- Details
- Written by: Steen Spangen
Lyngby er med fire stærke Amerikanere i startopstillingen absolut et slagstærkt hold og en af våbnene mod dem er derfor at lave et højt servepres mod dem, som forhindrer dem i at benytte deres to effektive centerangribere. Det lykkedes til fulde for os, da Julie Mikaelsen gik til serv ved stillingen 2-2. Hun lagde ud med tre serveesser og først da hun på sin syvende serv lavede en servefejl, blev Lyngby sluppet ud af hendes jerngreb, som havde bragt os på 8-2. Pigerne fortsatte med stabilt spil frem til sættets afslutning på 25-17, godt sat i gang af Deme Morales perfekte modtagninger. Lyngby havde valgt at serve uden om libero Rikke Larsen, som ellers er ligaens mest modtagende spiller og lørdag rundede 300 servemodtagninger i årets turnering. At de så havde valgt i stedet at serve på Deme Morales, var måske ikke det bedste valg, da hun sagtens kunne have valgt en libero karriere, hvis ikke hendes effektivitet i angrebet er så høj, som den nu en gang er.
Vi fortsatte med det højes servepres i andet sæt. Til trods for dette fulgte Lyngby pænt med til 7-7, men så stod Eva Bang, Trine Kjelstrup og Paulina Hougaard-Jensen for henholdsvis tre, fire og fire server, som bragte os i en komfortabel føring på 18-10 og da Trine Kjelstrup og Deme i slutningen af sættet var nærmest ustoppelige, kunne vi tage endnu et sæt hjem med 25-17.
Om vi efter de to overbevisende sæt begyndte at slappe lidt af, skal være usagt, men faktum er, at modtagningen begyndte at svigte. Lyngby lagde ekstra power i serven og det gav bonus til trods for at det også kostede dem seks servefejl i dette sæt. Vi formåede ikke at udnytte den mulighed servefejlene gav os, da angriberne slet ikke levede op til deres ellers så høje standard. Ikke færre end syv gange endte et smash i nettet eller ude af banen og det gør man ikke ustraffet, så Lyngby tog sættet med 25-20.
Havde vi taget for let på tingene i tredje sæt, var der til gengæld ingen tvivl om at spillerne i fjerde sæt anstrengte sig til fulde for at vise, at det var dem der skulle videre til finalen. Lyngby blev udsat for et veritabelt stormvejr i dette sæt. I Paulinas serv gik vi til 5-1 og i rotationen efter var det endnu en gang Julie Mikaelsen, som med en yderst effektiv servestime lagde grunden for en forrygende periode, som bragte os på 13-2. Trine vandt samtlige sine angreb og Deme Morales fulgte godt efter, mens vores to centerspillere Paulina og Dominique Thompson fyldte godt op i blokaderne. Lyngbyspillet blev pillet totalt fra hinanden og vi kunne tage sætte med de knusende cifre 25-6, hvorved vi var sikret en plads i DM-finalen uanset hvad resultatet af lørdagens kamp ville være.
Om lørdagen blev der lagt ud med Cecilie Køllner Osen og Daria Wozniak på de to kantpladser, hvilket de kvitterede for på bedste vis. Daria vandt således de tre angreb hun havde og Cecilie stemplede ind med to point til kontoen undervej i sættet. Det skadesplagede hold fra den jyske hovedstad kæmpede godt og vi kom på ingen måde let til tingene og et pænt forspring på 17-9 så ud til at blive bragt i fare, da Aarhuspigerne på tre rotationer bragte sig faretruende tæt på, da de minimerede vores forspring til 20-18. Vi havde dog det nødvendige overskud og trak igen fra til sættets afslutning på 25-21.
Undervejs i første sæt var Sigrid sat ind på hæverpladsen og Terese Ammundsen havde erstattet Paulina. De to fortsatte nu i andet sæt, mens opstillingen ellers var uændret. Vi trak igen fra og undervejs blev der skiftet kraftigt ud i bestræbelserne på at benytte hele truppen. De indskiftede spillere faldt hurtigt ind i rytmen og vi kunne tage sættet med 25-16.
Også i tredje sæt blev hele truppen sat i spil. Således blev der ved 13-8 foretaget hele fire udskiftninger og senere i sættet yderligere to udskiftninger. Udskiftninger der ud over at give spilletid til alle, også havde til formål at se hvordan holdet fungerede under kraftige omjusteringer. Holdet klarede den store "gennemtræk" på banen og sættet og dermed sejren kunne tages hjem med 25-17.
Hvem vi skal møde i finalen, afgøres i Påskedagene, hvor den anden play off puljes piller deres anden runde. Alt tyder på at det bliver Holte IF, som lagde ud med to 3-0 sejre mod Amager VK og Team Køge i deres første runde.
Finalen spilles over to kampe, som allerede er fastlagt. D. 9. april spilles første finale hos Marienlyst i Odense og d. 16. april spilles anden finale i Gentofte. Skulle det blive en sejr til hver af finaledeltagerne, afgøres mesterskabet i et "golden sæt" til 25 point, som startes ti minutter efter anden kamp.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby er som vinder af grundspillet sat i pulje med nummer 4, Lyngby Volley og nr. 5 Elite Volley Aarhus. Der blev lagt ud mod Lyngby om fredagen og sluttet af med Aarhus om søndagen. Begge kampe blev komfortabelt vundet med 3-0.
Lyngby råder over tre angrebsstærke Amerikanere, så et af våbnene for at slå dem er et højt servepres, som forhindrer dem i at lægge gode modtagninger frem til deres dygtige amerikanske hæver Ijeoma Moronu. Det lykkedes for os at lægge et sådant pres og det var kun omkring hver femte bold der kom så godt frem til Lyngbyhæveren, at hun havde alle valgmuligheder i angrebet. Alligevel fulgtes de to hold ad, dog med en kneben føring til os, som blandt andet skyldes en fantastisk spillende Trine Kjelstrup, som fik Grey Matter prisen som bedste spiller. Hun vandt således alle sine fem første angreb og havde gennem kampen som helhed en flot killprocent på 64%. Det afgørende ryk kom først da Dominique Thompson servede fra 18-16 til 20-16 og anfører Eva Bang fortsatte til 23-17. To rotationer senere havde vi sikret os sættet med 25-19.
Vi fortsatte i samme opstilling og havde stadig godt pres på serven. Lyngby havde for deres vedkommende også succes med at serve uden om vores libero Rikke Larsen, men i stedet var det som oftest Deme Morales der blev ramt og hun modtog så godt, at vores to centerangribere Paulina Hougaard-Jensen og Dominique Thompson for alvor kunne sættes i spil. For Paulinas vedkommende blev alle angreb omsat i point. Det var i dette sæt Lyngby der holdt en marginal føring frem til 18-18, hvor Eva Bang endnu en gang stod for serven da vi rykkede til 22-18. En føring der blev hold frem til 25-20.
Der blev heller ikke foretaget ændringer i opstillingen til tredje sæt. Dertil er respekten for Lyngbys styrke for stor, så det der indtil videre havde fungeret godt, fik lov til at fortsætte. I dette sæt kom vi således også hurtigt ovenpå, da vi i Julie Mikaelsens serv gik til 7-2. Trine scorede stadig point efter behag og Deme havde også sin bedste periode i angrebet, så snart var vi i front med 19-7. Der blev i dette sæt brugt alle de seks tilladte udskiftninger, men koncentrationen holdt og sættet blev taget med de overbevisende cifre 25-15.
Lørdag havde Brøndby hviledag, mens Lyngby og Aarhus skulle spille deres indbyrdes kamp. En kamp som Lyngby vandt med 3-0.
Søndag var det så vores tur til at møde Aarhus. Den jyske repræsentant i play off har på det sidste været temmelig uheldige. De har således for nylig fået deres danske landsholdsanfører Trine Rask-Nielsen skadet og i lørdagens kamp mod Lyngby havde en af deres bærende kantangribere Tenna Donslund fået en kraftig forvridning af anklen. Det var således et noget svækket hold der gik på banen mod os.
På vores side var der ændret en del i forhold til fredagens kamp. Det var således Daria Wozniak der spillede diagonalen og Cecilie Køllner Olsen, som er kommet sig overen lang skadesperiode, fik lov til at varetage en kantplads mod sine tidligere holdkammerater fra Aarhus. Det gjorde hun så godt, at hun efterfølgende modtog Grey Matter prisen som bedste spiller.
Med tabet af to spillere til startopstillingen, havde det svækkede Aarhus hold det naturligt nok svært, men de fulgte alligevel godt med indtil Eva Bang endnu en gang viste sin servestyrke, da hun med fem server, hvoraf to var esser og de tre andre kun med nød og næppe blev bragt i spil af Aarhus, bragte os på 21-9 og kort efter var første sæt taget hjem med 25-14.
I andet sæt blev serverne igen udslagsgivende. Julie servede fra 10-6 til 13-6. Deme fortsatte til 18-7 og Eva satte trumf på da hun i en stime på fem server præsterede tre esser på vejen frem til sætsejren med de knusende cifre 25-9.
Udskiftningerne blev brugt flittigt i tredje sæt. Det kneb en del med at holde koncentrationen og der var en del slagfejl. Aarhus fulgte godt med indtil midt i sættet, hvor vi fik lavet nogle små serier, De fik næsten held til at lukke hullet da de kæmpede sig på 18-20, men herefter tog vi de resterende point frem til 25-18 i Trine serv.
Med de to sejre har vi skabt os et solidt udgangspunkt, inden de tre hold skal mødes i endnu en play off runde i Kildeskovhallen i dagene d. 18. marts til 20. marts. Det hold der efter den weekend har vundet play off puljen, skal spille DM-finale mod vinderen af den anden pulje, som består af grundspillets nr. 2 Holte IF, nr. 3 Amager VK og nr. 6 Team Køge.
I herrernes pulje blev det Gentofte Volley der fører puljen med to 3-0 sejre over Lyngby-Gladsaxe Volley og Hvidovre VK og Lyngby-Gladsaxe sikrede sig en foreløbig anden plads med en 3-0 sejr over Hvidovre.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Holte lagde ud med et højt servepres, som vi havde svært ved at få styr på i starten. Det resulterede så i flere fejlslag, som bragte Holte i front med hele 14-8, hvor vi vandt serveretten tilbage og med Paulina Hougaard-Jensen i servefeltet, på adskillige gode server fra hendes side, sikrede os kontakt ved 14-14. Holte tog time-out og tog igen føringen. De to hold fulgtes nu ad indtil vi fik sin første føring ved 19-18. I de næste bolde skiftedes de to tophold til at vinde bolden, så der skiftevis blev kontakt og et points forspring til os. Det blev igen Paulina der klarede ærter med sin serv, da hun stod for et vigtigt point til en to-points føring 23-21, som holdt hjem til sættes afslutning 25-23 til os.
Andet sæts start blev en tro kopi af første sæt. Holte servede igen godt og bragte sig denne gang i en endnu større føring med 9-2, Hvor Julie Mikaelsen for en stund bringer os ud af problemerne med et effektivt smash ned ad linjen. Vi mangler dog stadig den nødvendige effektivitet i angrebet, så Holte fastholder forspringet og øger endda med et enkelt point til deres største føring på 15-7. Endelig begynder vi at få ordentlig styr på spillet, men Holtes forspring er for stort og selv om der foretages nogle udskiftninger, er det ikke muligt at lukke hullet og Holte vinder sættet overbevisende med 25-20 og har dermed stadig en mulighed for at tilkæmpe sig førstepladsen i ligaen.
Headcoach, Jens Bang vælger fra start af tredje sæt, at rotere opstillingen tre pladser i forhold til kampens start og sætter samtidig Daria Wozniak, som nåede at være på banen i andet sæt, i opstillingen fra start. Om det var disse ændringer der bar frugt, skal være usagt, men fakta er at vi kom væsentligt bedre fra start med 4-0 i Dominique Thompsons serv. Samtidig begynder servemodtagningen at fungere godt, så hæver Eva Bang for alvor kan få sat sine angribere i scene. Trine Kjelstrup, som i de seneste kampe har spillet fantastisk, vinder nu også adskillige spektakulære angreb og modtager efterfølgende Grey Matter prisen som bedste spiller. Holte kæmper godt og hænger stadig på, indtil vi i først Evas serv og bagefter Trines rykker til henholdsvis 17-11 og 20-12. En føring som Holte når at minimere en del, især da de i deres hæver og anfører Caitlyn Nyhus serv er ved at få kontakt ved 24-21, men her vinder vi det sidste point i sættet til 25-21. Samme Caitlyn Nyhus, som altid binder Holtes spil godt sammen, var spilleren der løb med Grey Matter prisen på Holtes hold.
Med to sæt vundne, var vi sikre på at beholde førstepladsen i ligaen, idet et eventuelt 3-2 nederlag ville indbringe os et enkelt point til tabellen. Tilstrækkeligt til at holde os foran Holte. Dette faktum fik dog ikke vores piger til at slappe af. Snarere tvært imod. Efter en lige start på fjerde sæt, fungerede det meste optimalt for os. Paulina var et levende plankeværk ved nettet og gjorde det rigtigt svært for Holtes angribere at slå sig igennem og det der slap igennem sørgede Libero, Rikke Larsen og Deme Morales for at klare ved at agerede levende gulv. Også Daria, som generelt spillede en god kamp, havde i dette sæt nogle fabelagtige redninger og når der var brug for det, stod Trine som gennem hele kampen, klar til at fyre en kanon af ved nettet. Holte hang på til 9-10, men herfra gik det hurtigt og Brøndby pigerne sluttede af med en magtdemonstration frem til slutcifrene 25-13. Derved fasttømrede vi med en kamp tilbage, førstepladsen i grundspillet.
Lørdag d. 27. februar skulle vi spille vores sidste kamp i grundspillet. Modstanderen var Fortuna Odense, som weekenden inden havde udspillet sin rolle, da de tabte, den for dem afgørende kamp mod Team Køge, om at komme med i play off kampene. Det var således en kamp som var uden betydning for både Brøndby og Fortuna.
Umiddelbart inden kampen, var der en seance, hvor Brøndbys nyudnævnte borgmester Kent Magelund overrakte os Øresundspokalen, som det synlige bevis på at vi har erobret det første Øresundmesterskab i den nyetablerede turnering, som består af tre tophold fra henholdsvis Danmark og Sverige.
Vi stillede en del anderledes op end normalt til denne kamp, i bestræbelserne på dels at spare nogle af de spillere der dagen før havde haft en hård kamp, samt for at trimme truppen yderligere frem mod de afgørende play off kampe.
Det var således Sigrid Friis Christiansen der startede på hæverpladsen, Terese Ammundsen havde overtaget en startplads på centerpladsen og endvidere var der genvalg til Daria Wozniak, som om fredagen havde gjort det glimrende da hun kom ind for Julie Mikaelsen. I denne kamp var hun udset til at overtage en kantangriberplads for Deme Morales.
Vi kom planmæssigt fra start. Tog hurtigt føringen og kørte første sæt hjem med 25-16. Undervejs blev der foretaget en dobbeltudskiftning, hvor Cecilie Køllner Olsen kom ind ved nettet i stedet for Sigrid, samtidig med at Eva så overtog hævergerningen ved at blive skiftet med Julie på baglinien.
Der blev fortsat med samme startopstilling i andet sæt. Daria Wozniak startede med at serve til 7-0 og med fem udskiftninger undervejs i sættet, blev forspringet udbygget frem til sættets afslutning på 25-14. Spillet blev holdt godt sammen af en stabilt spillende og altid hårdt arbejdende libero Rikke Larsen, som fik Grey Matter prisen som bedste spiller.
Til trods for de forholdsvis store nederlag i de første to sæt, havde Fortuna på ingen måde lagt sig. Vi havde igen i tredje sæt bragt sig foran med komfortable 12-6, men så fik Fortuna presset os til at lave fejl og på tre rotationer fik de bragt sig i spidsen med 17-15. Fortuna øgede forspringet indtil de ved 24-21 havde tre sætbolde til at bringe kampen ud i yderligere et sæt. Vi overlevede alle tre og kom på 24-24 inden Fortuna tilkæmpede sig yderligere en sætbold. Også denne overvandt vi og Eva som mod slutningen var sat på banen, kunne serve sættet og kampen hjem til 27-25.
Med sejren er vi gået ubesejret gennem grundspillet og kommer dermed i en play off pulje med grundspillets nummer fire Lyngby Volley og nummer fem Elite Volley Aarhus. De tre hold skal møde hinanden i to runder om hvem der skal i DM-finalen mod vinderen af den anden pulje, som har deltagelse af nummer to Holte IF, nummer tre Amager Volley og nummer seks Team Køge.
Første runde i play off, afholdes på vores hjemmebane i Stadionhal 1 fra fredag d. 4. marts til søndag d. 6. marts. Der vil hver dag blive spillet en dame- og en herrekamp, så der er gode muligheder for at se topvolley i den kommende weekend. Brøndby spiller fredag kl. 18.00 mod Lyngby og søndag kl. 13.00 mod Aarhus. Vores to modstandere spiller deres indbyrdes kamp lørdag kl. 13.00. Hver dag bliver damekampene efterfulgt af en herrekamp i en pulje bestående af Gentofte Volley, Hvidovre VK og Lyngby-Gladsaxe Volley.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Selv om overmagten var for stor for DHV, skal det siges at de fremmødte spillere gik seriøst til opgaven og kæmpede indædt for at tage så mange point som muligt.
Vi har haft et hårdt program på det sidste og der skal sidst på ugen spilles en kamp mod Holte IF. Det blev derfor i kampen valgt at spare nogle af de normale startere. Deme Morales havde således kun en baglinietur i hvert sæt, Dominique Thompson kom først ind i slutningen af tredje sæt, hvor også libero Rikke Larsen fik lov at betræde kampbanen i de sidste 4-5 bolde.
I stedet var Daria Wozniak, som også gjorde en god figur i onsdagens kamp mod svenske Svedala, valgt til den ene kantangriberplads, Terese Ammundsen varetog en centerplads og Laura Kjelstrup fik ansvaret på en liberoplads.
Selv om Deme kun havde korte optrædener på banen, nåede hun at sætte sit præg på kampen i første sæt, hvor hun servede sættet hjem fra 14-6 til 25-6. I dette sæt var Julie Mikaelsen, som efterfølgende modtog prisen som kampens spiller fra kampsponsoren Grey Matter, utrolig sikker i angrebet, hvor hun vandt alle sine fem angreb. Det var også Julie der indtog en dominerende rolle i andet sæt, som blev vundet 25-9. Hun leverede en stime på ni point til stillingen 15-5. To af disse var esser. Sættet blev Daria bedste. Udover tre serveesser præsterede hun også tre point på fire angreb. De to spillere var sammen med hæver Eva Bang, som i stedet for at hæve, angreb succesfuldt på nogle perfekt fremspillede andenbolde.
I tredje sæt havde DHV Odense kortvarigt en føring frem til 3-0, men herefter blev sættet atter på vores præmisser. Igen var der en lang servestime på hele ti server, som blev udført af Paulina Hougaard-Jensen. Også Terese og Trine Jensen havde nogle effektive servestimer på fem server og de gange DHV Odense stod for serven sørgede Laura med gode modtagninger for at skabe grundlag for nogle effektive angreb. Sættet endte 25-8.
Med sejren ligger vi stadig på førstepladsen og da Holte IF dagen efter slog Amager Volley 3-0, er der stadig lagt op til drama i Stadionhal 1, fredag d. 26. februar kl. 18.00, når de to hold mødes i et direkte opgør om førstepladsen i grundspillet.
Også dagen efter, lørdag d. 27. februar kl. 14.00 er der kamp i Stadionhal 1. Her er modstanderen Fortuna Odense. Det er sidste runde i grundspillet og Fortuna er tvunget til sejr, hvis de vil have en plads videre i spillet om medaljerne, men for os kan der også være en del på spil. I tilfælde af nederlag 1-3 til Holte om fredagen, er vi tvunget til at forsøge at vinde 3-0, med så stor boldforskel som muligt, idet vi Brøndby risikere at slutte med lige mange vundne kampe og den samme sætscore. I så fald bliver boldscoren for grundspillet afgørende. Hvis vi vinder over Holte, eller taber 2-3 er vi sikre på førstepladsen, mens et 0-3 nederlag vil bringe Holte på førstepladsen, med mindre de sætter sæt til i deres sidste kamp mod Elite Volley Aarhus. Der er således en hel del på spil i vores næste kampe, så holdet håber på stor opbakning fra publikum når de på fredag møder Holte IF.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Onsdag d. 17. februar drog Brøndby Volleyball Klubs Volleyliga damer for sidste gang i denne sæson over broen til Sverige, for at spille en kamp i Øresundsligaen. Brøndby har allerede to runder før afslutningen på turneringen, sikret sig Øresundsmesterskabet, i den nyetablerede liga, som i sin første sæson har bestået af tre tophold fra henholdsvis Danmark og Sverige. Hvordan en fortsættelse af turneringen vil foregå er endnu uafklaret og der pusles blandt andet med tanker om at udvide og også inddrage de bedste norske hold.
Selv om mesterskabet var i hus, var det alligevel et opsat Brøndbymandskab der mødte op til kampen. Svedala ligger nummer to i Øresundsligaen og med en frisk sejr over de svenske mestre fra Engelholm tydede alt på et toptrimmet mandskab. Det gjorde ikke udsigterne til sejr bedre for os, at vi mødte lidt svækket op, idet vores amerikanske kantangriber Deme Morales døjer med en mindre muskelskade, som afholder hende fra at springe i et par uger. Daria Wozniak var udset til at erstatte Deme og det fungerede heldigvis fint og senere på aftenen kunne vi tage tilbage over broen med endnu en sejr i bagagen.
Det var Svedala der, godt styret af deres amerikanske hæver Camryn Irwin, samt nogle virkelig gode server, som indbragte dem tre serveesser, kom bedst fra start. De nåede således frem til en føring på ikke mindre end 15-8 før vi fik styr på spillet. Eva Bang stod for nogle gode server, Trine Kjelstrup bankede en bold i brædderne og Paulina Hougaard-Jensen satte ind med sin fantastiske blokade og Brøndby kom på 13-15. Julie Mikaelsen var for alvor kommet i gang. Hun smashede tre point hjem i denne fase og ved 18-18 var Svedalas forspring elimineret og vi fortsatte de gode takter frem til sættets afslutning på 25-21.
Generelt var kampen præget af et utroligt højt servepres fra begge hold og andet sæt var da heller ikke en undtagelse. Det var således også tre serveesser der førte Svedala på 14-7 og igen måtte vi se os distanceret med et anseeligt antal point. Selv om Julie og Trine fortsatte de gode takter ved nettet, var forspringet denne gang ikke til at indhente og Svedala tog sættet med 25-19.
Daria Wozniak stod for serven i starten af tredje sæt og med en veloplagt libero Rikke Larsen, der som kampen skred frem blev bedre og bedre, fik vi skabt et komfortabelt forspring på 7-0. Trine var forrygende ved nettet og spillede en af sine absolut bedste kampe. Hun endte da også med at blive kåret som kampens spiller. Det er ikke usædvanligt at hun har bemærkelsesværdige præstationer ved nettet, men denne aften udførte hun også et fantastisk sikkert stykke arbejde i både servemodtagning og forsvar og hendes blokade sikrede Brøndby fem point. I tredje sæt vandt hun således alle sine fem angreb, blokerede et point hjem, modtog perfekt og satte et servees på kontoen. Hun var således kraftigt medvirkende til at vi kunne tage tredje sæt med 25-18.
For tredje gang den aften kom Svedala bedst fra start og nåede til en 12-9 føring før vi i Julies serv gik til 13-12. Trine fortsatte de gode takter ved nettet og det samme gjorde Julie da hun kom frem til nettet. Samtidig havde Svedala svært ved at komme gennem de danske blokader, hvor både Paulina, Dominique Thompson og Trine hver blev noteret for to af slagsen. Vi øgede forspringet, indtil Dominique kunne brage kampens sidste smash mod den svenske banehalvdel. Smashet blev i første omgang reddet, men slaget var for hårdt til at den svenske forsvarsspiller kunne kontrollere bolden. Den gik i en blød bue tilbage over nettet og ud over vores sidelinje og de glade spillere kunne ved 25-21 konstatere at de stadig er ubesejrede i både Øresundsliga og Volleyliga.
På fredag d. 26. februar spiller vi sidste kamp i Øresundsligaen, når vi møder Holte IF kl. 18.00 i Stadionhal 1. Efter kampen vil de få overrakt pokal for Øresundsmesterskabet, af turneringens sponsor Alfa Laval. Kampen tæller samtidig med i Volleyligaen, hvor den er den direkte kamp om førstepladsen i grundspillet. Brøndby topper, men Holte ligger umiddelbart efter med kun en enkelt nederlag, netop mod os. Med en sejr, vil de kunne klemme sig foran og dermed få et bedre udgangspunkt for de efterfølgende playoff kampe, så der er for alvor lagt op til en spændende aften i Stadionhal 1.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Til kampen stillede vi noget anderledes op end normalt. Deme Morales fik lov at blive på bænken på nær enkelte indhop på baglinien og det blev også kun til en kort optræden på syv bolde til Paulina Hougaard-Jensen. Hun var samme morgen vendt tilbage fra en uges ophold i USA, hvor hun skulle se på de to college der i øjeblikket er inde i billedet til hendes volley fremtid. En fremtid, som først bliver afgjort om et par uger. Det blev således Daria Wozniak og Terese Ammundsen der fik valg til startopstillingen og de levede fuldt ud op til tilliden med to solide præstationer.
Team Køge pressede godt i starten af kampen og opnåede en 10-6 føring, som de holdt frem til 16-16. Det blev også til en beskeden føring ved 20-19, hvor vi i Julie Mikaelsens serv rykkede til 22-20 og kort efter kunne tage sættet 25-22.
Også i andet sæt lagde Team Køge godt ud. På gode server og et par effektive blokader blev det til en 5-0 føring før vi kom til fadet. Team Køge føringen holdt frem til 7-4, hvor Terese gik til serv og leverede en servestime der bragte os på en 10-7 føring, godt hjulpet på vej af gode blokader fra Dominique Thompson og en række effektive angreb på højrekanten af Julie. Fra det tidspunkt var det småt med team Køges point. En godt spillende libero, Rikke Larsen, som også fik TimeGruppen prisen som bedste spiller, sørgede for med gode servemodtagninger, at give hæver Eva Bang mulighed for at benytte sine angribere efter behag og vi gik dermed støt og roligt frem mod sættets afslutning på 25-18.
Sættet bød på debut til Cecilie Køllner Olsen, som har været langtidsskadet, siden sommerperioden, hvor hun sammen med Eva udgjorde halvdelen af beachvolleylandsholdet og også blev dansk mester i sandet. En revnet menisk er blevet helet gennem et succesrigt behandlingsforløb hos klubbens fysioterapeut Morten Hasselbalch fra Allerød Fysioterapi, så hun nu er i stand til at træde aktivt ind i truppen.
I tredje sæt satte pigerne sig fuldstændigt på begivenhederne. Daria lagde ud med en effektiv servestime til stillingen 8-0 og stod også for flere pointgivende angreb da hun kom frem til nettet. Ligeledes var Trine Kjelstrup og Julie effektive i angrebet og Terese pillede med nogle gode blokader pynten af Team Køges angreb. Fem gange lykkedes det Team Køge at vinde bolden, men hver gang vandt vi bolden tilbage og med 25-5 blev det sæsonens mest overbevisende sætsejr.
Det var vigtigt, at vi ikke afgav sæt, da sætscoren i sidste ende kan vise sig afgørende når det skal afgøres hvem der vinder grundspillet, som vi stadig topper.
På onsdag tager vi til svenske Svedala, for at spille topkamp i Øresundsligaen. Vi har med to runder tilbage, allerede sikret os Øresundsmesterskabet, men spillerne vil selvfølgelig gøre deres yderste for at gå ubesejrede gennem rækken. Herefter sluttes Volleyligaens grundspil af med tre hjemmekampe på en uge, når dørene i Stadionhal 1 åbnes for opgør med DHV Odense, lørdag d. 20. februar kl. 14.00, kampen der sandsynligvis vil afgøre de to toppladser i ligaen mod Holte IF fredag d. 26. februar kl. 18.00 og grundspillets sidste kamp dagen efter kl. 14.00 mod Fortuna Odense.
- Details
- Written by: Steen Spangen
De nykårne mestre fra Brøndby Volleyball Klub spillede torsdag d. 4/2 en kamp i den nyetablerede Øresundsliga, som består af tre tophold fra henholdsvis Danmark og Sverige. Modstanderen var endnu en gang Engelholm, som Brøndby blot fire dage tidligere slog i finalen om det nordiske klubmesterskab. Det var således heller ikke mærkeligt at Engelholm var nærmeste konkurrent til Øresundsmesterskabet. Engelholm var selvfølgelig opsatte på revanche, men efter 1 time og 40 minutter, måtte de erkende endnu et 1-3 nederlag og vi kunne to runder før turneringsafslutningen sikre os Brøndbys navn som det første navn på Øresunds mesterskabspokalen.
De to hold fulgtes pænt ad til 21-21 i første sæt. Spillet virkede en smule nervøst og flød ikke lige så godt som i NCC-finalen, men godt blokadearbejde af centerspillerne Paulina Hougaard-Jensen og Dominique Thompson sørgede for at vi holdt trit med Engelholm og i sidstnævntes serv tog vi et afgørende ryk til 24-21 og kort efter sluttede sættet 25-23.
I andet sæt hang vi noget efterog Engeholms føring var på et tidspunkt på hele 17-10. Der blev ikke vundet mange angreb og der var heller ikke held med at stoppe Engelholm i blokaderne. Først mod slutningen af sættet blev der sat en slutspurt ind med gode angreb af Paulina og Julie Mikaelsen, men det var for sent og Engelholm kunne tage sættet hjem med 25-23.
Vi var dog kommet i gang igen og i tredje sæt begyndte det at give resultater.Især fungerede centerangrebet godt og vi kunne i Trine Kjelstrups serv rykke på 8-3. Trine som også havde en god dag i modtagningen og som gennem hele kampen scorede vigtige point, blev efterfølgende kåret som kampens spiller og modtog gave fra kampsponsoren Grey Matter. Hæver Eva Bang sørgede som sædvanlig for at presse modstanderen med sin gode serv og sørgede for en god fordeling af hævningerne, så føringen kunne udbygges frem mod de endelige cifre på 25-17.
De to hold skiftedes til at tage små føringer i fjerde sæt, men med perfekte servemodtagninger og et godt forsvarsarbejde af Rikke Larsen lagde grunden for et angrebsspil, som midt i sættet gav os overtaget. Engelholm begyndte at lave en del fejl, som gjorde at de blev mere forsigtige i deres angrebsspil. Det gav os lettere arbejdsbetingelser i blok og forsvar. Og det var således også Paulina der lukkede kampen af med en blokade til 25-19. Paulina drager for øvrigt til USA i den kommende uge for at besøge Nebraska College, som hun muligvis laver aftale med for de kommende fire år. Flot af den 19-årige dansker at komme i betragtning til et af de bedste collegehold i USA. Nebraska er rangeret som nr. 1 ud af 334 collegehold og de tog i december deres fjerde collegemesterskab. Paulinas fremtid er ikke afgjort endnu, men overhovedet at komme i betragtning er en fantastisk præstation for en dansk spiller.
Vi er nu sikret Øresunds mesterskabet og vil i sidste spillerunde hvor vi skal møde Holte IF få overrakt pokalen. Kampen som spilles på hjemmebanen i Stadionhal 1, fredag d. 26. februar kl. 18.00, tæller både i Øresundsligaen og i den danske Volleyliga. Den vil være afgørende for hvem af de to hold der ender øverst i grundspillet og dermed får det bedste udgangspunkt for de videre kampe om det danske mesterskab. Inden da går vi en travl uge i møde. Vi skal spille to udebanekampe. Lørdag d. 13. februar mod Team Køge i Volleyligaen og onsdag d. 17. februar mod svenske Svedala i Øresundsligaen, for så at slutte ugen af på hjemmebane, lørdag d. 20. februar kl. 14.00 mod DHV.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Brøndby Volleyball Klub skrev volleyballhistorie, da de i weekenden d. 29.-31. januar som det første danske hold vandt det nordiske klub mesterskab, eller mere korrekt NEVZA –Club Championship (NEVZA står for North European Volleyball Zonal Association) . Det der i volleykredse også omtales som NCC (Nordic Club Championship). Turneringen havde indledende puljer i november, hvorved fire hold kvalificerer sig til weekendens finalestævne. De fire hold var Randaberg Volleyball Klubb og Oslo Volley fra Norge, som ligger som nummer et og to i den norske turnering, Engelholm som er svenske mestre og værter for finalestævnet, samt de danske mestre fra Brøndby.
På førstedagen skulle vi møde Engelholm og det blev her til et tæt 2-3 nederlag. Dermed skulle vi om lørdagen møde vinderen af det rent norske opgør, som var Randaberg. Det blev i denne semifinale til en sikker 3-0 sejr, hvorved vi igen skulle møde Engelholm, som havde slået Oslo i deres semifinale. I finalen diskede pigerne op med et blændende spil i en 3-1 sejr, hvor de i fjerde sæt totalt nedspillede Engelholm med de knusende cifre 25-9.
Optakten til fredagens kamp var ikke optimal. Fere af spillerne havde i løbet af dagen måttet passe deres arbejde og studier og Trine Kjelstrup kom således direkte fra en skriftlig eksamen på idrætsstudiet. Det er svært at vurdere om disse faktorer havde indflydelse på spillet, men der kan vel ikke ses bort fra at forberedelsen til kamp ville have været anderledes hvis muligheden havde været der. Måske kan der i disse omstændigheder findes en årsag til, at vi i denne kamp havde et uhørt højt antal servefejl. Engelholm er et fysisk stærkt hold, som skal presses hårdt i serven for at holde deres angribere fra at præstere optimalt og når man sådan skal presse serven til grænsen, hænder det at man også overskrider denne, hvis koncentrationen ikke er optimal.
I første sæt kom vi bagud med 11-5, men Julie Mikaelsen, havde i dette sæt ikke problemer med sin serv. Hun lavede to esser og fik på sine øvrige server presset Engelholm så meget i bund, at de ikke kunne bringe deres helt store angrebsstjerne Isabella Haak til angreb. Ydermere havde Julie fem pointgivende angreb og hun havde således, sammen med især Trine Kjelstrup, en stor del af æren for at Sættet blev taget hjem med 25-22. Andet sæt gik til Engelholm med 25-22. Deres angreb fungerede nu optimalt mens vi ikke formåede at få tilstrækkeligt med angreb i det svenske gulv.
Tredje sæt var tæt. Hos os var det især Deme der demonstrerede sin kunne. Hun var den mest vindende i angrebet og lavede et formidabelt forsvarsarbejde, som også var årsagen til at hun blev kåret som kampens spiller. Vi havde en lille føring frem til 15-13, hvor Engelholm i den brasilianske spiller Priscila Kenias serv gik til 18-15 føring. De kom også på 23-21, før vi i anfører Eva serv tog sættet med 25-23.
I fjerde sæt havde vi ikke færre end fem servefejl, hvilket gør det nærmest umuligt at holde trit med et klassemandskab som Engelholm, som da også tog sættet med 25-22.
I det afgørende femte sæt, fulgtes de to hold ad til 8-8, men tre servefejl forhindrede Brøndby i at skabe et hul. Det lykkedes i stedet for Engelholm, som på to rotationer gik på 11-8 og 15-10.
Nederlaget var vores første i sæsonen, men da der var flere aspekter i spillet, som vi forholdsvis let ville kunne rette op på – herunder serven, var spillerne på ingen måde slået ud.
I lørdagens kamp mod Randaberg var der ikke den store tvivl om udfaldet. Efter et første sæt, som blev vundet med 25-14, blev der i andet sæt skiftet en del ud, i bestræbelserne på at spare nogle af de spillere der havde spillet fem hårde sæt om fredagen. Således blev Trine Kjelstrup skiftet med Daria Wozniak på kanten. Sigrid Friis Christiansen overtog hævertjansen for Eva Bang og Terese Ammundsen erstattede Dominique Thompson i centerangrebet. Vores norske landsholdsspiller Julie Mikaelsen, var i denne kamp oppe mod flere af sine landsholdskammerater. Måske var dette medvirkende til at Julie spillede en kamp der indbragte hende prisen som kampens spiller. Andet og tredje sæt blev noget tættere, men pigerne var i fuld kontrol hele vejen og kunne tage sættene med 25-22 og 25-20 og var dermed klar til søndagens finale, hvor det som ventet var Engelholm, som havde slået Oslo 3-0, der var modstanderen.
Brøndbys coachteam Jens Bang, Martin Rønn Spangen og Steen Spangen brugte resten af lørdagen på at analysere statistik og video fra fredagens kamp og holdets hævercoach, Holger Schultz, som desværre var forhindret i at blive til finaledagen, havde allerede fredag afgivet sine gode råd. Holdets to fysioterapeuter Stine Rønn Spangen og Morten Hasselbalch, som havde bragt en stor del af sit udstyr fra Allerød Fysioterapi med til Sverige. Arbejdede ihærdigt med massage, ultralyd og laserapparatur og holdets mental coach Jannie Steinbüchel Berthelsen tog sig at det opbyggende mind-set. Der blev således ikke overladt noget til tilfældighederne og holdet var dermed efter en god nats søvn, langt bedre forberedt end til fredagens kamp.
Spillerne var tændte og alle der var valgt til startopstillingen leverede en helstøbt holdpræstation, som resulterede i at det var de samme syv spillere der spillede hele kampen. Engelholm fik en lille føring, som blev elimineret i Julies serv, hvor vi gik fra 4-8 til 10-8, godt hjulpet på vej af Dominique, som på en enkelt nettur præsterede tre angrebspoint og yderligere lagde tre point til tavlen med nogle effektive blokader, samt Trine, som producerede point med angreb både ved nettet og på back spike.
I andet sæt havde vi noget sværere ved at vinde vores angreb, mens Engelholms angribere havde noget lettere ved at komme gennem vores blokader end i første sæt. Engelholm fik et lille forspring på et par point, som holdt frem til sættets afslutning på 25-23.
Angribernes effektivitet steg igen i tredje sæt. Eva fordelte boldene godt til sine angribere, som alle skaffede point til regnskabet. I forsvaret kæmpede især libero Rikke Larsen og Deme Morales, som endnu en gang blev kåret som kampens spiller og selv om Engelholm stadig havde stor power i deres angreb, havde de ikke held med at få boldene gennem det heroisk kæmpende forsvar. Vi gik i front fra start og udbyggede frem til de afsluttende cifre 25-20.
I fjerde sæt kunne spillerne på det nærmeste gå på vandet. Alt fungerede optimalt og frustrationerne begyndte at lyse ud af Engelholmspillerne, som lavede en del flere fejl end tidligere. Stadig var det et fantastisk kæmpende Brøndbymandskab der selv skabte et fantastisk resultat. Den godt servende Paulina bragte med tre server, hvoraf to var esser, sit hold på 10-3, Dominique Thompson smed igen et par blokadepoint på kontoen og Deme Morales og Julie Mikaelsen vandt samtlige deres angreb. Engelholm blev fuldstændigt neutraliseret og anfører Eva Bang fik æren af at stå for de sidste fem server fra 19-9 til 25-9, hvorefter hun i stor jubel kunne løfte pokalen som ikke tidligere har været på danske hænder.
Allerede på torsdag d. 4. februar møder vi Engelholm igen, når vi i Øresundsligaen skal spille kamp kl. 20.00 på hjemmebanen i Stadionhal 1. De to hold ligger som nr. 1 og 2 i denne liga og i tilfælde af sejr, kan vi også sikre os dette mesterskab, med to runder tilbage. Der er altså lagt op til endnu en topkamp mellem de to bedste hold i Norden.
Optakten til fredagens kamp var ikke optimal. Fere af spillerne havde i løbet af dagen måttet passe deres arbejde og studier og Trine Kjelstrup kom således direkte fra en skriftlig eksamen på idrætsstudiet. Det er svært at vurdere om disse faktorer havde indflydelse på spillet, men der kan vel ikke ses bort fra at forberedelsen til kamp ville have været anderledes hvis muligheden havde været der. Måske kan der i disse omstændigheder findes en årsag til, at vi i denne kamp havde et uhørt højt antal servefejl. Engelholm er et fysisk stærkt hold, som skal presses hårdt i serven for at holde deres angribere fra at præstere optimalt og når man sådan skal presse serven til grænsen, hænder det at man også overskrider denne, hvis koncentrationen ikke er optimal.
I første sæt kom vi bagud med 11-5, men Julie Mikaelsen, havde i dette sæt ikke problemer med sin serv. Hun lavede to esser og fik på sine øvrige server presset Engelholm så meget i bund, at de ikke kunne bringe deres helt store angrebsstjerne Isabella Haak til angreb. Ydermere havde Julie fem pointgivende angreb og hun havde således, sammen med især Trine Kjelstrup, en stor del af æren for at Sættet blev taget hjem med 25-22. Andet sæt gik til Engelholm med 25-22. Deres angreb fungerede nu optimalt mens vi ikke formåede at få tilstrækkeligt med angreb i det svenske gulv.
Tredje sæt var tæt. Hos os var det især Deme der demonstrerede sin kunne. Hun var den mest vindende i angrebet og lavede et formidabelt forsvarsarbejde, som også var årsagen til at hun blev kåret som kampens spiller. Vi havde en lille føring frem til 15-13, hvor Engelholm i den brasilianske spiller Priscila Kenias serv gik til 18-15 føring. De kom også på 23-21, før vi i anfører Eva serv tog sættet med 25-23.
I fjerde sæt havde vi ikke færre end fem servefejl, hvilket gør det nærmest umuligt at holde trit med et klassemandskab som Engelholm, som da også tog sættet med 25-22.
I det afgørende femte sæt, fulgtes de to hold ad til 8-8, men tre servefejl forhindrede Brøndby i at skabe et hul. Det lykkedes i stedet for Engelholm, som på to rotationer gik på 11-8 og 15-10.
Nederlaget var vores første i sæsonen, men da der var flere aspekter i spillet, som vi forholdsvis let ville kunne rette op på – herunder serven, var spillerne på ingen måde slået ud.
I lørdagens kamp mod Randaberg var der ikke den store tvivl om udfaldet. Efter et første sæt, som blev vundet med 25-14, blev der i andet sæt skiftet en del ud, i bestræbelserne på at spare nogle af de spillere der havde spillet fem hårde sæt om fredagen. Således blev Trine Kjelstrup skiftet med Daria Wozniak på kanten. Sigrid Friis Christiansen overtog hævertjansen for Eva Bang og Terese Ammundsen erstattede Dominique Thompson i centerangrebet. Vores norske landsholdsspiller Julie Mikaelsen, var i denne kamp oppe mod flere af sine landsholdskammerater. Måske var dette medvirkende til at Julie spillede en kamp der indbragte hende prisen som kampens spiller. Andet og tredje sæt blev noget tættere, men pigerne var i fuld kontrol hele vejen og kunne tage sættene med 25-22 og 25-20 og var dermed klar til søndagens finale, hvor det som ventet var Engelholm, som havde slået Oslo 3-0, der var modstanderen.
Brøndbys coachteam Jens Bang, Martin Rønn Spangen og Steen Spangen brugte resten af lørdagen på at analysere statistik og video fra fredagens kamp og holdets hævercoach, Holger Schultz, som desværre var forhindret i at blive til finaledagen, havde allerede fredag afgivet sine gode råd. Holdets to fysioterapeuter Stine Rønn Spangen og Morten Hasselbalch, som havde bragt en stor del af sit udstyr fra Allerød Fysioterapi med til Sverige. Arbejdede ihærdigt med massage, ultralyd og laserapparatur og holdets mental coach Jannie Steinbüchel Berthelsen tog sig at det opbyggende mind-set. Der blev således ikke overladt noget til tilfældighederne og holdet var dermed efter en god nats søvn, langt bedre forberedt end til fredagens kamp.
Spillerne var tændte og alle der var valgt til startopstillingen leverede en helstøbt holdpræstation, som resulterede i at det var de samme syv spillere der spillede hele kampen. Engelholm fik en lille føring, som blev elimineret i Julies serv, hvor vi gik fra 4-8 til 10-8, godt hjulpet på vej af Dominique, som på en enkelt nettur præsterede tre angrebspoint og yderligere lagde tre point til tavlen med nogle effektive blokader, samt Trine, som producerede point med angreb både ved nettet og på back spike.
I andet sæt havde vi noget sværere ved at vinde vores angreb, mens Engelholms angribere havde noget lettere ved at komme gennem vores blokader end i første sæt. Engelholm fik et lille forspring på et par point, som holdt frem til sættets afslutning på 25-23.
Angribernes effektivitet steg igen i tredje sæt. Eva fordelte boldene godt til sine angribere, som alle skaffede point til regnskabet. I forsvaret kæmpede især libero Rikke Larsen og Deme Morales, som endnu en gang blev kåret som kampens spiller og selv om Engelholm stadig havde stor power i deres angreb, havde de ikke held med at få boldene gennem det heroisk kæmpende forsvar. Vi gik i front fra start og udbyggede frem til de afsluttende cifre 25-20.
I fjerde sæt kunne spillerne på det nærmeste gå på vandet. Alt fungerede optimalt og frustrationerne begyndte at lyse ud af Engelholmspillerne, som lavede en del flere fejl end tidligere. Stadig var det et fantastisk kæmpende Brøndbymandskab der selv skabte et fantastisk resultat. Den godt servende Paulina bragte med tre server, hvoraf to var esser, sit hold på 10-3, Dominique Thompson smed igen et par blokadepoint på kontoen og Deme Morales og Julie Mikaelsen vandt samtlige deres angreb. Engelholm blev fuldstændigt neutraliseret og anfører Eva Bang fik æren af at stå for de sidste fem server fra 19-9 til 25-9, hvorefter hun i stor jubel kunne løfte pokalen som ikke tidligere har været på danske hænder.
Allerede på torsdag d. 4. februar møder vi Engelholm igen, når vi i Øresundsligaen skal spille kamp kl. 20.00 på hjemmebanen i Stadionhal 1. De to hold ligger som nr. 1 og 2 i denne liga og i tilfælde af sejr, kan vi også sikre os dette mesterskab, med to runder tilbage. Der er altså lagt op til endnu en topkamp mellem de to bedste hold i Norden.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Lyngby lagde godt ud med pressede server, som blandt andet resulterede i to serveesser og de fik dermed en føring på 8-4. Det blev der rettet op på i Trine Kjelstrups serv. På seks server, hvoraf to var esser, var hun kraftigt med til at bringe Brøndby tilbage på ret kurs med en føring på10-8. Den forholdsvis begrænsede føring holdt en hel rotation, indtil det igen var hende der skulle serve. Ved stillingen 20-17 pressede hun igen Lyngby i bund og stod for serven frem til sættets afslutning på 25-17. En indsats der sammen med en række power fulde angreb, var med til at give hende TimeGruppen prisen som bedste spiller.
Der blev ikke foretaget udskiftninger i opstillingen inden andet sæt og den gode rytme fortsatte da også, uden dog at være prangende. Det lykkedes således Lyngby at hænge på og skabe sig en spinkel føring ved 14-13, Brøndby udlignede og i Deme Morales serv rykkede pigerne til 18-14 og holdt herefter føringen frem til 25-19. Undervejs havde vores hæver og anfører Eva Bang markeret sig med to godt camouflerede anden gangs overspilninger.
Sigrid Friis Christiansen, som var sat på banen i andet sæts sidste bold, fik lov til at fortsætte i tredje sæt. Hun havde stor succes med at bringe de to centerspillere Dominique Thompson og Paulina Hougaard-Jensen i spil og de to stod således for seks af sættes point. Paulinas to point blev skabt i starten af sættet, inden hun måtte forlade pladsen til fordel for Terese Ammundsen.
Under normale omstændigheder ville Paulina sikkert slet ikke være blevet sat på banen. Hun havde ligget syg med feber gennem hele ugen. Hun havde således ikke trænet og var stadig ikke helt på toppen. At hun alligevel blev sat på banen skyldtes alene den omstændighed, at der for anden kamp i træk, var besøg af en coach fra et amerikansk college, som var interesseret i at lave en aftale med hende. I Brøndby ønsker vi at støtte hende i denne mulighed og det blev derfor valgt at lade hende spille, selv om det ikke virkede som en optimal beslutning. Hun fik alligevel vist, at hun har et stort potentiale, men ved stillingen 10-6, blev det besluttet at tage hende ud af kampen.
Også på libero pladsen blev der skiftet inden tredje sæt. Rikke Larsen, som havde været stabil i modtagningen i de to første sæt, blev skiftet med Laura Kjelstrup, som fortsatte det gode arbejde og storesøster Trine Kjelstrup blev erstattet med Daria Wozniak. Til trods for de mange udskiftninger, fortsatte vi med stabilt spil og efter kun 59 minutter kunne Dominique Thompson blokere den sidste bold i gulvet til stillingen 25-19.
Kampen var en god optakt til den kommende weekends væsentlig sværere opgave. Holdet drager til Engelholm i Sverige, hvor der skal spilles finale om "NCC - Nordic Club Championship". Fredag d. 29. januar skal vi møde de svenske mestre Engelholm. Om lørdagen spilles der semifinaler og her bliver modstanderen et af de norske hold Oslo KFUM eller Randaberg og søndag spilles der så finale mellem de to vindere af disse kampe.
Brøndby har ikke mødt Oslo KFUM, men har tidligere på sæsonen besejret Randaberg i en indledende NCC-pulje og Engelholm i den dansk-svenske Øresundsliga. Siden da er begge disse hold blevet suppleret med stærke Amerikanere, så det bliver en svær opgave. Skulle det lykkes at vinde trofæet, er vi det første danske damehold der opnår dette.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Hvor det i kampen mod Aarhus godt kunne se ud som om at der var slappet lidt for meget af i juletræningen og at angrebet var præget af løst krudt, var der i ugens to efterfølgende kampe absolut puttet skarp ammunition i kanonerne. Paulina Hougaard-Jensen sørgede med to serveesser og yderligere en god serv, for at bringe os på 4-1,. Hun var ligeledes sammen med sin centermakker, Dominique Thompson dominerende ved nettet, hvor de begge vandt mange point i angrebet. Angreb der var sat i gang af en sikkert spillende Deme Morales, som Amager uden held forsøgte at serve væk. Efter en periode midt i sættet, hvor Amager fik kontakt ved 13-13, blev der igen trukket fra og det var igen Paulina der med en god serv lagde grunden til et ryk fra 21-18 til 25-18.
I andet sæt ændrede Amager servetaktik og servede nu primært mod Rikke Larsen. Dog uden større succes, da også Rikke havde en sikker dag i modtagningen. I angrebet fortsatte Eva Bang med at benytte centerangrebet, men også vores norske landsholdsspiller, Julie Mikaelsen, havde stor effektivitet i angrebet, hvor hun vandt syv ud af de ti angreb hun havde i sættet. Dette suppleret med en serv der pressede Amager maksimalt, var med til at hun efterfølgende modtog gave fra Grey Matter, for kampens spiller. En pris der hos Amager gik til en godt spillende Asta Kjærgaard. Et afgørende ryk, tog vi i Evas serv, hvor hun med fem pressede server bragte os på 14-8. En føring der blev yderligere udbygget hen mod sættets afslutning på 25-17.
Også i tredje sæt lagde vi bedst fra start og kom til en 16-11 føring, men Amager havde på ingen måde givet op og kæmpede sig tilbage i sættet og kom på 23-24, da de overlevede den første matchbold. Spændingen varede dog kort, da kampens spiller Julie Mikaelsen bragede det næste angreb i gulvet til 25-23. Med sejren fastholder vi førstepladsen i volleyligaen.
Fredagen bød på en let gang træning, hvor der heldigvis ikke var behov for de store justeringer inden lørdagens kamp mod Gislaved. Gislaved ligger på sidstepladsen i den dansk-svenske Øresundsliga, så på papiret burde det ikke give problemer, men da det første indbyrdes opgør var resulteret i en snæver 3-2 sejr til, var der alligevel en pæn respekt over for opgaven. Men til forskel for den første kamp, som lå meget tidligt på sæsonen, hvor vi endnu ikke var spillet ordentligt sammen, er det nu en velsmurt maskine, hvor de enkelte dele passer pænt ind i hinanden. Det var således en fuldstændig anderledes kamp end den gang i oktober. Vi kom foran fra start og en forholdsvis begrænset føring blev i Dominique serv udbygget fra 13-9 til 19-9 og i rotationen efter lagde Evas serv grunden til de overbevisende slutcifre 25-12. Laura Kjelstrup, som efterhånden er kommet sig fuldstændigt over sin skade, blev i kampens to første sæt prøvet som libero og det gjorde hun med stor succes. Hvilket blandt andet kan ses af det faktum, at Eva havde gode muligheder for at spille det hurtige spil på midten til Paulina og Dominique.
Der var ingen grund til at risikere at ødelægge den gode rytme holdet var kommet ind i, så, Jens Bang gav i andet sæt genvalg til de spillere der havde gjort det så godt i første sæt. Dominique fandt igen Gislaveds svage punkter med sin serv og vi kom til en 7-2 føring. Midt i sættet blev der foretaget flere udskiftninger. Først blev der skifte hæver, så Sigrid Friis Christiansen overtog styringen efter Eva. På centerpladsen blev Dominique erstattet af Terese Ammundsen og Trine Kjelstrup på kanten, blev skiftet med Daria Wozniak. De tre indskiftede spillere faldt hurtigt ind i rytmen. Daria vandt sine to angreb og supplerede yderligere med to serveesser. Julie Mikaelsen havde endnu en god dag og modtog for dette igen en gave fra Grey Matter. Støt og roligt øgede vi til endnu en knusende 25-12 afslutning.
I tredje sæt var jævnbyrdigheden noget større. Gislaved lagde ud med at føre sættet og hold denne føring frem til 12-12, hvor vi tog over. Der blev gennem gode angreb af især Trine og Paulina skabt et lille hul og sættet kunne lukkes med 25-22. Dermed har vi udbygget vores føring i Øresundsligaen, så vi nu er syv point foran nummer to.
Næste opgave er på udebane mod Lyngby Volley d. 24. januar og i weekenden efter skal der kæmpes om Nordic Club Championship i finalestævnet, hvor modstanderne er de to norske klubber Randaberg og Oslo KFUM, samt de svenske mestre, som er værter for mesterskabs finalen.
For Paulina havde kampen mod Gislaved stor vigtighed, da et af de førende college i USA havde sendt en coach over for at vurdere hendes evner, med henblik på en fire års aftale. Det blev absolut en optræden hun kunne være bekendt. Syv vundne angreb på otte hævninger samt fem pointgivende blokader vidner om et vores 19-årige talent har et højt niveau. Det vil selvfølgelig være et tab for os hvis aftalen går i orden, men i Brøndby vælger vi at være stolte over at kunne udvikle spillere der kan være attraktive i lande med et langt højere niveau end det danske.