- Details
- Written by: Steen Spangen
Nr. 1 og 2 i grundspillet går direkte til semifinalerne, mens nr. 3-6 spiller kvartfinaler om videre deltagelse. Vores damer skal således spille den første DM-semifinale lørdag d. 14. marts kl. 14.00 på hjemmebanen i Stadionhal 1.
Kampen mod Fortuna kom efter en uge med kampe mod tre af ligaens bundhold. Det gav trænerteamet omkring holdet gode muligheder for at afprøve forskellige konstellationer i opstillingen og pudse taktikken af med henblik på de to vigtige topkampe. Forberedelserne bar frugt og det blev fra start en ren magtdemonstration i kampen mod Fortuna Odense. I den norske A-landsholdspiller Julie Mikaelsens effektive serv, gik vi fra 3-2 til 12-2. Trine Kjelstrup var sikkerheden selv i angrebet og også hæver Eva Bang kunne vinde tre point direkte på perfekte fremspilninger fra libero Rikke Larsen. Inden Fortuna nåede at sunde sig havde vi vundet sættet med 25-10. Unægtelig sætcifre der sjældent ses i kamp mellem to tophold.
Fortunas spil er bygget meget op om ligaens topscorer, amerikanske Melina Terrell og det lykkedes da også væsentligt bedre for det fynske mandskab, at bringe hende til effektive angreb i andet sæt. Det blev et tæt afslutning på et sæt, hvor vore egne godt nok kom bedst fra start med 5-1 i Amy Town serv og yderligere øgede til 13-6, før Fortuna for alvor kom i gang. Det gjorde de til gengæld så godt, at de fik kontakt ved 17-17. De kom til føring på 21-19 og vi skal prise os lykkelige for, at vi på det tidspunkt fik den 189 cm høje Julie frem til nettet, hvor hun vandt de fire angreb hun fik og var kraftigt medvirkende til at vi på vores tredje sætbold kunne tage sættet 28-26, efter at Fortuna havde haft en enkelt af slagsen ved stillingen 23-24.
I tredje sæt lagde de to hold ud med to gode servestimer. Hos os servede Eva Bang til 9-2 , hvorefter Fortuna rettede op på tingene med en stime til 9-8, men herefter havde pigerne igen sættet i fuld kontrol. Amy Town, som fik TimeGruppen som kampens spiller gjorde det solidt i alle spillets faser og var samtidig en effektiv indpisker på holdet og da vores indskiftede servespecialist Ida Lambach ved stillingen 14-14 pressede Fortunas modtagning til det yderste, gik vi på 20-14 og kort efter var kampen lukket med 25-18.
Søndag var modstanderen Lyngby, som i kraft af Fortunas nederlag, samt egen sejr over Holte IF, var rykket op på andenpladsen. Kampen var imødeset med stor spænding i Brøndbytruppen, idet Lyngby er det eneste danske hold der har formået at besejre os i løbet af sæsonen. Det var i en spændende 2-3 kamp, som ligger tilbage til starten af december måned. Siden da har vi taget revanche, da vi på vejen mod pokalmesterskabs titlen slog Lyngby i semifinalen med 3-1.
Holdet gik fokuseret til søndagens opgave og anfører Eva Bang gav sit bidrag til en god start, da hun servede sit mandskab til 4-0 i en serveserie der indeholdt tre esser. Generelt var første sæt præget af et utroligt højt servepres fra pigernes side, som blev præsteret uden at det en eneste gang resulterede i servefejl. Således havde Ida Flensted også en god stime til 10-6. Samtidig holdt modtagningsspillerne med libero Rikke Larsen i front et meget højt niveau, som gav gode muligheder for angrebet. Sættet bød på meget godt volleyball og Lyngby var tæt på at få kontakt ved 16-15, før vi for alvor løb fra dem og tog sættet med 25-17.
Også i andet sæt fulgte Lyngby godt med i starten, hvor de også lå i front i en periode, men især et meget højt niveau hos Trine Kjelstrup, som vandt alle sine fem angreb i sættet, samt ikke mindre end syv pointgivende Brøndbyblokader, gjorde at vi fra stillingen 14-12, støt og roligt kunne udbygge forspringet frem til sættets afslutning på 25-16.
De to sidste sæt var "forbudt for børn". Der blev kæmpet indædt af begge hold. Lyngby kom bedst fra start i tredje sæt og fik en føring på 7-4, som pigerne indhentede og tillige bragte sig selv til en føring, som var størst ved 20-16. Lyngby fik kæmpet sig tilbage ved 22-22 og den blev også 24-24, inden Lyngby på sin anden sætbold tog sættet 26-24.
Fjerde sæt blev omend endnu mere spændende. De to hold skiftedes til at tage små føringer og der blev kæmpet indædt på begge mandskaber. Hos os kunne headcoach Jens Bang glæde sig over den store bredde vi har i truppen, som gjorde at han havde gode muligheder for at skifte kvalificeret ud, når der var en der viste svaghedstegn. De mange udskiftninger blev kædet godt sammen af en godt kommunikerende Amy Town, som endnu en gang fik TimeGruppen prisen som bedste spiller. Udslagsgivende for sættet kan meget vel være vores gode blokader, hvoraf der i fjerde sæt var seks. I kampen som helhed havde Brøndby 18 pointgivende blokader mod Lyngbys beskedne antal på kun 4. Det var således også karakteristisk at vi vandt sættet på en blokade til 27-25, ved den anden matchbold, efter Lyngby havde haft sætbold ved 24-23.
Kampen var for øvrigt et foreløbigt farvel til Ida Flensted, som skal på en jordomrejse inden hun næste år skal starte på lægestudiet. I Brøndby håber vi inderligt på, at hun kan få indpasset sin sport i studiet, således at vi igen kan nyde glæde af den fantastiske udvikling hun har gennemgået gennem de sidste to sæsoner.
- Details
- Written by: Steen Spangen
I ugens tre kampe, som i sandhedens interesse har været mod hold fra den nederste halvdel af Volleyligaen, har der været afprøvet forskellige muligheder i opstillingen, så på den måde har det tætte program værret en god mulighed for at afprøve spillernes evner i forskellige realistiske scenarier, inden tirsdagens topkamp.
Holdet normale førstehæver og anfører Eva Bang, har således næsten konstant opholdt sig på bænken, mens de to øvrige hævere Sigrid Friis Christiansen og Ida Lambach har fået lov til at demonstrere deres kunnen. Det gjorde de med så stor overbevisning at Ida tog TimeGruppen prisen som bedste spiller i Team Køge kampen, mens Sigrid løb med æren i Gentoftekampen. Uden tvivl en præstation Sigrid var ekstra glad for, idet den 18-årige talentfulde ungdomslandsholdshæver netop foretog et skifte fra Gentofte til Brøndby før denne sæson. Om det var dette indgående kendskab til Gentofteholdet svagheder hun udnyttede er uvist, men faktum er, at hun med 24 server stod for ikke mindre end en tredjedel af sit holds server. Således startede hun kamppen med at bringe sit hold på 4-0 i første sæt og i tredje sæt lagde hun ud med ti server hvoraf tre var esser. Brøndby førte dermed med 9-0, før hun desværre servede fejl på den tiende.
Ida præsterede noget nær det samme mod Team Køge. hvor hun ligeledes havde en servestime som gav Brøndby et afgørende ryk i første sæt, da hun servede fra 8-9 til 15-9. Angriberne blev brugt på skift i de tre kampe og her skal man også se noget af grunden til, at det ikke er Brøndbyspillere der ligger i toppen af ranglisten for flest scorede point. Dels sidder de på skift på bænken, selv om de alle er fuldt kvalificeret til at have fuld spilletid og holdet er så stærkt besat på alle pladser, at hæverne har flere muligheder i hvert angreb og ikke som en del af de øvrige hold føler sig tvunget til at benytte den absolutte stjerne på holdet. Der er således en sund konkurrence på holdet om at tilkæmpe sig spilletid. Alt sammen noget der er med til at udvikle spillerne yderligere. Går man ind og ser på de enkelte spilleres effektivitet i forholdet mellem antal angreb og deraf vundne point vil man se, at på denne rangliste ligger Brøndbys amerikanske centerangriber Sarah Angelos på en klar førsteplads, Julie Mikaelsen ligger på en fjerdeplads og ikke færre end seks Brøndbyangribere ligger i top 18 ud af 36 spillere, som er registrerede med et gennemsnnit på mindst tre angreb pr. sæt.
Hvem af disse stærke angribere der får lov at starte på tirsdag i kampen mod Fortuna Odense, er stadig uvist, da det først bliver besluttet i den afsluttende mandagstræning. Her tæller det også med i billedet hvem af angriberne der står bedst rustet til at støtte holdets stærke libero Rikke Larsen i modtagningen.
Tirsdagens kamp bliver den sidste hjemmekamp inden slutspillet. Til dette går de to bedst placerede direkte til semifinalerne, mens nummer tre til seks skal spille kvartfinaler om de to øvrige pladser. Opfylder Brøndby målet om at tage den direkte vej til semifinalen, vil man først kunne se holdet i Stadionhal 1 igen d. 7 marts.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndbys normale førstehæver Eva Bang fik lov til at starte på bænken i kampen mod Aarhus og i stedet var det den 18-årige ungdomslandsholdshæver Sigrid Friis Christiansen der skulle have ansvaret for fordelingen af bolde.Sigrid greb chancen og spillede en meget flot kamp, hvor hendes gode valg var medvirkende årsag til, at Aarhus kun havde to føringer i kampen, ved stillingen 4-3 i første sæt og 1-0 i andet.
Headcoach jens Bang har et luksusproblem i forhold til udvælgelsen af sin startopstilling. Til angrebet på de to kanter og diagonalen, rådede han til kampen over fem højt kvalificerede spillere, canadierne Desiree Ates og Amy Town, danske Ida Flensted, den hårdtslående danske A-landsholdsspiller Trine Kjelstrup samt den nyligt ankomne norske A-landsholdsspiller Julie Mikaelsen. I søndagens kamp, var det Desiree og Julie der måtte starte på bænken. De to centerpladser blev besat af Amanda Andersen og amerikanske Sarah Angelos. Aarhus fulgte med indtil Brøndbyføring 9-7 i første sæt, men så sendte Trine syv server afsted, hvoraf tre var esser og tre øvrige voldte Aarhus så store problemer, at de ikke var i stand til at omsætte dem til effektive angreb. Brøndby kom på 16-7 og udbyggede yderligere føringen med et par point frem til 25-14.
De seks spillere plus libero Rikke Larsen fik genvalg til andet sæt og de fortsatte de gode takter. Undervejs blev Amy erstattet af Desiree, som fik lov til at spille kampen færdig og ligeledes blev Sarah erstattet af Paulina Hougaard. En dobbeltudskiftning blev der også plads til, da Eva bang erstattede Ida på baglinien og Julie tog netturen i stedet for Sigrid. Eva vidste på forhånd at hun ikke skulle regne med megen spilletid, så det gjaldt om at udnytte tiden før der blev skiftet tilbage. Hun lagde således ud med at serve holdet fra 7-4 til 10-4 og nåede at give den 189 cm høje Julie mulighed for at vinde et par point inden de begge blev returneret til bænken. Sættet blev i stil med første sæt vundet med 25-14.
I tredje sæt blev der spillet næsten rent dansk. Dog havde Desiree, som ikke nåede at få hævninger i andet sæt, fået lov til at blive inde. Sigrid sørgede stadig for at angrebet fungerede effektivt, men hun fik også god hjælp af en suverænt spillende libero, Rikke larsen, som efterfølgende fik TimeGruppen prisen som bedste spiller. Hun præsterede gennem kampen et usædvanligt flot modtagningsniveau på 2,56 og sluttede af med i tredje sæt, udelukkende at levere perfekte 3´er modtagninger på alle sine ti modtagninger. Sættet blev med 25-19 vundet sikkert om end knap så overbevisende som de to øvrige.
Med sejren har Brøndby lagt sig så sikkert i spidsen af Volleyligaen, at selv et 3-0 nederlag ikke vil fjerne dem fra denne plads. Unægteligt noget der giver selvtillid og samtidig muligheder for at eksperimentere lidt med opstillingerne inden den direkte kamp om førstepladsen på tirsdag d. 3.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Kort før jul blev vores trup forstærket med den hjemvendte A-landsholdsspiller Trine Kjelstrup, som efter en halv sæson som professionel i tyske Rote Raben, besluttede at vende tilbage til Brøndby, tids nok til at være med til at vinde finalen om landspokalen. Med tilgangen af de to stjerner, står vi godt rustet til det hårde program, som blev en realitet, idet kampe der oprindeligt var lagt tidligere i januar, er blevet flyttet, som følge af Brøndbyspilleres deltagelse på DU20-landsholdet, som startede året med en 4-nationers turnering i Luxembourg samt EM-kvalifikation i Tjekkiet. Vi havde således deltagelse af hæver Sigrid Friis Christiansen og center Paulina Hougaard-Jensen. Sidstnævnte er vendt stærkt tilbage efter at have stået ude det meste af sæsonen, som følge af en skulderskade. Hun var i de nævnte turneringer tilbage for fuld kraft og blev således kåret som bedste spiller i en af landskampene, hvor hun blandt andet stod for ikke mindre end syv blokadepoint.
Den sene start på anden halvdel af grundspillet, har givet os gode muligheder for at få spillet de nye spillere ind i truppen, inden det for alvor igen går løs og holdet føler sig dermed godt rustet, inden de, på tirsdag d. 20/1 kl. 19.00 i Ny Holtehal, lægger ud med en TV-transmitteret (Kanal Sport) topkamp på udebane mod ærkerrivalerne fra Holte IF. Holte var den anden part, da vi vandt landspokalfinalen 3-1 kort før jul, så mon ikke vi vil fremstå som favoritter hos BET25, som har live-bet på kampen.
Lørdag d. 25/1 spiller vi igen når vi på udebane møder Aarhus Volley og to dage efter går turen til oprykkerne fra Team Køge, igen en udekamp d. 31/1 mod gentofte, inden det endelig bliver tid til en hjemmekamp tirsdag d. 3/2 kl. 19.00, hvor vi møder Lyngby Volley i endnu en TV-transmitteret topkamp. Denne kamp bliver samtidig en foreløbig afsked med Ida Flensted, som allerede ved sæsonstart meldte ud, at hun vil udleve en drøm om en jordomrejse, inden hun til efteråret tager hul på et medicinstudie. En beslutning vi var noget bekymret for ved sæsonstart, da Ida har udviklet sig til en meget betydningsfuld spiller for holdet. Nu er situationen, med de tilkomne landsholdsstjerner, heldigvis en noget anden og vi går fortrøstningsfulde ind til forsvaret af mesterskabet og håber på at Ida efter sin jordomrejse kan få et liv som Volleyligaspiller i Brøndby passet ind i det hårde medicinstudie.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Søndag eftermiddag d. 21/12 kl. 15.57 var det en realitet - Brøndby Volleyball Klub havde vundet landspokalen og den store pokal får hermed atter residens på Vestegnen. Dermed var en spændende og medrivende weekend endt succesfuldt for vores glade Brøndbykvinder.
Landspokalturneringen blev for første gang afsluttet med en Final Four, hvor der spilles semifinaler om lørdagen og finale om søndagen. Arrangementet blev afholdt i Frederiksberghallen og altså på neutral grund i forhold til de deltagende hold i Final Four.
I lørdagens semifinale skulle vi møde Lyngby Volley, som vi i starten af december havde haft vores hidtil eneste nederlag til, da vi tabte i en 2-3 kamp i Volleyligaen. Der var således ekstra spænding op til den vigtige knald eller fald kamp.
Begge hold er meget angrebsstærke og meget kunne komme til at afhænge af om et af holdene kunne formå at slå det andet holds servemodtagning i stykker og dermed svække angrebet. Det var dermed også tydeligt, at Lyngby pressede deres server til de yderste og til tider så meget, at det i stedet blev til en servefejl. De havde således med ikke færre end 21 servefejl i løbet af kampen, tæt på det dobbelte af hvad vore piger fejlede.
Det blev en yderst medrivende fight, men masser af godt angrebsspil og tilsvarende fantastiske forsvarshandlinger, som holdt liv i mange spektakulære dueller. De to hold fulgtes pænt ad gennem første sæt, frem til stillingen 18-17 til Lyngby, som vandt bolden og i den tidligere Brøndbyspiller Mirjana Durics serv foretog et lille men afgørende ryk til 21-17. Føringen holdt sættet ud og Lyngby tog sættet 25-20.
Hvis vores spillere på nogen måde lod tankerne glide tilbage til nederlaget i de to holds seneste kamp, lod de sig på ingen måde mærke med det. Fra start af andet sæt sad de totalt på spillet. Eller måske skulle man sige at Amy Town sad på Lyngby. Vi vandt sættet så overbevisende som 25-10 og det var Amy der stod for serven hele 13 gange. Det var således hende der servede til 4-0 og seks rotationer senere fra 16-8 til 24-8. Undervejs var der tre serveesser, men lige så vigtigt var det, at hun fik presset Lyngby så meget, at deres angreb blev så forudseligt, at pigerne med Paulina Hougaard-Jensen som bannerfører, kunne etablere fem pointgivende blokader og vi kunne tage sættet med 25-10.
I tredje og fjerde sæt blev jævnbyrdigheden noget større, men igen spillede serven en stor rolle. Anfører Eva Bang, som efterfølgende fik TimeGruppen prisen som bedste spiller, stod således for ikke mindre end fem serveesser i løbet af de to sæt, blokaderne fungerede stadig godt og Desiree Ates og Trine Kjelstrup viste deres fulde angrebsstyrke. De to sæt blev vundet med 25-21, 25-16 og finalepladsen var en realitet.
I Brøndbylejren kunne man glæde sig over at man umiddelbart inden Final Four weekenden kunne føje Trine Kjelstrup til holdet. Efter at have været med til at vinde Danmarksmesterskabet for os i sidste sæson, valgte hun at sige ja til et tilbud fra den tyske Bundesliga klub Rote Raben, men samarbejdet levede ikke op til Trines forventninger og hun valgte at vende tilbage til Brøndby, lige netop i tide til at kunne være med i Final Four.
Søndag skulle der så spilles pokalfinale mod Holte IF, som i deres semifinale havde besejret Fortuna Odense 3-1. Det er efterhånden blevet noget af en tradition, at de to hold møder hinanden i de afgørende finaler om DM- og pokaltitlen. Dog med en undtagelse i sidse sæson, hvor vi fejlede fælt mod Frederiksberg Volley i semifinalen, hvorefter Holte i finalen overbevisende kunne sikre sig titlen.
Nu stod de to kombattanter igen i en flot kulisse og skulle måle styrke og sikkerhed. Ingen tvivl om at det var Holte der stod for sikkerheden, som er et af deres helt store varemærker. De havde således gennem kampen kun få uprovokerede fejl og således også kun en enkelt servefejl, mens vores piger kunne noteres for 13 af slagsen. Hvad Brøndbypigerne mister i sikkerhed, har de til gengæld i power og er der en angriber der falder i niveau undervejs, er der straks en anden der er klar til at tage over.
Duellerne bølgede frem og tilbage over nettet i første sæt uden at nogen af holdene var i stand til at lave pointstimer. De to hold skiftedes til at tage føringer og i en tæt afslutning tog Brøndby sættet med 26-24. Noget kunne tyde på at Holte havde lagt en taktik der gik ud på at serve vores libero Rikke Larsen i stykker. Ikke mindre en 72% af serverne landede i Rikkes arme, men kun i korte perioder i første og andet sæt lykkedes taktikken. Som kampen skred frem, blev resultatet i stedet en utrolig sikker Rikke Larsen, som lagde den ene perfekte modtagning efter den anden frem til hæver, Eva Bang. Den periode hvor modtagningerne kiksede i andet sæt, var da Anneka Hastings bragte Holte fra 14-13 til 19-13. En føring der holdt frem til sættets afslutning på 25-19 til Holte.
Først mod slutningen af andet sæt begyndte vi at få effekt af centerangrebet, men nu viste vores elegante Amerikaner, Sarah Angelos sit store potentiale og sikrede os adskillige vigtige point. Samtidig sørgede den indskiftede Amanda Andersen, som er kommet til Brøndby fra Holte, for at lægge point på kontoen med fire blokadepoint i tredje sæt. Vi kom til en solid føring på 13-7, men i en enkelt opstilling kæmpede Holte sig tilbage til 12-13, før vi igen trak fra og tog sættet 25-20.
Holte var ikke til sinds at give op og de fik en mindre føring i fjerde sæt, men Desiree Ates kæmpede sammen med vores libero i forsvaret og fik reddet adskillige bolde op til Eva Bang, som hun resolut sendte videre til de hårdtslående angribere, Trine Kjelstrup og Amy Town eller valgte den hurtige løsning med Sarah på midten, som ofte krydsede bag om Eva i et fly-angreb. Specielt blev Amy, som efterfølgende fik TimeGruppen prisen som bedste spiller, fodret med hævninger i dette sæt. Ikke færre en 19 angreb fik Canadieren, som i sidste sæson var topscorer i den svenske liga. Matchbolden tog den godt spillende hæver dog selv æren af. På en flot fremspillet servemodtagning fra Rikke Larsen, steg Eva til vejrs - undlod at hæve og sendte i stedet bolden i Holtes gulv med et elegant lob, hvorefter hun sammen med resten af holdet kunne stimle sammen på midten af banen, i vild jubel over den tilbageerobrede pokal, som betyder at Brøndby nu besidder både mesterskabs- og pokaltitlen.
- Details
- Written by: Webmaster
- Details
- Written by: Steen Spangen
Danmarksmesterskabet i dansk damevolleyball er ført hjem til Vestegnen, efter at Brøndby Volleyball Klub i den fjerde finalekamp mod Holte IF, vandt 3-2 og dermed nåede op på de nødvendige tre sejre. Hele finaleserien blev med Brøndby nævnt først til 3-1, 2-3, 3-0, 3-2.
Det var fra start tydeligt, at der stod meget på spil for de to hold. Holte var tvunget til sejr hvis de skulle skubbe afgørelsen ud i en femte og afgørende kamp. Vi havde muligheden for at tage mesterskabet i hus, men har ikke de bedste traditioner på Holtes hjemmebane, hvor hjemmeholdet plejer at være noget nær uovervindelige.
Begge hold var bevidste om at en god presset serv kan være nøglen til succes, men det resulterede i et voldsomt antal servefejl i starten af kampen. Vi kom bedst ud af denne fase og gik i Mirjana Durics serv fra 8-8 til en føring på 11-8. Det var tydeligt at Holtes mål var at serve Trine Kjelstrup væk. Ikke færre end 11 ud af 15 server ramte Trine, hvilket meget vel kan være årsag til, at hun kun kom til to angreb i første sæt. Til gengæld var hun sikkerheden i servemodtagningen, som hun klarede med en med en modtagningseffektivitet på 2,3. Det resulterede i gode arbejdsbetingelser for en veloplagt hæver, Eva Bang, som med stor succes fik valgt de rigtige udveje. Det gav hende efterfølgende Time Gruppen prisen som bedste spiller. Det godt varierede angrebsspil gjorde det svært for Holtes blokader, som ikke skabte et eneste point i første sæt og de formåede derfor som oftest kun at lave et enkelt point pr. rotation, mens vi støt udbyggede føringen frem mod slutciffrene 25-17.
I andet sæt kom Holte bedre fra start og tog hurtig en lille føring. Vi var stadig plaget af en del servefejl og i en konsekvens af dette valgte headcoach Jens Bang at sætte vores 2. hæver, Ida Lambach på banen ved stillingen 10-12. Den 18-årige servespecialist lod ikke denne chance gå fra sig. Kold som is og uden at lade sig påvirke af finalekampens vigtighed, lagde hun ud med et servees og fulgte op med fire server mere, som resulterede i yderligere to esser. Vi var nu bragt i front, men en dårlig periode i servemodtagningen, hvor Holte havde fundet andre at serve på end Trine, resulterede i et temmeligt højt antal hævninger til backspike angreb, som desværre ikke havde den sædvanlige store effektivitet. Holte genvandt dermed overtaget, og end ikke vores bedste blokperiode flot ført an af Michelle Osunbor, kunne vende denne situation. I alt elleve blokader i sættet, hvoraf seks var pointgivende blev det til og alligevel kom Holte til fire sætbolde ved 24-20. Vi overlevede disse på utroligt aggressivt og powerfyldt angrebsspil af Mirjana, som har evnen til at satse helhjertet på alle bolde uanset hvordan situationen er. Holte fik yderligere en sætbold ved 25-24 som vi også overlevede og selv kom til en sætbold ved 26-25, før Holte til sidst lukkede sættet med et servees til 28-26.
Centerspiller Amanda Anderson sørgede for en god start for os i tredje sæt, da hun på fire effektive serve bragte os i front med 7-2. Der var dermed noget at tære på og selv om Holte gjorde hvad de kunne for at indhente det tabte, holdt vi stand og kunne tage sættet med 25-23. Igen i dette sæt blev udskiftningen med Ida som erstatning for Eva i en enkelt rotation den store succes. Igen blev det til en servestime på fem server, som pressede Holtes angreb til det yderste. Vi kunne dermed, godt hjulpet på vej af den godt kæmpende libero, Stephanie Dahl, vende forsvaret til et effektivt angreb.
Holte var nu med ryggen mod muren og var tvunget til at tage de to sidste sæt, hvis de skulle føre finaleserien ud i en afgørende femte kamp. Dette så i første omgang ud til at blive spoleret af Amanda, som endnu en gang stod for en god servestime, som bragte os i front med 5-0. Holtes rettede op på dette, da de i Lærke Grønfeldt serv kom på 4-5. Herefter fulgtes de to hold frem til 21-19, hvor Mirjana havde et lob over Holtes blokade, som Brøndbylejren så klart i gulvet. Desværre var dommeren af en anden opfattelse, da han mente at en godt kæmpende forsvarsspiller lige netop havde fået en hånd mellem gulv og bold. I stedet for 22-19, blev det nu 21-20, men hvad værre var, var at det var starten på en Holte servestime af Juliane Daugaard frem til sættet afslutning på 25-21.
Det femte og afgørende sæt var nu en realitet og et fantastisk medlevende publikum, hvoraf fangruppen fra Brøndby havde gjort sit til at Brøndbypigerne kunne glemme alt om udebane, rykkede nu lidt længere ud på stolekanten, klar til det afgørende drama. Så draktisk blev det dog ikke. Simone Asque lagde ud med at serve til 5-0. Mirjana og Trine var forrygende i angrebet og da vi en hel omgang senere, igen stod med Simone på servepladsen, kunne hun serve de tre sidste server til den overbevisende slutstilling 15-6. Den sidste bold blev vundet på en effektiv blokade af Mirjane, som resolut kastede sig ned på knæ med armene i vejret, hvorefter resten af Brøndbyholdet fulgte trup og samledes i vild jubel på midten af banen, til den afsluttende medaljeoverrækkelse.
Anfører Eva Bang modtog den tunge pokal som hun til trods for fem udmarvende sæt, hævede højt over hovedet, inden hun lod den gå videre til sine holdkammerater, som stolte præsenterede den for deres trofaste fans, som det tydelige bevis på at mesterskabet er ført tilbage til Brøndby efter to års fravær.
Se mange flere billeder på Thomas Guldager's fotogalleri
- Details
- Written by: Webmaster
Brøndby Volleyball Klub afholder generalforsamling mandag d. 28. april 2014 kl. 19:00.
Dagsorden ifølge vedtægter:
- 1. Valg af dirigent og stemmetællere
- 2. Formandens beretning
- 3. Udvalgenes beretning
- 4. Kassereren aflægger regnskab
- 5. Fastsættelse af kontingent
- 6. Indkomne forslag
- 7. Valg af bestyrelse og revisorer
- - Formand vælges for 2 år (lige år)
- - Næstformand og kasserer vælges for 2 år (ulige år)
- - 4 menige bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år
- - 2 revisorer vælges på skift for 2 år
- - Revisorsuppleant vælges for 1 år
- 8. Valg til udvalg
- 9. Eventuelt
Sager der ønskes behandlet, må indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby Volleyball Klubs damehold i Volleyligaen er en enkelt sejr fra det danske mesterskab. De har i den forløbne uge tabt en 2-3 kamp og vundet en 3-0 kamp. Det var den henholdsvis anden og tredje finalekamp mod Holte IF, i en finaleserie der spilles bedst af fem kampe. Da de ugen før vandt den første finalekamp med 3-1, fører de nu med to vundne kampe mod en enkelt tabt og er altså en enkelt sejr fra at vinde danmarksmesterskabet. Til dette har de to forsøg. På tirsdag d. 8/4 kl. 19.00 i Ny Holtehal og skulle det glippe der, er der endnu en mulighed i et femte og afgørende opgør på hjemmebanen i Stadionhal 1, tirsdag d. 15/4 kl. 19.00.
Selv om det ville være stort at vinde mesterskabet på hjemmebane, satser vores piger naturligt nok på at afgøre det allerede på tirsdag, i kampen som transmitteres live på kanal Sport, hvilket så vil betyde at kampen d. 15/4 bliver aflyst.
Tirsdagens kamp blev en gyser på to timer og et kvarter. Vi kom bedst fra start og med de forholdsvis overbevisende sætcifre 25-20 i første sæt, så det ud til at succesen fra første finale skulle gentages, men så begyndte vores ellers så sikre kantangribere at slække på kvaliteten. For mange bolde blev spillet blødt over og Holte kom for alvor ind i kampen. Med et pænt servepres fik de holdt vores centerangribere fra fadet og de kunne blandt andet i kraft af deres højrekant Lykke Degner Haley, som spillede sit måske sæsonbedste, tage et sikkert sæt med 25-16.
Fra starten af tredje sæt stod der igen Brøndby på det bedste spil. Simone Asque og Mirjana Duric var sikkerheden selv og også centerangriber Michelle Osunbor tog en pointstime, men efter at være kommet til en føring på 16-9, faldt effektiviteten igen. Holte halede ind og fra 20-20 kørte de to hold parløb, indtil vi fik sætbold ved 24-23. Desværre blev denne udmøntet i en servefejl af den ellers så godt servende Trine Kjelstrup. Endnu en sætbold blev misbrugt af Amanda Anderson, før det blev Holtes tur til at have sætbolde. De to første overlevede vi, men på den tredje tog Holte sættet med 29-27.
I fjerde sæt svingede spillet igen over til vores fordel. Vi var i front hele vejen og ved 19-15 gik Simone i servefeltet. Hun lagde ud med to serveesser og pressede i de efterfølgende server Holte så meget, at vi uden større problemer kunne forsvare os og tage de resterende point til 25-15.
Det var nu tid til det afgørende femte sæt. Begge hold kæmpede indædt og det så længe ud til at skulle blive en tæt afgørelse, men ved sidebyt, kørte Holtepigerne fra os og tog andet finaleopgør med 15-10 i femte sæt.
Gennem kampen havde libero Mathilde Romanowski udført et solidt stykke arbejde, hvorfor hun da også fik Time Gruppen prisen som bedste spiller.
Tre dage senere skulle de to hold mødes i den tredje finale. Det var tydeligt at der var meget på spil og det resulterede i et nervøst og fejlbetonet spil fra begge sider. Heldigvis blev spillet bedre og publikum fik det de kom efter, nemlig en indædt fight om at komme i front i finalespillet. Vores piger holdt et pænt servepres og det blev til esser af både Amanda Anderson, Mirjana Duric og indskiftede Ida Lambach, som var så overbevisende i sine server, at hun blev indskiftet som servespecialist undervejs i alle sættene. Det afgørende ryk blev foretaget i Mirjanas serv, da vi rykkede fra 19-19 til 22-19. Holte nåede ikke at lukke hullet og første sæt blev vundet med 25-21.
I modsætning til tirsdagens kamp, hvor både diagonal og kantangribere i perioder var temmelig anonyme, var de denne fredag aften i perfekt angrebshumør, mens det kneb lidt mere med at vinde point fra midten, hvorfra der heller ikke blev produceret det sædvanlige antal blokadepoint. Samlet set, blev det til en jævnbyrdig forestilling, med Holte næsten konstant i front med et par point. Det blev der gjort noget ved i Trine Kjelstrups serv, hvor vi gik fra 17-21 til 20-21 og kort efter blev det 23-23. Vi fik sætbold ved 24-23, men forspildte den med en servefejl, hvorefter Holte fik chancen for sætgevinst ved 25-24. De greb ikke chancen og vi lukkede sættet med mindst mulig marginal 27-25.
Om det var skuffelsen over at tabe det tætte sæt, der påvirkede Holtemandskabet, vides ikke, men faktum er det, at deres spil faldt fuldstændigt fra hinanden og vi kunne dominere tredje sæt totalt og vinde det med de knusende sætcifre 25-12.Trine havde sin store del af æren for denne dominans, men Time Gruppen prisen for bedste spiller blev tildelt Mirjana, som udover at gøre det godt i angrebet, tog et stort ansvar i modtagningen, fungerede som en dynamisk indpisker gennem hele kampen og traditionen tro lagde endnu et par serveesser til volleyballforbundets officielle statistik. En statistik som hun fører med imponerende 60 serveesser. Intet mindre end 17 flere end nummer to på listen, som for øvrigt er vores tidligere klubkammerat Julie Guldager.
Det overbevisende tredje sæt har forhåbentlig givet vores piger den fornødne selvtillid, så de uden nerver kan gå helhjertet til opgaven, når de i den fjerde finale har muligheden for at sikre sig guldet.
- Details
- Written by: Morten Piil
Brøndbys bomstærke venstrekant kommer fra Team Køge, men har nu spillet tre sæsoner i Brøndby.
Trine Kjelstrup er den mest angrebsstærke volleyspiller i Danmark under 20 år.
Statistikkens tal viser det klart, og mistror man dem, har man ved selvsyn kunnet konstatere det i kamp efter kamp i løbet af denne sæson, der i mine øjne har været Trines bedste.
Utallige bolde har den 19-årige kantspiller hamret i gulvet uden skygge af chance for modstanderens blokade eller forsvar.
Og samtidig har den 184 cm høje, kraftigt byggede venstrekant forbedret sit forsvar og demonstreret en smidig hurtighed, der i forening med en stærk serv er med til at gøre hende til en imponerende all round-spiller.
Når man snakker med Trine, fornemmer man da også klart en ufravigelig seriøsitet i hendes stræben efter konstant at forbedre sit spil. Hun er selvkritisk og forsøger hele tiden stædigt at nå et højere niveau.
ET VOLLEY-LIV MED UDLÆNDINGE
Trine har nu spillet tre sæsoner for Brøndby, og i flere henseender foretrækker hun de to sæsoner 2011/2012 og 2013/14, hvor træningen var mest intens på grund af den samme trænings-mindede indstilling hos de udlændinge, hun var i trup med.
– »Eva (Bang) og jeg har været de konstante danske spillere i de tre sæsoner, hvor det har været lidt vekslende hvor meget udlændingene er gået op i træningen.
Amerikanerne er f.eks. vant til nærmest at have en træner på hver finger, men det har vi jo slet ikke mulighed for herhjemme.
Derfor har Eva og jeg flere gange skullet fylde et tomrum ud for dem. Vi er vant til at tage mere hånd om tingene selv.
Men i denne sæson har vi heldigvis nogle udlændinge, der virkelig kan lide at træne, og vores seneste sejre i semifinale-serien viser jo, at det har givet resultater.
– Jeg synes, du har haft din bedste sæson i år. Er du enig?
”Jeg kan godt selv se at jeg har forbedret mit spil på flere punkter i år, men jeg kan også savne spillet fra sidste sæson, hvor jeg måske gennem hele sæsonen mere konsekvent slog på alle de bolde, der bød sig til.
I år har det i perioder været anderledes, fordi vi har fået nogle endnu stærkere udlændinge ind, og de er nogle hårde bananer.
Spillere som Simone (Asque, red.) og Mira (Mirjana Duric, red.) har jo i høj grad erfaring som professionelle, og det skaber nogle høje forventninger til spillet.
I en periode i efteråret blev jeg mere passiv og følte ikke jeg gik fremad, men efter jul synes jeg, det er gået bedre. Nu har jeg har fundet frem til mit gamle aggressive spil igen.
Men hele vores hold var kollektivt i en slags mental krise før jul, da vi missede kvalifikationen til pokalfinalen.
Man må huske, at vi ikke bare har amerikanere, men også en stærk serbisk spiller som Mira, der er vant til noget andre forhold end herhjemme.
I østlandene kan spillerne ofte stå til verbale lussinger fra trænerne, der sætter deres autoritet igennem på en helt anden kontant måde end hos os. Mentaliteten er anderledes, og det kan vi på holdet selvfølgelig også godt mærke.
Men det er uden tvivl en positiv ting, at vi nu har en indbyrdes konkurrence om at få de gode hævninger. Det gælder om at være stabil i sine angreb og vinde boldene, for ellers får mine medspillere jo hævningerne.”
– Er du også blevet mentalt stærkere i år?
”Jo, men det er jeg på en måde blevet presset til ved at spille sammen med de udenlandske piger, vi har nu.
Vil man være med, er det bare om at stramme sig an og sætte sig i respekt. Man er nødt til at forlade den lille, måske lidt for søde verden, man ellers har hygget sig i. Det har ikke altid været lige sjovt, men i højeste grad nyttigt.”
SELVKRITIK OG FRUSTRATION
– Er du en meget følelsesbetonet spiller?
”Jeg vil hellere sige selvkritisk. Og jeg bliver måske overdrevent irriteret på mig selv, hvis jeg ikke til perfektion gør det, jeg ved jeg kan.
I næste bold vil jeg måske så forsøge at gøre det bedre, men så bliver det – måske på grund af frustrationen – endnu dårligere, og det kan blive en ond cirkel. Det er noget jeg har snakket en del med Smølf om (landsholdstræneren SVEN-ERIK LAURIDSEN, red.)
Det har jeg været meget bevidst om at undgå i år, og det synes jeg også i høj grad er lykkedes. Altså hele tiden være bevidst om, at jeg ikke nødvendigvis skal slå 110 procent maksimalt på alle bolde og være den, der skal redde verden.
Det kan også være OK at lave fejl, selv om man jo gerne vil vinde alt, hvad man rører ved.”
– Jeg synes du har forbedret både din serv og dit forsvarsspil i denne sæson.
”Jeg har bevidst forsøgt at træne mig bedre på netop de to felter.
Hvad serven angår, så fik jeg en god impuls til det, da vi spillede landskamp sidste sommer i Hviderusland, og det irriterede mig, at modstanderen alt for nemt kunne modtage mine server.
Det kan ikke blive ved, sagde jeg, og så trænede jeg i en skarpere serv. Det kan give flere servefejl, men jeg kunne ikke spille med tanken om, at min modstander skulle have det SÅ let, når jeg gik ned og servede.
Jeg har altid fået at vide, at det jeg var dårligst til, var at spille forsvar, og min reaktion har været: »Det skal være løgn. Det skal de ikke kunne komme og sige én gang til!«
Som du siger, synes jeg også mit forsvar er blevet bedre. At spille forsvar handler meget om vilje – man skal VIRKELIG ville det, ellers kan man ikke.
Det kan godt være, man ikke når en bold i første forsøg, men efter ti forsøg når man den måske. Det er et spørgsmål om vilje til at presse sig selv. Og så har vi jo fået Simone på holdet i år, og hun spiller et fantastisk forsvar. Det virker inspirerende at prøve at leve op til hendes fantastiske forsvarsspil.”
VOLLEY-UDDANNELSE I KØGE
– Inden du kom til Brøndby, spillede du i Team Køge, ligesom din lillesøster Laura. Fortæl om hvordan du kom i gang.
”Jeg begyndte som 9-årig i Køge med kidsvolley og kom ret hurtigt op på level 3.
Det var EMMA BRIX (Team Køges nuværende hæver, red.), der fik hevet mig med fra starten – vi gik i klasse sammen og går også fortsat i gymnasiet sammen.
Men min lillesøster LAURA, der er to år yngre end mig, var allerede startet et halvt år før sammen med SIN klassekammerat LAURA BRIX (også på Team Køge-holdet nu, red.). Og så var vi pludselig to søskende- og venindepar i samme klub.
I starten var det Emma og mig, der gik foran, fordi vi var de ældste, men derefter kom flere til, så vi fik skabt et godt all round-team.”
– Udover at I indlysende alle havde boldtalent, hvad tror du så er forklaringen på, at Team Køge kunne vinde så mange turneringer og mesterskaber?
”Vores træner SVEN BRIX insisterede på, at hver især skulle kunne spille flere pladser, så vi fik en meget alsidig oplæring i alle spillets facetter.
F.eks. benyttede vi normalt to-hæver-systemet, og en spiller som Emma Brix spillede en del kant. Jeg har også spillet center.
Det giver god boldforståelse at prøve så meget, og det var noget, der adskilte os fra andre klubber, hvor hver spiller specialiserede sig på sin faste plads.
Af og til synes vi det var lidt mærkeligt, at vi ikke gjorde som de andre, men det har helt klart givet os en god grunduddannelse.”
VI SLOG DRENGENE
Det var også enormt stimulerende, at vi kom til at træne med drengene en gang om ugen – en træning, som JENS BANG (nuværende Brøndby-coach, red.) for resten stod for. Og i starten slog vi drengene mange gange, indtil de blev større og stærkere og kunne vinde.
Men den konkurrence vi fik dér, tror jeg har betydet meget. Det var usædvanligt og vakte undren, når man fortalte det til pigerne i de andre klubber. »Træner I med drengene. Hvordan tør I det?«
– Som coach kan Sven Brix godt virke lidt speciel, nogle gange næsten passiv og uudgrundelig. Men jeg kan forestille mig, at han er en coach, som man – netop på grund af hans åbenbare seriøsitet – meget nødig vil skuffe.
”Ja, bestemt. Han er en mand af få ord, han siger kun noget, når han klart kan understøtte det, han siger, altså når han nærmest bevisligt har ret.
Derfor lytter man ekstra opmærksomt, når han siger noget. Så er det bare sådan, det er!
Det betyder også noget, at han er rolig. Selv der måske er lidt uro på banen, står han ikke og råber og skriger. Han bevarer fatningen udadtil, selv om han måske indvendig kan være præcis lige så urolig som andre trænere.”
STARTEN I BRØNDBY
– Hvordan gik det, da du skiftede fra Team Køge i sommeren 2011?
”Godt. Oprindelig var det ikke meningen, at jeg skulle i startopstillingen, men efter et par kampen kom jeg med, som diagonal. Det var først året efter, at jeg fik lov til at spille venstrekant, som jeg også gør i år, og det er jeg glad for. Som kantspiller er man jo mere med i alle spillets faser.
Baggrunden for klubskiftet var et ønske om at komme til at spille med spillere, der var bedre én selv – det havde jeg snakket med Emma Brix om.
Vi drog faktisk også ud til Holte og snakkede med dem, men transporttiden fra Køge var to timer, og træner Sven-Erik ”Smølf” Lauridsen så mig som femte kant – det vil sige reserven for reserven. Og det var for lang transporttid med for svage udsigter til overhovedet at få spilletid.
Så det blev Brøndby, også fordi jeg havde trænet med dem den forløbne sæson og jeg jo også havde haft Jens som træner i Køge. Så det var trygge rammer.”
– Da du var ved at spille dig ind på holdet for alvor, fik du i foråret 2012 en ankelskade under et ungdomsmesterskab i Kildeskovshallen. Det var en alvorlig streg i regningen?
”Ja, i høj grad. Det var lige inden semifinalerne, altså lige op til sæsonens kulmination, og det gjorde det ekstra ærgerligt.
Først fik jeg at vide, at skaden ville være udbedret efter maks to uger, men det endte med, at jeg gik med krykker i de to uger!
Så jeg nåede aldrig at blive klar til finalerne mod Holte. Faktisk var det en så alvorlig ankelforvridning, at jeg stadig kan have lidt problemer med den i dag.
Ved næste sæsonstart kom Eva til at brække min finger under en træning, og så fik jeg på skadestuen at vide, at jeg skulle holde mig i ro en måned.
Men det kunne jeg slet ikke overholde. Jeg var i gang, så godt jeg kunne, efter fire dage. Det var jo min plads på holdet, jeg skulle forsvare!”
GODE OPLEVELSER PÅ UNGDOMSLANDSHOLDENE
– Du er blevet Nordisk Mester med DU19-holdet to gange. Hvilken oplevelse var den største?
”Da vi vandt på Færøerne i 2011.”
– Men har du ikke været med på ungdomslandshold i mange år snart?
”Jo, jeg var kun 14 år, da jeg blev udtaget til mit første DU17-landshold.
Jeg har været meget glad for at være med på de landshold, man oplever andre mentaliteter, og det er lærerigt, også når vi har sværere ved at klare os mod ikke-nordiske nationer.
Det er lærerigt at opdage, hvor gode spillere på ens egen aldre kan være. Det kan næsten være lidt uhyggeligt.
Men den fedeste oplevelse var altså på Færøerne, da vi slog færingerne i finalen. Det var i vildt flotte kulisser med nyt gulv, masser af tilskuere og en fantastisk stemning.
Færingerne skabte i mægtig godt show, også før og efter kampen. Og så spillede de rigtig god volley, og det er ikke underligt, at vi nu ser gode færinger i den danske liga og 1. division.”
MÅSKE TIL UDLANDET
– Hvordan er dine planer for næste sæson?
”De er ikke lagt endnu, alt står helt åbent. Jeg bliver student til sommer og regner ikke med at begynde studie lige efter, så det giver mig ekstra frihed.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal spille i næste sæson – det kan blive her i landet eller i udlandet. Men ikke USA eller Canada, hvor man skal studere samtidig med, at man spiller. Det har jeg ikke lyst til, for jeg trænger til en læsepause.
Men jeg ved godt hvilket studie, jeg kunne tænke mig at begynde på ril sin tid – det er ernæring og sundhed.
Når du spørger, kan jeg ikke løbe fra, at jeg er nysgerrig efter at prøve kræfter på et udenlandsk hold og opleve andre forhold end de danske.
Så kan det jo være, at man indser, at man har det bedre hjemme, men man skal jo prøve det først!”