Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV
Lars Rasmussen) Nr. 6 Isabella Hegelund Nielsen i fantastisk forsvar (Foto: Flemming Patulski Nielsen)Det blev en rigtig gyser, da Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder onsdag d. 27/3 besejrede Holte IF i den anden semifinale, i en serie der spilles bedst af fem kampe. Første kamp blev 3-0 til os, men onsdagens kamp blev en yderst tæt affære, hvor der som så ofte før gennem de to holds lange rivalisering skulle fem sæt til. tre af disse med mindst mulig marginal.

Det var tydeligt, at man nu er inde i slutspillet og det var to hold der begge kæmpede ihærdigt. Holdene fulgtes til 7-7, hvor vi tog et ryk frem til 11-7 i Abby Feyereisens serv, men Holte kom hurtigt tilbage og der var igen kontakt ved 13-13.

Vores servemodtagning var ikke så god som i første kamp, men det lykkedes alligevel hæver, Rebecca Illingworth at få sat flere gode angreb i spil til vores to centerspillere Mette Breuning og Abby Feyereisen, men især gode blokader hjalp os til at holde trit med Holte. Det lykkedes således at skabe en smal føring frem til 23-23, hvor Holte igen fik kontakt og kørte videre til sætbold ved 25-24. Vi overlevede i første omgang og fik selv sætbold ved 26-25. Det var nu Holte som gjorde det nødvendige. De overlevede og tog sættet 30-28 på deres fjerde sætbold.

Holte red videre på bølgen og tog en hurtig føring på 5-1 i andet sæt, men da vi var kommet os over forskrækkelsen tog vi i Mette Breunings serv en stime frem til en kortvarig føring på 7-6, inden Holte igen fik overtaget og gik i front med 10-7. Føringen blev begrænset til et par point på blandt andet fantastisk blokadespil af Abby Feyereisen, som gennem kampen stod for seks killblocks. Angrebsmæssigt var vores spil i denne periode ikke særligt prangende, men Berit Jensen havde sin bedste periode og stod for fire vindere og i Emma Gyllings serv gik vi forbi ved 21-20 og hold føringen til sættets afslutning ved 25-23.

Igen i tredje sæt tog Holte en hurtig føring på 4-1 og den føring holdt de fast i, gennem hele sættet frem til dets afslutning ved 25-22. Holte gav ellers nok af chancer for at vi kunne komme op, da de stod for ikke færre end syv servefejl, men vi formåede ikke at udnytte det. Dertil var der der for mange angrebsfejl og Holte førte nu 2-1 i sæt.

Nr. 1 Abby Feyereisen og nr. 15 Rebecca Illingworth i en blokade (Foto: Lars Rasmussen)Som i de foregående sæt sørgede Holtes hæver Isabelle Marciniak for med en effektiv serv at bringe Holte til en hurtig føring da hun med en stime på fem server sørge for at bringe sit hold på 5-2. Abby Feyereisen gjorde det stadig godt i angrebet, libero Isabella Hegelund Nielsen kæmpede fortrinligt i forsvaret og flere gange havde Rebecca Illingworth stor succes med anden gangs overspilninger, som hun vandt syv af i kampen, så vi fik kæmpet os op og fik kontakt ved 11-11. .Herfra var der parløb frem til 17-17, hvor det først var Amalie Lachenmeier der satte os under pres, så Holte kunne forcere frem til 23-17, meget tæt på at tage sejren. Men vi og især Rebecca Illingworth ville det anderledes. Hendes serv havde i de tre første sæt ikke fungeret så godt som den plejer og der var lavet flere servefejl, men i fjerde sæt var kanonen blevet indstillet korrekt. Hun startede sættet med to esser, lavede yderligere et es da hun kom i servefeltet anden gang og nu med rygge mod muren og nederlaget truende tæt på, præsterede hun en utrolig servestime på syv server, som gav Holte problemer med at etablere ordentlige angreb. Vi kunne dermed etablere modangreb og Olivia Nicholson havde meget belejligt sin bedste periode med fire vinderslag i træk. Som kronen på værket leverede Rebecca Illingworth sit fjerde servees og satte punktum ved 25-23.

Der skulle nu som så ofte før når de to hold mødes, et femte og afgørende sæt til. Sættet startede noget mere jævnbyrdigt end de tidligere, men ved 4-4 vandt vi serveretten og Rocio Fortuny gik til serv. Hun var blevet skiftet ind i fjerde sæt og gjorde det så godt, at hadcoach Gianluigi Proto valgte at lade hende fortsætte i det afgørende sæt. Det skulle blive en disposition som han ikke kom til at fortryde. Rocio stod for en stime på seks server indeholdende to esser. Hun lod sig ikke ryste af sidebyt ved 8-4 samt to time-outs undervejs fra Holtes side og vi kom til 10-4 inden Holte igen kom til fadet. Holte kom dog ikke nærmere og vi kunne lukke kampen med 15-9 på et effektivt centerangreb af anfører Mette Breuning.

Vi fører nu serien med 2-0 og kan på udebane søndag d. 31. marts kl. 14.00 spille os i finalen. Skulle det glippe i den kamp, er der yderligere to chancer. Torsdag d. 4. april kl. 20.00 i Stadionhal 1 og i en eventuel afgørende kamp søndag d. 7. april kl. 16.30 i Holte.

I den anden semifinaleserie vandt ASV Elite på udebane 3-1 over Gentofte Volley, så de to klubber har nu en sejr hver.