Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV
Nr. 15. Rebecca Illingworth i hævning til nr. 13 Isabel Visokai (fra tidligere kamp) (Foto: Flemming Patulski Nielsen)
Det var med ønsket om revanche at Brøndbys Volleyliga kvinder søndag d. 19. november tog til kamp på udebane mod Holte IF. Revanche blev det ikke, men trods nederlag på 0-3, var der en klar forbedring i spillet, som viser at vi, efter den store udskiftning vi har haft i truppen, er på rette vej.

I første sæt kunne vi således glæde sig over at den først for nyligt kampklare Mette Breuning var en af de dominerende spillere ved nettet og med fem vundne angreb i sættet, var hun ved at være tilbage på niveauet, hun havde før sin skade. Angrebene var bygget op gennem noget nær perfekte servemodtagninger af libero Isabella Hegelund Nielsen som hæver Rebecca Illingworth lagde præcist til rette for Mette og også centerspiller kollegaen Isabel Viszokai nød godt af de flotte modtagninger. Desværre var fire servefejl med til at gøre, at vi ikke kunne omsætte spillet til en føring. Den tog Holte i stedet og på et tidspunkt var den på hele 14-7. Den store føring var tæt på at blive elimineret i Rebecca Illingworth serv, hvor vi mindskede hullet til 13-15. Hullet blev mindsket yderligere til et enkelt point ved 15-16, men i intense dueller hvor de to hold skiftedes til at lave point fik Holte skabt den nødvendige føring og tog sættet 25-23.

I andet sæt fulgtes holdene frem til 8-8, hvor Holte fik skabt et hul til 11-8. Vores servemodtagning var ikke helt på højde med første sæt, så angrebene foregik nu mere over kanterne, hvor Eva Trpenovska, Ella Gylling og Olivia Nicholson holdt et pænt niveau. Desværre for os var det samme gældende for Holte, hvor især Emma Stevnsborg var flyvende og voldte os problemer. Holte fik overtaget og tog sættet med 25-20. Undervejs i sættet kunne vi glæde os over at centerspiller Paulina Hougaard-Jensen efterhånden er kommet sig så meget over en langvarig skade, at hun kunne skiftes ind til sæsonens første optræden ved nettet, hvor hun da også nåede at vinde sit ene angreb.

Det var os der med en føring på 7-4 kom bedst fra start i tredje sæt. Blokaderne fungerede bedre så ud over de direkte point, blev det lidt lettere at få forsvaret til at fungere. Men selv om mange bolde blev holdt i spil, kneb det med at få bolden det sidste stykke ned mod Holtes gulv. Holte fik kontakt ved 10-10 og øgede yderligere frem til kampens afslutning ved 25-17.

Til trods for nederlaget var humøret intakt i holdet. Spillet er begyndt at hænge bedre sammen og der er tro på at den øjeblikkelige 4. plads kan forbedres inden slutspillet starter i foråret. Der er nu en spillemæssig pause frem til d. 2.december, hvor Gentofte kommer til kamp kl. 14.00 i Stadionhal 1.