Details

Written by: Steen Spangen

Vi kan i Brøndby Volleyball Klub her kort før turneringen går i gang, glæde os over, at klubben har fire spillere, som er vigtige brikker på det A-landshold der i de kommende to weekends skal spille EM-kvalifikation mod Holland og Grækenland.

Vores hæver og anfører 21-årige Eva Bang er således førstehæver på landsholdet, som i den netop forgangne weekend spillede to testmatcher mod Østrig. og på nær en kort periode i den anden kamp, fik hun fuld spilletid i de to kampe. Det var således hende der havde ansvaret for at fordele boldene i angrebet og hun kunne derfor også glæde sig over at have hele tre holdkammerater på holdet.

Af disse angribere spillede især vores to unge talenter 20-årige Julie Guldager og den kun 17-årige Trine Kjelstrup dominerende roller, mens den tidligere Gentoftespiller, centerangriber Pernille Navntoft, som vi har været så heldige at få tilgang af, fik en pæn men noget mere begrænset indflydelse.

Lørdagskampen som blev spillet på vores hjemmebane i Stadionhal 1, blev vundet af Østrig i en tæt 4-sætskamp med 26-28, 25-20, 28-26, 26-24. Kampen varede ikke mindre end 2 timer og et kvarter, hvilket er utroligt lang tid for fire sæt. Julie Guldager blev i denne kamp mest vindende angriber, mens Pernille ikke var på banen og Trine kun kom ind i kortere perioder. Perioder hun til gengæld udnyttede så godt, at hun blev valgt til startopstillingen i søndagens kamp.

Om Trine gjorde udslaget i kampen som blev vundet 3-2 (28-26, 25-22, 19-25, 22-25, 20-18), skal være usagt, men faktum er, at hun blev næst mest vindende angriber efter Holtes stjerneangriber Lykke Degner og det er tydeligt at det unge talent er en angriber, landsholdet kan få glæde af i mange år frem i tiden. I Brøndby glæder vi os over at hun nu igen er klar, efter at hun kort før DM-finalerne vred om på foden, så hun ikke kunne være med i bestræbelserne på at forsvare mesterskabet.

Pernille kom på banen i fjerde sæt og var med gode blokader en afgørende faktor i det der skulle blive dansk sejr i en gyserafslutning.

Details

Written by: Webmaster

Danmark - Østrig

Brøndby Volleyball Klub kan glæde sig over, at der nu bliver endnu en mulighed for at præsentere landskampsvolley i Stadionhal 1. Det sker fredag d. 31. august kl. 18:00, når det danske damelandshold får besøg af Østrig.

I den danske trup indgår der flere fra Brøndby Volleyball Klub: Eva Bang, Julie Guldager, Trine Kjelstrup samt klubbens nyerhvervelse Pernille Navntoft, som er kommet til klubben fra Gentofte

Details

Written by: Morten Piil

Brøndby-coach JENS BANG om den spændende nye liga-sæson, om Brøndbys amerikaner-politik og om sin tid som træner.

Aldrig har jeg moret mig så godt under et volley-interview, som mens jeg sidder og snakker med Jens Bang på en bænk i solen foran Brøndby Stadionhal.

Det hænger ikke blot sammen med Jens’ specielle tørre humor, men også med hans fyndige udtryksform, der bevidst sætter de fleste ting på spidsen, hvor de enten bliver morsomme eller lidt pinagtige eller begge ting på én gang.

Diplomatiske omsvøb og forbehold ligger ikke til Jens. Heller ikke som træner og coach, hvis jeg har forstået det ret. Og på det felt har han erfaring som få.

Lige fra han for et lille kvart århundrede siden startede som den første træner for underskole-eleven Pia Larsen (Hove), der blev den hidtil bedste danske damevolleyspiller gennem tiderne, har Jens Bang ved siden af sit regulære job som skolelærer været i aktion for at skabe bedre volleyball.

Når man har set ham stå på gangene under et ungdomsstævne og give special-coaching til særligt udvalgte, har man oplevet en ildsjæl.

Utallige er de spillere, der gennem årene har lært volleysportens grundbegreber hos Jens og aldrig glemmer den første indskoling. Det kan ikke bare Pia Larsen, men også en taknemmelig spiller som Mie Lindgren tale med om. Og sikkert mange flere.

For ikke at nævne Jens’ egen datter, landsholdets og Brøndbys førstehæver, den 21-årige  Eva Bang, der selvfølgelig slog sine første baggerslag i familiens have og siden er blevet Årets Hæver tre gange, Årets Spiller én gang og sidste år DM-mester med det Brøndbyhold, hun er anfører for.

Dertil kommer, at Eva har spillet 24 kampe for det landshold, hvor Jens er assistenttræner.

AMERIKANERE I BRØNDBY

Jens Bangs store volleyprojekt i disse år er Brøndbys ligahold, der de to sidste år har været i DM-finalen mod Holte, med sejr i 2011 og nederlag i 2012. I januar vandt Brøndby dog pokalfinalen over Holte.

Sammen med formand og assistenttræner Steen Spangen har Jens gjort Brøndby til en volley-storklub med en stærk ungdomsafdeling og et ligahold, der de sidste fem år har været helt fremme på beatet i semifinaler og finaler. Ikke mindst gennem en skønsom brug af amerikanske import-spillere.

 - I fornyr hvert år jeres hold med 3-4-5 amerikanske import-spillere. Gør I også det i år?

”Ja, vi får fire nye udenlandske spillere. Foreløbig i hvert fald. Vi må så se, om der bliver behov for én til.

Men kun tre amerikanere. Kantspilleren Anile Clemente kommer fra Brasilien, og hun spillede sidste sæson for Lyngby.

Derudover får vi en libero og to centerspillere fra USA. Vores libero fra sidste sæson, Line Trans Hansen, er rejst hjem til Fyn, så dér måtte vi have en erstatning, og vi har heller ikke de danske centerspillere, der kan klare opgaven.

Til gengæld bliver vi mere danske på kanterne end nogensinde, for dér har vi Julie Guldager, Trine Kjelstrup og den helt unge Liv Magnussen, der debuterede i eliten i foråret.

På hæverpladsen har vi fået tilgang af Rose Olander fra Frederiksberg, så vi har nu tre hævere, min datter Eva og Rose, plus Stine Spangen som udviklingshæver
Iøvrigt er vi også meget glade for at have fået den tidligere Gentofte-træner Holger Schultz ind som assistenttræner. Han er den type, der ikke tæller timer, men går ind for sagen af hele sit hjerte.”

– Du har efterhånden meget stor erfaring i at få udenlandske, især amerikanske spillere til Danmark. Hvordan vælger man de rigtige?

”Man prøver at spille på flere heste, forstået på den måde, at man har flere agenter, der kan melde tilbage til én. Og så prøver jeg at vedligeholde kontakt med nogle college-trænere i USA, hvor volleyball jo så at sige udelukkende er en collegesport.

I Europa har vi trænerkontakter i Polen, og vi har også en i Japan.

De spillere, vi får, er i stald, som det hedder, hos de agenter, vi bruger. Den ene har været den danske træner Michael ”Mini” Jensen, og ham har vi også brugt i år. Den anden er Bring It USA, som Holte også har brugt.

Man ser spillernes videoer og resultatlister og prøver så at få fat i coaches for hold, som pigerne har spillet IMOD. Altså ikke bare vidnesbyrd fra pigernes egne trænere. På den måde får man nok en mere obejektiv bedømmelse, for pigernes egne trænere vil jo normalt bare tale godt om dem.

Men de amerikanske trænere er nu meget åbne omkring alting.”

FALDGRUBERNE

”Når spillerne så kommer, så ved man en del om, hvad de kan rent fysisk, men man ved jo ikke hvordan de er oppe i hovedet,” understreger Jens Bang.

”For os er det gået galt to gange. Vi har oplevet, at en af spillerne kom hertil uden den store begejstring, tog på juleferie med sin kæreste i Paris, blev forlovet dernede og rejste hjem til USA.

Sådan noget kan man jo ikke tage forholdsregler mod. Sidste år fik vores kant Chelsea Wilhoite enorm hjemvé, da det blev vinter, og rejste hjem lige efter pokalfinalen. Det var også uforudsigeligt. Hun var en begavet spiller, der skulle bære især vores modtagning og defensiv, men det blev altså ikke til noget.

Man må huske på, at det er en stor omvæltning for en spiller som Chelsea at komme til Danmark. Hun kom fra Florida og havde aldrig før set sne!

Så selv om man prøver at dække sig så godt ind som muligt, er det meget svært at være fuldstændig sikker på noget og til en vis grad køber man spillere i blinde.”

- Er der en særlig grund til at I så ofte køber amerikanske spillere.

”Normalt er amerikanerne de nemmeste at integrere. Amerikanerne kommer for at få en oplevelse, mens østeuropæerne kommer for at tjene penge. Men man skal  ikke rejse til Danmark for at tjene penge som volleyspiller!”

I KONKURRENCE MED HOLTE

”Man kan så håbe, at vi næste år måske kun behøver importere tre eller to spillere udefra. Men det er simpelthen svært at få de danske spillere til at træne nok,” fremhæver Jens.

”Det er jo træningsmiljøet, der rykket kvaliteten opad. Hvis man vil udvikle sig som spiller, handler det ikke nødvendigvis så meget om at få en plads på holdet som at træne 5-6 gange om ugen. Det er det, som gør én bedre.

Hvis en spiller bare går efter en sikker plads, fordi der måske ikke er andre om buddet, er det langt fra sikkert, at hun  udvikler sig. Det er træningen, der rykker. Det var også derfor, jeg var så glad for, at Frederiksbergs hæver Rose Olander er kommet over til os. Hun skal konkurrere med Eva om spilletid. Det kan de kun blive bedre af begge to.

Vores koncept i Brøndby ligner meget Holtes, hvad angår træningsmængde, altså træning 5-6 gange om ugen, og vi konkurrerer altså også i vidt omfang om den samme type spiller.

Indtil videre har Holte været bedre til at få fat i de danske spillere, men det kan ændre sig, så det måske bliver os, der er de bedste.

Vi satser meget på en ny ung generation af danske spillere som Trine Kjelstrup og Liv Magnussen, som mange af de andre gode spillere i samme alder gerne vil spille sammen med. Det håber vi da, for så kan vi for alvor give Holte konkurrence på netop det felt.

Modsat Holte har vi jo en ungdomsafdeling med hold, der ligger helt i front, og vi har også gode forbindelser til Team Køge, ikke bare geografisk. Faktisk startede jeg som træner i Team Køge med Sven Brix. Så jeg har været med til at træne Trine Kjelstrup fra dag ét!”

FREDERIKSBERG I TOPPEN?

– Noget tyder på, at der om måske 2-3 år kunne være et elitehold på vej bygget op omkring Team Køge-spillere. Er der plads til både Køge og jer i eliten?

”Du har ret i, at der er noget spændende på vej. Men det bliver et langt, sejt træk. Helt elementært har Køge, i hvert fald i øjeblikket, ikke de økonomiske og materielle resourcer, der skal til for at være liga-medspiller. Man skal f.eks. at have halkapacitet.

En eliteklub skal have en solid organisation, som alt er bygget op omkring. Det er ikke nok med en god træner som Sven Brix.  Det oplevede vi selv, da vi rykkede op i eliten i 2007 og troede det meste bare drejede sig om at træne spillere. Vi blev klogere! ”

– Hvordan tror du det vil gå i ligaen i den kommende sæson?

”Jeg tror, at Bedsted og Gentofte vil få meget svært ved at komme væk fra bunden. Det vil Aarhus Volleyball også, hvis de ikke får nye spillere.

Til gengæld vil et hold som Frederiksberg kunne blive meget stærkt og melde sig ind i kampen helt i toppen. Og med en ny japansk kant vil Holte også stå stærkt i år. Japanerne er jo altid meget stærke i forsvaret, så det vil denne spiller sikkert også være.

Lyngby bliver også gode, tror jeg. De har købt godt ind og kan stjæle points fra de absolutte tophold. Fortuna ved jeg endnu ikke så meget om, bortset fra, at de får en amerikansk kant, der er utrolig god.

Mange af holdene vil kunne slå hinanden indbyrdes.

Vi i Brøndby bliver forhåbentlig også stærke, men primært på grund af de danske spillere. Det er nyt for os i år.”

DEN BEDSTE SPILLER JEG HAR TRÆNET

- Hvornår og hvordan begyndte du som træner?

”Jeg startede med volley, da jeg var omkring 30 år og spillede med de bedste i klubben Sankt Jørgen.

Jeg ville gerne være træner, men ikke af et pigehold, de tudede jo hele tiden. Men blandt de drenge jeg trænede, kom der konstant to piger, Lotte og Pia. Ikke fordi jeg gjorde noget særligt ud af dem, men de var meget vedholdende, ikke til at ryste af sig.

Især hende dér Pia Larsen kunne jeg simpelthen ikke slå ihjel, hun var der hele tiden. Dengang gik hun i 5. klasse. Og så begyndte der efterhånden at komme flere og flere piger, mens drengene smuldrede.

På det tidspunkt ville jeg altså helst være drengetræner, og jeg råbte præcis lige så meget af pigerne som af drengene, men der kom alligevel flere og flere piger. Så det var den måde, jeg blev dametræner på!

Desværre nåede vi aldrig at vinde ungdoms-DM med Pia, vi blev altid nr. to til Fortuna. Allerede som 16-årig kom hun med i landsholdstruppen og gik fra at spille center til kant.

Hun er nok den bedste spiller, jeg nogensinde har trænet. På alle måder usædvanlig. F.eks. kunne man råbe til hende, uden at det distraherede hende, det var ikke ordenes højde og drøjde, det kom an på for hende, men udelukkende det jeg sagde. Hvorpå hun straks gik ind og gjorde det!

Efter at jeg havde trænet mine ungdomshold færdige, og Pia var  blevet stor og var flyttet til Holte, holdt jeg en pause, indtil jeg blev herretræner igen, først i Roskilde, så i Lyngby og til sidst i Gentofte, for deres herrehold i en periode hvor Borglund holdt pause.”

HVAD MED MIN EGEN DATTER?

”Så er det jeg tænker: hvad med min egen datter Eva? Skal hun ikke spille volleyball? Joh, da! Og hvorfor ikke melde hende ind i den lokale klub? Det gjorde jeg. Og det var Brøndby!

I Brøndby startede jeg som træner for Eva, Mie Lindgren, Mette Pieper og en polsk pige, der hed Daisy, som vi kendte på det tidspunkt.

Da lå vi i 2. division, og den vandt vi så. Plus at vi vandt alt hvad der var af ungdomsturneringer. En bulgarsk spiller, vi kendte godt, Desislava Mintcheva, som spillede for Holte, sagde, at Eva skulle spille hæver, for hun bliver ikke særlig stor.

Vores hæver var ellers en spiller ved navn Natasja, så Eva kom kun ind, når vi allerede havde vundet kampen. Men ved et DM-stævne i Lyseng var Eva mere inde og blev så valgt til stævnets spiller. Det blev hendes gennembrud, og kort efter holdt Natasja op med at spille.

Vi tænkte slet ikke i elite dengang, det var et rent ungdomsprojekt. Det var lidt svært at få Eva ind i en udfordrende spillesammenhæng herude på Vestegnen dengang, så jeg tog af og til ud til Lyngby, hvor William (Menzel, red.) havde sit stærke ungdomshold, og så kunne hun opleve en meget højere kvalitet i spillet.

I ELITEN MED CUBANSK VERDENSMESTER

Da vi så kom i eliten, havde vi i tre år, fra 2006 til 2009, en cubansk træner, Ana Luisa Hourrutinier, som to gange havde været verdensmester med det cubanske landshold.

Hun bragte en helt anderledes mentalitet ind. Hvis jeg nogle gange er streng, var hun sindssygt meget strengere til at skælde ud. Det kunne hun gøre, så man blev helt bange. Og det hele i et totalt åbent forum!”

- Du er selv kendt for at tale lige ud af posen.

”Ja, men da vi havde Ana som træner, så jeg, at jeg var den rene begynder! Hun var meget temperamentsfuld som coach, og det var både hendes svaghed og styrke. Men det var belærende at opleve en helt anden måde at tænke på. Og når hun spillede med til træning, vandt hun i en alder af 42-43 stadig boldene, så det måtte man bøje sig for.

Ana havde mange kvaliteter, men hun var måske hverken helt gearet til vores danske økonomi eller mentalitet. Når man havde spillet godt, hvad enten det var i kamp eller til træning, skulle den pågældende spiller have en præmie. Og de, der ikke spillede godt, skulle nok få det vide, så alle andre også vidste det.

Det positive var bla., at der ingen bagtalelse var. Alt foregik jo i et åbent forum. Det var hårdt, meget hårdt, men det giver også en styrke, for det lærer én at tage kritik på sig, at tage ansvar.”

- Det var i Anas to-årige regeringsperiode, at I havde nogle gevaldige jævnbyrdige semifinaleopgør med Fortuna, men ikke nåede i finalen. Det kom først, efter at du havde taget over som chefcoach og I vandt mesterskabet i 2011. Her havde I tre virkelig gode amerikanske angrebsspillere, Jessica Granados og Ashtin Hall på kanterne og Vanessa Williams som center.

”Ja, hvis vi nu holder os til den sidste, femte finalekamp mod Holte i 2011, hvor vi vinder 15-13 i femte sæt, så skal man ikke glemme at fremhæve Julie Guldager.
Ligesom Holte kendte vores spilmønster, kendte vi jo deres. Så ved 14-13 til os, vidste vi, at hvis Julie servede et bestemt sted hen, så fik Lykke Degner bolden. Og her var Julie skarp. Jeg behøvede bare at have øjenkontakt med hende, så servede hun præcist derhen hvor hun skulle. Og så kunne vi stå og vente på Lykke Degner, der slog over blokaden, men ud af banen.

Og den forrige bold havde Julie vundet ved angreb på diagonalen, så hun var en vigtig person i afgørelsen.

Men det er rigtigt, vores tre amerikanere var enormt gode. Jessica var en ener, og Ashtin voksede kolossalt med opgaven i finalerunden og forbedrede sit niveau på det helt rigtige tidspunkt. Og så var der centeren Vanessa, som klart er den bedste, vi har haft nogensinde på den plads. Hun var en fantastisk person, som blev en god ven af os og iøvrigt boede hjemme i min kælder. Hun var en dejlig pige.

– Hvad gik galt i forårssæsonen i år, hvor I fik et dyk?

”Den var præget af, at vi mistede en bærende spiller som Chelsea Wilhoite i januar måned lige efter at vi havde vundet pokalturneringen.

Derefter gik det nedad bakke for os, vi mistede en nerve på holdet, men heldigvis kom 17-årige Trine Kjelstrup ind i billedet på en langt stærkere måde, end jeg havde regnet med fra starten af sæsonen.

Trine kom ind med en herlig fandenivoldskhed og fik sit gennembrud ved Det Nordiske Mesterskab i Vordingborg. Da Trine så gik i stykker inden finalerne, stod vi og manglede en spiller og måtte kalde Julie Guldager ind, som på grund af sin langvarige knæskade ikke havde trænet ret meget og ikke kunne hoppe så godt.
Vi fik også den helt unge, elite-uerfarne Liv Magnussen ind. Det var ikke optimalt, trods disse spilleres enorme potentiale. Især i det defensive stod vi ikke godt nok.”

JYDERNE HALTER EFTER

– Har du trænet piger/kvinder på en anden måde end drenge/mænd?

”Det mener jeg ikke. Jeg betragter dem først og fremmest som spillere, og min erfaring er, at pigerne er præcis lige så toughe som drengene. Det skal de også være, for ellers kan de ikke klare sig. De skal kunne tåle kritik, og det kan de også.

Det store problem er ikke de sarte sjæle, men at så mange stopper, når de er 22-23 år. Altså når de lige er blevet rigtig gode. Det eneste, der kan standse denne udvikling er nok en en økonomisk kompensation til de danske spillere. Ikke nødvendigvis kæmpebeløb, men lidt til dagen og vejen.

Et andet stort problem, vi står med er, at der ikke er nogle jyske hold, der for alvor kan konkurrere med holdene fra København og Fyn. Det er ubegribeligt, at man i hovedlandet ikke kan skrabe et eneste virkeligt tophold sammen.

I Køge kan man skabe gode ungdomsspillere, men i hele Jylland kniber det gevaldigt. Når man sammenligner Talentcenter-træningerne i Øst med dem i Vest, falder Vest-spillerne helt igennem.

I Øst har vi større konkurrence mellem klubber, og ildsjælene findes herovre. Mats Björkman gør det sikkert skide godt på Ikast Idrætsskole, men der er ingen klubber, der følger med. Det er en katastrofe.”

- Et andet problem er det fåtallige publikum til kampene. Hvad kan der gøres for at få det op?

”Problemet er, at folk ikke rigtig er klar til volley. De kender ikke spillet ordentligt. Her på Vestegnen kender menigmand ikke volley.

Vi prøver selv at lokke fodboldtilskuerne til volley fra Brøndby Stadion, hvor vi længe har haft en bod. Hvis bare fem procent kom over til os, ville vi få omkring 150 mennesker til kampene. Pigerne står i deres korte tights på tilskuerpladserne og deler fribilletter ud og siger: ”Kom til vores kampe!” og alligevel lykkes det næsten ikke.

Jeg har haft kontakt til Brøndby efterskole, der ligger lige overfor vores hal, og ville gerne være lærer dér, selvfølgelig også med henblik på volleyball. Men det havde ingen interesse, for de vil koncentrere sig om floorball. Der er ikke nogen, der spiller volleyball, sagde han. Og 3o0 meter overfor ligger vores hal, og på det tidspunkt var vi trods alt Danmarksmestre!

Så er det, at det går op for én, hvor lille en sportsgren volleyball egentlig er i den offentlige bevidsthed!

Men nu prøver vi at lokke et særlig segment af Brøndbys fodboldpublikum til vores kampe – familier med børn, der gerne vil have en god sportsoplevelse. De kommer dog noget sjældnere på stadion, når det ikke går så godt for fodboldholdet, så det er også et problem.

Vi gør hvad vi kan, pigerne prøver at charme sig ind med forklaringer af, hvad volleyball er og hvad der sker til kampene. Vi har også haft håndboldtilskuere fra AEG, men den klub er jo nu gået konkurs, så det er en bet.

Vi mangler noget formidling af hvad volley er, for vi skal have andre end nogle få volley-tosser og spiller-forældre ind i hallen. Menigmand bør også gå til volley. Der skal egentlig ikke så meget til, for hvis vi bare får 100 tilskuere ind hver gang til en billetpris på 100 kr. som i Sverige, ville det hjælpe enormt på økonomien.”

Details

Written by: Webmaster

Brøndby Volleyball Klub kan glæde sig over, at der nu bliver mulighed for at præsentere landskampsvolley i Stadionhal 1. De sker lørdag d. 26. maj kl. 20.00, når det danske herrelandshold får besøg af det britiske OL-herrelandshold, som er i fuld gang med forberedelserne til OL på hjemmebane.

Det britiske OL-landshold er som arrangør, selvskrevet som deltager til OL og de skal derfor ikke igennem den sædvanlige kvalifikationsturnering. I stedet har de brug for nogle gode landskampe mod andre nationer, i bestræbelserne på at klare sig godt foran deres eget publikum. Dermed har Danmark været så heldige at få aftalt en kamp. Danmark spiller normalt lige op med det britiske landshold, hvis spillere alle uden undtagelse, spiller professionelt i andre Europæiske lande. Op til OL har de satset voldsomt på at få bygget et slagkraftigt hold op, så det bliver spændende at se om styrkeforholdet er blevet forrykket.

For Brøndby Volleyball Klub er det en kærkommen mulighed for at præsentere deres nye hjemmebane, som de tog i brug et stykke inde i den netop afsluttede turnering. I Brøndby er man stolte over, at valget er faldet på netop Stadionhal 1, hvilket viser at man også i volleyballforbundet har fået øje på, at man kan tilbyde optimale betingelser i den nye hal.

I Brøndby Volleyball Klub ser man det også som en anerkendelse af, at man i forbundet mener at klubben laver et seriøst stykke arbejde og vil være i stand til at løfte den ærefulde opgave det er at afholde en landskamp.

For det danske landshold indgår kampen i et længere forberedelsesforløb op til EM-2013, som afholdes i et samarbejde mellem Danmark og Polen, med semifinaler og finaler i Parken.

Danmark mødte i den netop overståede weekend Østrig i to kampe, hvor det blev til et 2-3 nederlag lørdag og en 3-1 sejr om søndagen. Østrig deltog ved forrige EM og er i den indeværende kvalifikationsturnering gået videre til anden runde. I kampene måtte Danmark undvære holdets anfører, Christian Knudsen som stadig er i gang med turneringen for sin klub i Doha, Qatar.

I den kommende weekend møder Danmark så Storbritannien om lørdagen d. 25/5 kl. 19.00 i Idrætshuset på Østerbro og søndag d. 26/5 kl. 20.00 i Stadionhal 1 ved Brøndby Stadion.

I ugen efter det britiske besøg, skal Danmark for første gang nogen sinde deltage i Europa Leauge, hvor ti landshold fra den europæiske elite i løbet af en måned spiller i to 5-holds puljer om hvilke fire hold der kvalificere sig til finalestævnet i slutningen af juni. Danmark er kommet i pulje med Israel, Slovakiet, Spanien og Grækenland. I den anden pulje mødes Tjekkiet, Tyrkiet, Rumænien, Holland og Østrig. Der kan derfor forventes et tændt dansk landshold når Brøndby Volleyball Klub lukker dørene op. Entreprisen er kun 75,- kr. for voksne og 25,- kr. for børn under 18 år.

Details

Written by: Steen Spangen

Årets DM-finaler i volleyball for kvinder er færdigspillet. Vores Volleyligakvinder tabte den tredje finale med 1-3 og må dermed "nøjes" med sølv i denne sæson. De to hold lagde jævnbyrdigt ud og fulgtes ad til stillingen 11-11 i første sæt, hvor vi fik slået et lille hul til 14-11, men Holtes canadiske hæver Caitlyin Nyhus sørgede for at vende billedet med en god servestime til Holteføring på 19-14. Denne føring formåede vi ikke at indhente, og Holte kunne tage første sæt med 25-18.

I andet sæt var det igen serven der fik en afgørende indflydelse, da vi i Anneka Hastings serv bragte os fra 7-10 til 15-10 og yderligere øgede føringen hen mod sættets afslutning på 25-18.

Herefter var det igen Holte der fik overtaget. Til trods for en godt fightende libero, Line Trans Hansen i forsvaret, en ligeledes fightende hæver og anfører Eva Bang, som fik Time Visionprisen som bedste spiller og en del gode blokader af vores to centerspillere Sarah Schermerhorn og Emily Callaway, kunne vi ikke stille noget op over for et stabilt spillende Holtemandskab, som overbevisende tog de to sidste sæt med 25-15.

På dagen, var der intet at indvende mod Holtes sejr. De spiller som altid utroligt stærkt på deres hjemmebane i Ny Holtehal og de fik dermed en revance for sidste års DM-finale-nederlag, samt landspokalfinalen i januar, hvor det ligeledes var vores piger der var stærkest i det indbyrdes opgør. Med til historen hører da også, at vi kort efter landspokalfinalen mistede en af vores Amerikanske spillere, Chelsea Wilhoite og at vi tre uger før finalen fik årets fund i dansk volleyball Trine Kjelstrup skadet. Faktorer der selvfølgelig har været med til at forrykke styrkeforholdet.

Nu får spillerne en kort men velfortjent pause, hvorefter der tages hul på forberedelserne til næste sæson, hvor mesterskabet gerne skulle generobres.

Details

Written by: Steen Spangen

Anden finale blev spillet lørdag på udebanen i Holte, hvor vi altid har haft det svært. Dette var dog på ingen måde til at se i første sæt, hvor vi tordnede derudaf. Gode server af Eva Bang og Emily Callaway, der blev kampens spiller, blev fulgt op af gode angreb fra især Julie Guldager og vi tog sættet med overbevisende 25-17.

De gode takter fortsatte i andet sæts start, hvor vi i Sarah Schermerhorns serv kom på 6-1. Libero, Line Trans Hansen modtog perfekt og Anneka Hastings fulgte godt efter, men alligevel havde vi svært ved at holde tryk på angrebet og Holte begyndte at gnave af forspringet og endte med at tage sættet med 25-23. Et forsøg på at skrue op for servepresset i tredje sæt, resulterede i for mange servefejl og Holte som nu var kommet i gang kunne tage sættet alt for let med 25-15. I fjerde sæt så det en overgang ud til at vi kunne bringe kampen ud i et afgørende femte sæt, da vi havde en føring på 14-12. Det skulle desværre vise sig ikke at være nok, da Holte i en slutspurt kørte sættet i hus med 25-19.

Det er således med ryggen mod muren, at vi tager til tredje finalekamp, som ligeledes spilles i Holte, men pigerne er trods nederlaget ved godt mod. De er bevidste om, hvad der gik galt og tror på at det er elementer der kan forbedres, så der bliver en hjemmebanemulighed i stadionhal 1, mandag d. 23. april kl. 19.00 og forhåbentlig også en afgørende kamp i Holte torsdag d. 26. april kl. 19.00.

Details

Written by: Webmaster

Details

Written by: Steen Spangen

Holte IF har spillet stabilt i de sidste par måneder og der herskede derfor ingen tvivl blandt vores piger, om at der lå en hård opgave foran dem, da de torsdag aften skulle spille den live-transmitterede 1. finalekamp. Det var da også Holte der kom bedst fra start. Holte havde held til at serve uden om vores libero Line Trans Hansen og der var ikke tilstrækkeligt bid i vores angreb til at komme gennem Holtes altid stabile forsvar. Holte kunne dermed tage første sæt med 25-21.

I andet sæt fik vores generelt fantastisk spillende libero armene på flere af Holtes server og som oftest med stor succes. midt i sættet lavede Eva bang en servestime på seks point. Vi fik centerspillet mere i spil og det var vores tur til at tage et sæt 25-21.

Line fortsatte med at styre modtagningen godt og i tredje sæt var der kun fem modtagninger, som hun ikke stod for. Sarah Schermerhorn var sikkerheden selv ved nettet og alle hævninger som Eva Bang lagde op til hende blev omsat til point, samtidig med at hun fik lukket Holte i med nogle blokader. Sættet gik til os med 25-20 og vi kunne gå til fjerde sæt med en 2-1 føring.

De gode takter fortsatte i starten af fjerde sæt. Julie Guldager servede til 4-0 og i Liv Magnussens serv kom vi på 8-2. Alt så således lovende ud, men så begyndte der at komme problemer i modtagningen og der kommer for mange uprovokerede slagfejl. I den situation kunne vi for alvor mærke, at vi ikke have skadet Trine Kjelstrups slagstyrke til rådighed. Holte er sat i gang og deres angribere blomstre op. De spiller et flot sæt og tager det 25-20.

Vores problemer fortsætter desværre i femte sæt og vi når ikke at løse problemerne, så Holte tager femte sæt 15-10 og har dermed givet sig selv et godt udgangspunkt inden de to næste kampe, som begge spilles i Holte.

Vores piger er trods nederlaget ved godt mod. De er bevidste om, hvad der gik galt og tror på at det er elementer der kan forbedres. Holte brød vores hjemmebane statistik nu vil vi tage til Holte og gøre det samme.

Details

Written by: Steen Spangen

Brøndby Volleyball Klub vandt også den tredje semifinalekamp over Fortuna Odense Volley og med tre sejre på stribe er vi dermed kvalificeret til årets DM-finaler, som ligeledes spilles bedst af fem kampe.

Sejren blev på 3-1 og i stil med de to første semifinaler, var det Fortuna der kom bedst fra start. Vi fik langsomt spillet os op, men blandt andet betød tre servefejl, at vi måtte se sættet gå til Fortuna med 25-23.

I de tre efterfølgende sæt havde vi til gengæld godt styr på serven og undervejs blev det til flere afgørende servestimer. En sådan havde Sarah Schermerhorn, da hun med blandt andet to serveesser, førte an i et godt ryk fra 5-4 til 10-4. Fortuna fik næsten kontakt igen, men ved 16-15 fik vi den afgørende føring til 22-15 i Julie Guldagers serv og sættet kunne kort efter vindes med 25-16.

Julie startede kampen på bænken, men kom på banen i forsøget på at hive første sæt i hus og selv om det ikke lykkedes, gjorde hendes 1,90 m. en god figur, at hun blev genvalgt til opstillingen i de efterfølgende tre sæt. Julie har, som følge af en knæoperation, været ude af holdet i hele sæsonen og er først for nylig blevet meldt klar. Dette er så meget desto mere belejligt for os, eftersom Trine Kjelstrup, som det meste af sæsonen har været i startopstiliingen, som bekendt forvred foden ved DU21-DM og nu kæmper for at blive klar til årets finaler.

I tredje og fjerde sæt fik vi for alvor gang i det hurtige centerangreb. Holdets hæver Eva Bang, fandt med milimeterpræcise hævninger en utroligt effektiv Sarah, som med kraftfulde smash bragede ikke færre end syv ud af ti hævninger i gulvet på den odenseanske banehalvdel. En præstation der gav hende Time Vision prisen som bedste spiller. De to sæt blev vundet med 25-20, 25-17 og finalepladsen var hermed en realitet.

I stil med sidste sæson, bliver modstanderen i finalen Holte IF, som vandt deres semifinaleserie over Vordingborg VK med tre overbevisende 3-0 sejre. Gennem sæsonen har de udvist stor stabilitet og vandt således grundspillet med kun to nederlag i 21 kampe, mens vi måtte indkassere seks af slagsen. Holte anses derfor af mange som favorit til mesterskabet, men vi vil gøre vores yderste for at forsvare titlen og kan i den forbindelse afstive selvtilliden med at vi i det indbyrdes styrkeforhold med Holte fører 3-2 i kampe. Holte vandt således to ud af de tre grundspilsopgør, mens vi tog sejren i det tredje opgør, samt ikke mindst løb med sejren i årets landspokalfinale, samt det indbyrdes opgør i Nordic Club Championship. Der er således lagt op til en yderst spændende finaleserie, der i stil med sidste sæson meget vel kan gå ud i fem kampe.

Alle finaleopgør bliver live-transmitteret på den nye sportskanal "Kanal Sport", som går i luften d. 2. april og kan ses både på TV og på nettet. Finaleprogrammet er:

• 1. finale: Onsdag den 11. april, kl. 19.00 i Stadionhal 1.
• 2. finale: Søndag d. 14. april kl. 14.00 i Ny Holtehal.
• 3. finale: Torsdag den 19. april, kl. 19.00 i Ny Holtehal.
• Evt . 4. finale: Mandag den 23. april, kl. 19.00 i Stadionhal 1.
• Evt . 5. finale: Torsdag den 26. april, kl. 19.00 i Ny Holtehal.

Details

Written by: Steen Spangen

Med en 3-1 sejr over Fortuna Odense Volley i lørdagens kamp, bragte Brøndby Volleyball Klubs Volleyliga kvinder sig et skridt nærmere til DM-finalen. Der spilles bedst af fem kampe i semifinaleserien og da vi vandt det første opgør 3-2 i onsdags, har vi nu tre forsøg til at skaffe den tredje sejr.

Som i første semifinale, var det Fortuna der kom bedst fra start. I en enkelt opstilling gik de fra 3-4 til 10-4 og den føring holdt de sættet ud til 25-21.

I andet sæt var det så vores tur til at komme til fadet. Det blev valgt at indskifte den kun 16-årige Liv Magnussen, som havde gjort det så godt, da hun ligeledes blev indskiftet i første kamp. Heller ikke denne gang skuffede hun. I hendes godt pressede serv gik vi fra 8-8 til 12-8 og gennem eminent forsvar af vores libero, Line Trans Hansen samt altid stærke Casey Bauer i angrebet, tog vi sættet hjem med 25-20.

I tredje sæt blev det valgt at starte med 19-årige Julie Guldager på banen. Hun har efter en knæoperation været ude i hele sæsonen, men ved forrige weekends DU21-DM, overbeviste hun trænerteamet om, at hun var klar til kamp på højeste niveau. Indskiftningen var en succes og hun var med fem pointgivende aktioner kraftigt medvirkende til sætsejren på 25-22.

Julie fortsatte det gode spil i fjerde sæt, men efter at have stået for tre smashpoint, blev hun alligevel taget ud midt i sættet, for ikke at risikere at overanstrenge knæet. I stedet blev det især Casey Bauer der trak det store læs og ni point fra hendes side i dette sæt gav hende endnu en gang Time Vision prisen som bedste spiller. Sættet blev vundet overbevisende med 25-15 og vi kan dermed på torsdag d. 29/3 kl. 19.00 sikre os den sidste vigtige sejr på hjemmebanen i Stadionhal 1. Skulle det kikse, er der et fjerde forsøg d. 31/3 i Odense og igen d. 3/4 på hjemmebane.

I den anden semifinaleserie mødes Holte IF og Vordingborg VK. Her fører Holte ligeledes 2-0 i kampe, efter to overbevisende 3-0 sejre. Skulle det blive Brøndby og Holte der skal mødes i finalen, som ligeledes spilles bedst af fem kampe, bliver den første kamp spillet på vores hjemmebane, onsdag d. 11/4 kl. 19.00.