Kanterne Trine Kjelstrup og Anile Clemente samt diagonalspiller, Julie Guldager havde en god dag og hvis en af dem i en kort periode faldt i niveau, var de andre klar til at tage over.
Blokaderne er også begyndt at køre bedre. Hele 15 af vores point var således blokadepoint og af disse stod en fabelagtigt spillende Katie Post for de otte og da hun samtidig var forrygende i både serv og angreb, blev hun holdet topscorer med 18 point og fik derfor også Time Vision prisen som bedste spiller.
Opløftende var det også, at vi ikke var afhængige af Fortunas fejl. Det var os selv der lavede størstedelen af pointene. Af de 75 point lavede vi således selv 5 på serveesser, 46 på angreb og 15 på blok. Altså i alt 66 point ud af 75, eller 88 %.
Nu er der så kun at håbe på, at de gode takter fortsætter på søndag, når vi møder Holte IF k. 13.30 i Odense Idrætshal i den på Kanal Sport, direkte transmitterede landspokalfinale. Vi håber så inderligt på, at vi med vores medrejsende fans støtte, kan generobre pokalen.
- Details
- Written by: Steen Spangen
I ren opvisningsstil besejrede vores Volleyligapiger, onsdag d. 9. januar på udebane Volleyligaens nummer 4 Frederiksberg Volley med de overbevisende sætcifre 25-18, 25-15, 25-16. Dermed har vi sammen med Holte IF lagt os alene i spidsen af turneringen. Begge hold har to nederlag, mens Frederiksberg og Fortuna Odense efter weekendens kampe har fem nederlag.
I den første weekend efter nytår, skulle Brøndby og Holte have spillet mod hinanden, men da vores 16-årige stortalent Liv Magnussen var med DU18-landsholdet i Grækenland for at spille EM-kvalifikation, er kampen blevet udsat til d. 9. februar.
Da der således opstod en spillefri weekend for det resterende Volleyligamandskab, besluttede vi i stedet at deltage i en stærk polsk turnering i Warszawa. I denne turnering blev der justeret en hel del ting, som gerne skulle give resultat i den hjemlige turnering. Kampen mod Frederiksberg var det synlige bevis på, at missionen syntes vellykket. Fra flere sider har det lydt, at det er det flotteste volleyball der endnu er vist i damernes Volleyliga.
Rose Olander var alene om at bestride den vigtige hæverplads, idet holdets anfører Eva Bang, var sat på bænken, for at spare nogle overbelastede knæ, så de kan være klar til den 20. januar, hvor der skal spilles landspokalfinale.
Ligeledes sad Liv på bænken hele kampen, da hun også var noget slidt efter det hårde landsholdsprogram med fem kampe på en uge. I disse landskampe havde vi endvidere deltagelse af vores to hævere Ida Lambach og Stephanie Dahl, samt centerangriber Paulina Hougaard, som alle tre spiller på vores talenthold i 1. division.
Heldigvis var der ingen slinger i valsen hos Rose, som for øvrigt spillede for Frederiksberg i sidste sæson. Hun udfyldte hæverrollen til noget nær det perfekte. Hun fordelte spillet flot og på dagen kvitterede alle smashere med flotte kill-procenter. På kanterne var det især Julie Guldager og Trine Kjelstrup der brillierede i angrebet, mens AnileClemente udover også at gøre det godt i angrebet, gjorde sig bemærket med ikke mindre end seks point på gode blokader.
Også vores to amerikanske centerangribere Casey Wright og Katie Post var på toppen. Sidstnævnte som fik Time Vision prisen som bedste spiller, har således også fået sin springserv til at fungere perfekt og hun præsterede således fire serveesser undervejs i kampen.
Med kampens flotte resultat, får pigerne en god portion selvtillid inden de næste vigtige opgaver. Først er der en livetransmitteret TV-kamp på Kanal Sport tirsdag d. 15. januar kl. 19.00 og søndag d. 20 januar kl. 13.30 spilles så årets landspokalfinale mod Holte, på neutral bane i Odense Idrætshal. Brøndby er forsvarende pokalmester og også sidste år var modstanderen Holte, som blev slået i en utrolig tæt og spændende 3-2 kamp. Også denne kamp transmitteres live på Kanal Sport. Holdet håber selvfølgelig at mange vil tage turen over broen og støtte dem i bestræbelserne på at genvinde pokalen.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Det er set kønnere, men i nogle kampe er sejren vigtigere end den æstetiske nydelse. Pokalkampen som vores Volleyligakvinder spillede og vandt 3-1 over Lyngby Volley i lørdags på hjemmebane i Stadionhal 1 var netop en af slagsen. De to hold havde mødt hinanden i den ordinære turnering blot tre dage før og da var det blevet til en 3-0 sejr med et spil der levede væsentlig bedre op til kravet om flot volleyball.
Denne lørdag var det en til tider anspændt og nervøs kamp, med væsentlig flere fejl end normalt. Der blev ellers lagt ud med en pæn servestime af Eva Bang, som bragte os i front med 4-0, men Lyngby, kunne med årets to tidligere 0-3 nederlag i erindring spille friskt til ud fra devisen "alt at vinde intet at tabe". De pressede voldsomt i serven, hvilket resulterede i upræcise modtagninger fra vores side, som gjorde det svært for Eva Bang at få sat de ellers så stærke amerikanske centerspillere Casey Wright og Katie Post i spil. Spillet blev dermed for let at læse og det blev svært for vores kantangribere. Lyngby tog midt i sættet en mindre føring og da vi præsterede ikke færre end seks servefejl, var det ikke muligt at genvinde det tabte og Lyngby kunne tage sættet 25-22.
Bedre gik det i andet sæt, hvor servefejlenes antal blev halveret. Trine Kjelstrup og Julie Guldager var begyndt at få succes på kanten. Trine, som også blev kampens topscorer med 17 point vandt i dette sæt seks angreb og Julie omsatte de fire hævninger, som hun fik, til point. Ved 10-10 stod Stine Spangen for en servestime, som blev godt hjulpet på vej af Katies gode blokader. Vi kom på 14-10 og holdt føringen til 25-22.
Pigerne var nu kommet i gang, men alligevel virkede spillet anspændt. Lyngby lavede flere serveesser og gik i front med 9-5. Liv Magnussen som kortvarigt havde været inde i andet sæt, kom nu på banen igen og den 16-årige spiller, som efterfølgende fik Time Vision prisen som bedste spiller gik til opgaven med krum hals. Hun vandt sit første angreb og fik dermed Evas fulde tillid og blev den mest benyttede angriber i resten af kampen. Det ser dermed ud til, at hun endelig er kommet sig fuldstændigt efter den skade hun pådrog sig da hun var afsted med ungdomslandsholdet for nogle måneder siden. Godt nyt for både os og ungdomslandsholdet, med hvem hun skal til Grækenland og spille EM-kvalifikation umiddelbart efter Nytår. Kraftigt medvirkende til at tredje sæt blev vundet med 25-20, var en imponerende servestime som Julie havde fra 15-17 til 23-17.
En lignende servestime havde Julie i fjerde sæt, hvor hun servede fra 3-7 til 15-7. Hun rettede dermed eftertrykkeligt op på de fire servefejl hun havde haft i de to første sæt. Nu resulterede hendes gode servepres i et svækket Lyngbyangreb, som libero Morgan Springer, der havde spillet sig op efter en noget svingende start, kunne sende pænt frem til Eva, som stadig havde Liv som foretrukne angriber.
Det var en flok glade spillere der kunne konstatere at de med sejren har spillet sig i landspokalfinalen mod Holte IF. Kampen skal spilles d. 20/1 2013 i Odense Idrætshal i forbindelse med Pokalfestival´en. Til den tid skulle vi gerne igen kunne råde over vores stærke brasilianske angriber Anile Clemente, som blev skadet et par dage før den første Lyngbykamp.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Onsdag d. 12-12-12, spillede vores Volleyligahold mod Lyngby Volley. Udover den aktuelle betydning for placeringerne i Volleyligaen, var det også en forpremiere på den semifinale, som skulle spilles om lørdagen tre dage efter, med de samme to hold på banen.
Der var en antydning af uro i truppen, idet der var ændret på flere parametre i forhold til det første indbyrdes opgør, som vores piger vandt 3-0. Lyngby havde fået en ny amerikansk libero, Taylor Lee Johnson og deres amerikanske kantangriber Natalia Gonzales var meldt klar efter den skade hun pådrog sig i starten af sæsonen. Desuden var der skiftet træner, så det nu er Michael "Mini" Bennour der står for ansvaret og med ham er der sket flere ændringer i opstillingen. Vores video fra første kamp, kunne såedes ikke bruges til så meget. Endvidere havde vi selv to dage før kampen fået en skade på vores brasilianske kantangriber Anile Clemente, som har været fast starter i alle kampe.
Stine Spangen, som i forrige kamp havde 200-kamps jubilæum for vores 1. damehold blev valgt til erstatning for Anile og det gjorde hun med så stor succes, at hun efterfølgende fik Time Vision prisen som bedste spiller.
Lyngby lagde ud med en serv, som vi vandt og Eva Bang gik i servefeltet. Her blev hun stående indtil vi var foran 7-0. Heraf havde Eva sørget for tre af pointene ved at lave tre serveesser i træk. Endelig vandt Lyngby bolden, men Stine lagde ud med at vinde sine to første angreb og Julie Guldager som blev dagens topscorer havde ligeledes succes ved nettet og inden længe var vi foran med 15-6. Den store føring holdt til sættets slutning på 25-12.
De gode takter fortsatte i andet sæt hvor Julie holdt en killprocent på 80 % og Casey Wright vandt alle sine tre angreb. Vi fik en lille føring, men Lyngby fightede godt og viste tydeligt, at de er et bedre hold end deres aktuelle placering antyder. De indhentede vores forspring ved 17-17 og nåede også at føre 18-17, inden vi i Stines effektive serv rykkede til 22-18 og holdt forspringet til 25-22.
Tredje sæt blev lige indtil midt i sættet, blandt andet som følge af fire servefejl i første halvdel af sættet, men fra 12-12 rykkede vores piger støt og roligt fra Lyngbypigerne, på blandt andet fem flotte centerangreb af Katie Post og tre kantangreb af Stine, som også stod for kampens punktum til 25-20.
Sejren betyder at vi holder fast i toppen af ligaeen med samme antal sejre som Holte IF, som dog har et point mere, da et af deres nederlag kun var 2-3. Sejren giver selvfølgelig også en godt mentalt rygstød inden lørdagens vigtige semifinale, men Lyngby viste gode takter og har kun spillet og trænet i kort tid i deres nye opstilling, så hver træningsdag op til semifinalen vil utvivlsomt kunne mærkes i deres samspil.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Endnu en travl uge for Brøndby Volleyball Klubs Volleyliga damer resulterede i et nederlag i tirsdagens kamp mod Holte IF og en sejr over Aarhus Volleyball. Dermed er der atter samling i toppen, med tre hold der hver har lidt to nederlag, Brøndby Volleyball Klub, Holte IF og Frederiksberg Volley.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi altid har haft det svært mod Holte i deres egen hule, mens det omvendte som regel har været tilfældet, når vi har haft hjemmebane og vi har ligeledes vundet de to gange det har været på neutral bane i forbindelse med Nordic Club Championship og Landspokalfinalen. Så meget desto mere ærgerligt er det, at der i stil med foregående år, endnu en gang er lagt en turnering, hvor Holte er blevet begunstiget med to ud af de tre indbyrdes opgør der skal udkæmpes i grundspillet.
Også denne tirsdag var vi opsatte på, at den dårlige udebanestatistik skulle ændres og langt hen ad vejen var der også takter der pegede i den rigtige retning. Libero, Morgan Springer spillede en rigtig god kamp, som også gav hende Time Vision prisen som bedste spiller og hendes flotte modtagninger gav Eva Bang gode muligheder for at benytte sine angribere. Desværre blev de gode muligheder ikke udnyttet godt nok af kantangriberne. På nær Anile Clemente, som havde en killprocent på 66 %, var de øvrige kanter ikke effektive nok, hvilket selvfølgelig skal ses i lyset af, at Holte er kendt for et fantastisk forsvar, som også denne aften lå på et højt niveau.
Vi havde i starten små føringer, men fra 14-14 var det Holte der tog en lille føring, som holdt frem til sættets afslutning på 25-22. I andet sæt var billedet lidt det samme. Det var nu Trine Kjelstrup der formåede at vinde point fra kanten, mens de fleste af Aniles og Julie Guldagers angreb blev samlet. Morgans gode modtagninger gav dog gode muligheder for centerangreb og både Casey Wright og Katie Post gjorde en god figur. Holdene skiftedes til at være forrest frem til 21-21. Holte tog føring 23-22, men vi kom igen og fik sætbold ved 24-23. Holte overlevede og fik selv en sætbold ved 25-24, som vi vandt inden Holte tog de sidste to point til 27-25.
Tredje sæt startede igen lige og vores piger holdt fast, blandt andet via nogle gode angreb fra Trine og Julie, men fra 10-10 faldt effektiviteten igen på kanterne og i samme periode var modtagningerne ikke til at etablere centerangreb. Holte greb chancen og øgede støt og roligt frem mod kampens afslutning 25-16.
Lørdag skulle pigerne i kamp igen. Denne gang mod Aarhus Volleyball, som ligger i den nederste halvdel af ligaen og som vi i første runde slog overbevisende 3-0. Der herskede da heller ikke tvivl om, at vi var favoritter og kampen skulle benyttes både til at afsøge muligheder i truppen, med henblik på næste lørdags vigtige landspokal semifinale mod Lyngby, men også til at give en tiltrængt pause til de spillere der har trukket et stort læs i den seneste tid. Det var samtidig muligheden for at give holdets yngste spiller den 16-årige Liv Magnussen en længere sammenhængende spilperiode oven på den skade der holdt hende ude af holdet i de første måneder. Hun leverede en godkendt indsats, men mangler stadig noget i at komme op på den styrke der gav hende titlen som Nordens bedste i sin aldersgruppe.
Aarhus hang pænt på indtil 15-15, hvor Rose Olander med en effektiv servestime førte holdet til føring 20-15 og Anile Clemente, som gennem hele kampen var fantastisk servende fortsatte med en stime fra 20-18 til 25-18. Tre serveesser var sammen med hendes angreb med til at gøre hende til mest scorende spiller.
Fra andet sæts start kom vores polske centerspiller Marta Bronisz på banen i stedet for Casey Wright, Stine Spangen overtog angrebet på højrekanten efter Julie Guldager og midt i sættet erstattede Pernille Navntoft sin amerikanske holdkammerat, Katie Post på en centerplads. De kvitterede alle for tilliden med en flot indsats. Pernille rev fuldstændig Aarhus servemodtagning i stykker med sin flade serv, som lige netop sneg sig over nettet. Stine var sammen med Trine Kjelstrup mest scorende i angrebet og havde næsthøjeste killprocent efter altid effektive Katie og Marta lavede en helstøbt præstation, som berettigede hende til Time Vision prisen som bedste spiller. Sættet blev uden den store spænding vundet af hjemmeholdet med 25-17.
Tredje sæt blev ikke den store volleymæssige oplevelse. der blev generelt lavet for mange fejl og Aarhus så sit snit til at tage en føring der midt i sættet kom op på fem point. Der blev strammet op fra Brøndbypigernes side og på gode server af først Anile og derefter Marta afsluttede vi sættet og kampen med 25-21.
Vi går nu ind i en spændende uge, hvor der skal spilles to kampe på hjemmebanen i Stadionhal 1, som begge er mod Lyngby Volley. Onsdag kl. 19.30 spilles en Volleyligakamp og lørdag kl. 14.00 er så den vigtigste af opgaverne, når de to hold spiller knald eller fald kamp i landspokalens semifinale. Vinderen af denne kamp skal møde vinderen af Holte IF og Fortuna Odense i finalen d. 20/1 2013.
- Details
- Written by: Morten Piil
Den 21-årige Eva Bang, landsholdshæver og anfører på ligaens førende hold Brøndby, fortæller om hæverens særlige opgaver og metoder – og om sin medaljebestrøede karriere.
Ofte kan det være en hævers fornemste opgave at forvandle vand til vin. En halv- eller heldårlig servemodtagning, en skæv opsamling eller små-mislykket fremlægning fra baglinien skal omskabes til en lækker hævning til angriberne, lige til at knalde i gulvet.
Denne forvandlingsproces mestrer Brøndby-hæveren Eva Bang bedre end nogen anden dansk damespiller. Hvor ofte har man ikke set hende redde Brøndby ud af en presset situation med en perfekt hævning!
Når dertil kommer, at hun er stærk ved nettet, hvor hun forstår at udnytte sin højde (181 cm), sagtens kan smashe selv, har et lynhurtigt overblik og en giftig serv, ja så danner der sig billedet af en komplet spiller.
Lige siden hun førte Brøndby fra ungdomsmesterskaber på rad og frem til en fremskudt plads og DM i ligaen 2011 har hun været anset for et af de absolut største talenter herhjemme.
Kun 21 år gammel har Eva Bang allerede nået en masse. Har været nordisk mester med DU19-holdet i 2009, dansk mester med Brøndby i 2011, pokalvinder i 2012, samt spillet 34 landskampe og næsten 150 divisionskampe.
Hun er blevet valgt til Årets Hold tre gange (2008, 2009 og 2011), og sidste år blev hun Årets Spiller.
Heldigvis tyder intet på, at Eva har fået nok af elitevolley. Den spillelyst, der driver værket, er der stadig.
Som person virker hun ikke påvirket af sin stjernestatus gennem snart mange år. Ligetil og venlig er hun ikke en spillertype præget af store fagter eller replikker, der giver smarte overskrifter.
Men en naturlig faglig stolthed skinner alligevel igennem, både i en interview-situation og når hun sammen med to spiller-kolleger på Brøndbyholdet ytrer sig skriftligt i volleydebatten.
Hun ved, hvad hun er værd, og det ved volley-Danmark heldigvis også!
NYT HOLD FOR HVER SÆSON
- Du har på en måde haft en enestående rolle på dit hold siden I rykkede op i elitedivisionen i 2007, idet der så at sige for hver sæson bliver skiftet ud på centrale pladser i angrebet. Nye udenlandske spillere kommer til og skal spilles ind på holdet. Hvordan har det været?
”Det er hårdt at skulle være med til at forny et hold hvert år. Det ideelle er jo egentlig at fortsætte med det samme hold, som så kan udvikle sig efterhånden i en kontinuerlig proces. Det er jo først hen imod slutningen af sæsonen, at man føler, at det hele bare klinger.
Så det er klart, at det er hårdt altid at skulle starte forfra. Men det har også en positiv side, for det er jo spændende og udfordrende at møde nye mennesker, ny spillere, og man bliver også bedre af at få inputs udefra. Det er en modgift mod rutinen.”
- Skal du tilpasse dit tempo og din særlige spillestil til de nye, der kommer hvert år, eller er det omvendt, så du siger: ”Sådan gør vi her, så det må du se at lære!”
”Det går begge veje. Hvis jeg opdager, at en angriber fungerer bedst med hurtige hævninger, laver jeg mine hævninger om til hende.
Men spillet som helhed, alt det taktiske og hvordan vi står på banen, det er noget de udefra kommende skal tilpasse sig. Det er noget, der ligger i klubben.
Spillerne udefra kan jo altid noget forskelligt, og det er vigtigt at få det bedste ud af dem. Det kæves af en hæver, at hun kan justere i forhold til angriberne. Alle spillere skal have lidt forskellige hævninger i forskellige situationer, det lærer man jo, så overordnet er nok mest mig, der skal tilpasse mig angriberne.
Det er klart, at hvis de vil have en hævning, der er helt urealistisk, så snakker vi om det. Vi har jo en fælles interesse i at gøre hinanden bedre.”
– En hæver skal være smidig?
”Ja, det synes jeg. Man skal gøre angriberne bedre og få det bedste ud af alle. Sværest kan det være med centerne. Vi siger normalt i Brøndby, at vi har et bestemt tempo, vi stræber efter, og som hæveren lægger, og så skal centeren prøve at falde ind.
Så kan det ske, at man finder man ud af, at det ikke går – hun skal have bolden lidt højere eller hendes slagpunkt er lidt anderledes end de andre centeres.”
- Kan det være svært at være fleksibel også mentalt? Det er vel meget forskellige spillerpersonligheder, man skal arbejde sammen med?
”Ja, det kan det være. Der er nogle, som er rigtig nemme at spille sammen med, mens andre er knap så nemme, så det kan være lidt hårdt at arbejde dem ind på holdet.”
– Knap så nemme, fordi de mangler selvtillid eller har for megen selvtillid?
”Nogle gange fordi de har for megen selvtillid, ha, ha.
F.eks. fyldte vores bulgarske spillere, som kom på holdet lige da vi rykkede op i eliten, virkelig meget på banen med deres temperament. De svingede meget i humøret, og det var man nødt til at vænne sig til og prøve at håndtere.
Generelt er de amerikanske spillere, som vi oftest har, nu meget nemme at arbejde sammen med.”
TO OM HÆVER-JOBBET
- Hvordan forholder du dig til, at I har fået en ny hæver, Rose Olander, tidligere 1.-hæver hos Frederiksberg, ind på holdet?
”Jeg synes det er dejligt. Jeg er glad for, at Rose er kommet. Det er nogle gange hårdt at stå på banen og vide, at man er den eneste til pladsen, næsten da.
Af og til har man virkelig brug for bare at blive skiftet ud. Selvfølgelig vil man gerne selv spille, f.eks. i en finale, men hvis man gør det rigtig dårligt, vil man virkelig hellere have, der kommer én ind, som kan gøre det bedre.
Og så er det rigtigt fedt til træning, at der er kommet en spiller som Rose, der kan presse mig. Man kan sige vi presser hinanden, prøver at gøre hinanden bedre og lære af hinanden.
Vi kan mere kaldes kolleger end konkurrenter, for vi hjælper hinanden rigtig meget. Det er helt klart positivt, og det er rart at vide, at der sidder en spiller på bænken, der kan komme ind og klare tingene, hvis det går galt.
I øvrigt har jeg permanent springerknæ, så engang imellem har jeg rent fysisk brug for en pause. Derfor er det ekstra godt, at vi er to.”
PLANLÆGNING OG IMPROVISATION
– Hvor meget i dit spil er planlagt på forhånd og hver meget er improviseret?
”Inden hver kamp studerer man sin modstander og ser, hvilke svagheder de har i blokadespillet eller forsvaret. Og har de en dårlig blok et sted, kan man udnytte det ved at hæve til sin egen spiller overfor. Eller hvis deres forsvar bagude på etter-toeren er dårligt, så kan det være godt at hæve til diagonalen.
Det er noget, man har tankerne, inden man møder ethvert hold.
Hvis der opstår en presset situation under selve kampen, har man idé om, hvem man med størst fordel kan hæve til. Hvem er mest rolig, hvem kan stadig vinde bolden, selv om det står 24-25 eller noget lignende? Hvem har poweren lige i den kamp?
Her kan det hjælpe, at der bliver ført statistik under hver kamp over, hvor mange bolde hver enkelt spiller på holdet har vundet. Det bliver jeg så lige gjort opmærksom på i time-out eller mellem sættene, og det kan være nyttigt, for nogle gange har man et andet billede end det faktiske inde i hovedet.
Eller man har måske ikke været tilstrækkelig opmærksom på, at en spiller, der ikke har fået så mange hævninger, faktisk har vundet alle sine bolde og bør have nogle flere hævninger.
Tit har jeg i side-out’en en plan inde i hovedet om, hvem jeg skal hæve til. Det kan være mere eller mindre bevidst. Men så kan det være, at modtagningen gør det nødvendigt at hæve på en helt anden måde.
I transitionsspillet, når bolden går frem og tilbage over nettet, kan man jo heller ikke planlægge så meget. Så er man nødt til at forlade sig på sin intuition og på den erfaring, man har oparbejdet ved efterhånden at have spillet så mange kampe.
Med til forberedelserne hører også at se videooptagelser af modstanderens kampe for at lure dem af. Det er en fast ritual inden kampene, men der nogle hold vi ser oftere end andre. Nogle nørder vi MEGET med, andre mindre.”
- Jeg har en anelse om, hvem I i hvert fald nørder en del med! Hvilket hold synes du har den bedste blokade?
”Ha, ha, ja, det synes jeg, at Holte har. De er sværest at komme igennem. De har ikke de samme huller som nogle af de andre hold. De har en stabil blok, og Lykke (Degner, red.) har også en dejlig høj blok. Det er klart, at det giver mange udfordringer i angrebsspillet.”
VOLLEY I VUGGEGAVE
– Begge dine forældre har spillet volleyball, og din far Jens Bang er nu headcoach for Brøndby. Hvornår begyndte du at spille?
”Jeg er vokset op med volleyball, og det var også et af de første ord, jeg lærte at sige.
Jeg begyndte for så vidt allerede at slå til en bold, inden jeg kunne gå, da vi boede i lejlighed inde i byen. Jeg vidste lige præcis hvad en volleyball var, der lå volleybolde mange steder i lejligheden, og snart lærte jeg også fingerslag. Senere, da vi flyttede i hus og fik have, trænede min far mig i fingerslag hjemme på plænen og udlovede vingummi, hvis jeg slog min rekord.
Så da jeg blev ni år og kunne starte i klub, var det bare naturligt at begynde at spille volley – det var det, jeg gerne ville, selv om jeg faktisk har dyrket gymnastik, håndbold og forskellige former for dans, inden jeg begyndte at koncentrere mig om volley.
Det var helt og holdent mig selv, der valgte volley, men der har nok ligget noget ubevidst bag, som har at gøre med den store rolle, volley spillede allerede helt tidligt i min barndom.
Som 9-årig var jeg en af de yngste i Brøndby dengang, vi var ca. 30 piger og blev trænet af Steen (Spangen, red.) og min far.
Det var ret naturligt for mig at begynde at spille hæver, da jeg var en af de mindste i gruppen.”
- Men du var ikke førstehæver fra starten, har jeg hørt?
”Nej, det var en pige, som hed Natasha, som var to år ældre end mig, som oprindeligt var 1.-hæver, men hende slog jeg af holdet. Jeg tror jeg var 13 på det tidspunkt, og det var også, da jeg var 13, at jeg kom på ungdomslandsholdet.”
BRØNDBY-PIGERNES BETYDNING
– Hvor meget betød det for din udvikling, at I var en meget stærk ungdomsårgang dengang i Brøndby, som vandt det ene mesterskab efter det andet?
”Det har uden tvivl betydet utrolig meget for min lyst til at blive ved og blive bedre. Hvis man ikke får udfordringer, går man jo i stå. I Brøndby blev jeg hele tiden stimuleret og udfordret, fordi alle på holdet gjorde det godt, alle var gode.
Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have holdt ved, hvis jeg selv havde ligget på et højere niveau end de andre. Det var nok blevet kedeligt i længden.
Vi ville alle gerne blive bedre, det var noget, der smittede, dette at få niveauet op. Alle konkurrerede med alle om det. Vi udviklede os sammen ved hjælp af hinandens evner.
Mange af mine medspillere var lidt ældre og bedre end mig i starten, og jeg så op til dem. Det var fedt og ansporede mig bare endnu mere. Det var spillere som centeren Christina Jensen, liberoen Mia Olsen, kanterne Mie Lindgren, Mette Pieper, Desislava Mintcheva og søstrene Stine og Mette Spangen.
Jeg var den lille i sammenligning med dem. Den lille lort – ha, ha! Så det var bare om at blive ved og blive bedre!”
- Hvad ser du som højdepunkterne i din karriere?
”Det største øjeblik var, da vi sidste år vandt vores første DM-guld i seniorrækken i vores gamle gule hal, der havde været vores hjemmebane i alle disse år. Den hal, vi altid har trænet i og brugt så mange timer i. Og så vinder vi over rivalerne fra Holte i vores egen hal!
Det var det største. Fra ungdomstiden kan jeg huske nogle år, hvor vi vandt tre mesterskaber i samme sæson – pige-, junior- og ynglingemesterskabet, som det hed dengang – det føltes også som noget meget stort. Især, da jeg var med til at vinde ynglingemesterskabet, mens jeg endnu var pigespiller. Jeg var måske ikke så meget inde, men det føltes fantastisk.
Det var også en kæmpe oplevelse at vinde det Nordiske U19-mesterskab på Island. Det er noget særligt at være med til at vinde guld for landsholdet, en anden form for ære, når man repræsenterer sit land.”
EN BEDRE FREMTID FOR LANDSHOLDET
- Hvordan har du det med at spille på A-landsholdet? Der har været lidt vaklen i rækkerne, men du fortsætter ufortrødent?
”For mig er det en stor ære at være på landsholdet. Og jeg synes, det er vigtigt, at de efterhånden lidt mere erfarne spillere bliver på landsholdet, så de kan indgå i en trup med nogle af de mange yngre, virkelig gode spillere, der er på vej frem.
Jeg tror vi får flere og flere unge spillere, som vil komme til at gøre det rigtig godt, og jeg vil da gerne være med til at skabe et godt hold.
Jeg ville ikke sige fra på grund af, at niveauet er for dårligt til konkurrencen, men man kan jo aldrig gardere sig mod skader, manglende tid eller andre uforudsete ting.”
- Er niveauet på ungdomslandsholdene højere end nogensinde?
”Ja, sådan virker det bestemt. Nu slår vi jo et land som Sverige langt oftere end vi gjorde dengang jeg selv spillede på ungdomslandsholdene.
Derfor tror jeg, at der er en styrkelse af A-landsholdet på vej, det ser jeg frem til, og det vil jeg gerne arbejde for.”
- Hvad med din egen volley-fremtid?
”Ja, på en måde er den en lille smule usikker, for i august næste år skal jeg begynde at læse idræt på universitetet i København. Og det sætter mig jo i en ny situation, for hidtil har jeg kunnet klare mig perfekt med lærervikartimer på den skole i Greve, hvor jeg selv gik i folkeskole.
Så jeg ved ikke præcist, hvor tidskrævende studiet bliver, men jeg har stadig mod på at spille, det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Jeg er stadig meget glad for at spille og vil gøre alt hvad jeg kan for stadig at tage den tid, der kræves til at gøre det på højst muligt niveau.”
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby Volleyball Klubs damehold har været inde i en hård periode. Fire kampe på ni dage med lige så mange sejre er det blevet til. Torsdag vandt holdet overbevisende 3-0 mod Aarhus Volleyball, som ligger næstsidst i Volleyligaen.
Fra start så det ellers ikke for godt ud. Om det skyldtes træthed efter det hårde program, undervurdering af modstanderen, eller det at der blev stillet noget anderledes op ind i de tidligere noget hårdere kampe skal være usagt, men faktum er det, at Aarhus kom bedst fra start og chockstartede med en 5-0 føring, før vi endelig kom til fadet. Herfra var der til gengæld fuldstændig styr på begivenhederne. Rose Olander servede godt og vi gik direkte til 6-5. De to hold fulgtes herefter ad, indtil det igen var Rose der skulle serve og det blev en imponerende stime hun præsterede. Seks server, hvoraf fire resulterede i esser. Bedre kan det ikke gøres. Vi kom foran med 21-13 og kunne på blandt andet fantastisk angrebsspil af Julie Guldager lukke sættet med 25-16.
Julie startede andet sæt lige så fantastisk, som hun havde sluttet første sæt. Fire hævninger fra Rose, som alle blev omsat til point, bragte hende op på syv vundne angreb i træk, før der endelig var en bold der blev opfanget af det jyske forsvar. Også Liv Magnussen, som kom på banen i stedet for Anile Clemente, viste med tre vundne angreb på fire hævninger, at hun efter sin skadespause, er på vej tilbage til den styrke der gjorde hende til MVP ved Nordisk Mesterskab i starten af sæsonen. Sættet blev på to effektive server af polske Marta Bronisz vundet 25-17.
I tredje sæt var der i forhold til de noget sværere kamp tidligere på ugen, kun to spillere på banen som var gengangere. Det var Anile, som fik Time Vision prisen som bedste spiller og Libero Morgan Springer. Den anderledes opstilling viser med al tydelighed bredden i vores trup, som blandt andet betød, at en godt spillende Rose kunne holde Eva Bang på bænken i hele kampen og amerikanske Katie Post kom kun ind i de sidste ni bolde.
Pernille Navntoft lavede to esser i en servestime på fem, hvorved Brøndby kom op på hele elleve esser i kampen. Hun sørgede endvidere sammen med Stine Spangen og Marta for at lukke effektivt af i blokaden. Sættet og dermed kampen kunne vindes 25-12. En sejr der sikrer os en fortsat placering på førstepladsen.
Spillerne får nu en velfortjent kampfri weekend, hvor der kun skal trænes om lørdagen, videooptakt og en let træning mandag, før det igen bliver alvor, når de tirsdag d. 4/12 kl. 19.00, på udebane skal møde Holte IF i en direkte transmitteret kamp på Kanal Sport.
Klubbens BRH Volley Talenthold der er tildelt en plads i 1. division klarer sig ligeledes fantastisk. Således vandt de lørdag en spændende 3-2 kamp mod KSV (Københavns Studenter Volley) og ligger således nr. 3 i landets næstbedste række.
Torsdag blev der trukket lod til semifinalerne i landspokalen. I den skal Brøndby på hjemmebane møde Lyngby Volley, som ligger nr. 5 i Volleyligaen. Kampen skal afvikles i perioden 8. til 21. december.