
Det var en kraftigt reduceret trup der drog afsted. Emma Gylling og Lizzy Lobzhanidze var skadet, Anna Christensen kunne ikke tage fri fra sit studie, og det samme gjaldt to af truppens ungdomslandsholdsspillere Vera Rosthøj og Carmen Eskildsen, som allerede har et stort fravær i gymnasiet i forbindelse med landsholdssamlinger. Ydermere var Eva Trpenovska netop vendt tilbage fra længere sygefravær og kom da også til at tilbringe det meste af tiden på bænken. Holdet kom således til at bestå af de seks startende spillere plus libero og en enkelt udskiftning på bænken. Hvilket er den mindst trup holdet har stillet med til kamp i de mere end ti år.

Starten på andet sæt blev lige frem til 17-17, hvor vi trak fra og tog sættet med 25-21. Undervejs havde libero Azeline Horvais modtaget perfekt og også Mille Rydahl gjorde det godt i modtagningen, hvilket gav vores hæver Rikke Christensen gode muligheder for at fordele spillet.
Ikast kom med 5-2 bedst fra start i tredje sæt, men hullet blev lukket i Isabel Viszokais serv og i rotationen efter var en effektiv servestime af Abby Feyereisen med til at lægge grunden for en føring på 11-6. Ved 16-12 tog vi vores eneste udskiftning da Eva Trpenovska erstattede Mille Rydahl og hun nåede også i den korte tid hun var på banen at skabe point til holdet og vi kunne efter cirka en time og et kvarter og 25-18 på scoretavlen, drage hjem med forvisningen om at vi nu var i semifinalen, hvor modstanderen er ASV Elite, som har besejret Holstebro i deres kvartfinale.