- Details
- Written by: Steen Spangen

Imens en stor del af Danmark var taget på vinterferie i uge 8, blev Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder hjemme i det noget tidlige forår og sikrede sig to vigtige sejre over deres to nærmeste konkurrenter Elite Volley Aarhus og Gentofte Volley.
Torsdag d. 21. marts var der hjemmebanekamp mod Gentofte. Der var på forhånd en del spænding op til kampen. Det unge talentfulde hold løb noget overraskende med sejren i det første indbyrdes opgør og det var noget der gjorde ondt på vores piger, som har et udtalt ønske om at forsvare deres mesterskab. Det var derfor også et yderst tændt Brøndbymandskab der gik på banen i bestræbelserne på at opnå revanche. Måske var de endda for tændte.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Søndag d. 10. februar spillede Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder bronzekamp ved Nordic Club Championship. Det lykkedes således ikke for os at forsvare vores titel som regerende nordiske mestre, da vi om lørdagen tabte til de senere vindere fra arrangørklubben, Engelholm. Metal blev det til alligevel, da vi i bronzekampen mødte Oslo, som vi i den indledende pulje slog overbevisende 3-0.Også i bronzekampen blev det en 3-0 sejr og der var ikke noget der tydede på at skuffelsen fra lørdagens semifinale havde lagt en dæmper på spillelysten og Oslo virkede også opsatte på at få revanche. Langt ind i første sæt så det da også ud til, at Oslo skulle få held med missionen, men om sættet skred frem fik vi bedre og bedre fat og vi kom ud af sættet med en 25-20 gevinst.
- Details
- Written by: Steen Spangen

Semifinalen ved NCC mod Engelholm blev som ventet svær. Desværre også for svær. Langt hen ad vejen var det en god og velspillet kamp, men vi havde flere downperioder end Engelholm og de blev hårdt straffet, så det endte med et 1-3 nederlag.
- Details
- Written by: Steen Spangen

Brøndby drog fredag d. 8. februar til Engelholm for at forsvare sit Nordic Club Championship (NCC). Seks hold deltager i årets finalerunde. Brøndby er i pulje med Oslo og KA fra Island og i den anden pulje er Team Køge, Top Volley fra Norge og de svenske mestre Engelholm.
- Details
- Written by: Steen Spangen
Det var et noget svækket hold der onsdag d. 30. januar tog over broen til Sverige, for at møde Hylte-Halmstad i Øresundsligaen. Anfører og hæver Eva Bang var nødt til at blive hjemme, da hendes lille datter endnu ikke kan undvære sin mor i længere tid ad gangen. Centerspiller Mette Breuning havde dagen før kampen "blokeret" et hårdt slag med hovedet og bolden ramte så uheldigt på øjeæblet, at øjenlægen havde givet hende spilleforbud og Manuela Johnsen var skadet.





