Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV
Samling på midten (Foto Flemming Patulski Nielsen)Det var en vigtig kamp der udspillede sig i Stadionhal 1, da Brøndby Volleyball Klubs kvinder havde besøg af Ikast KFUM. De to klubber ligger i øjeblikket og kæmper om at komme ind i det fine selskab blandt de fire øverste som skal slutte sæsonen af med at spille om medaljerne. Før kampen lå Ikast som nummer 4 med Brøndby lige under sig, men med en 3-1 sejr sikrede vi os et hop på to pladser op i tabellen og ligger nu nummer 3.

Ikast har et stærkt hold i denne sæson med meget power i angrebet fra nogle talentfulde unge spillere. Heldigvis er vi vi også i besiddelse af mere power i denne sæson, så i nogle intense dueller fulgtes de to hold ad indtil 12-12, hvor Emma Gylling med en god servestime der indeholdt et es, fik sat Ikast modtagninger under pres, så vi tog en føring på 15-12. Vores kanter scorede flittigt. Olivia Nicholson stod for fire point på venstrekanten og Eva Trpenovska vandt sine tre angreb da det var hendes tur ved nettet og udover succes ved nettet stod Emma Gylling for tre backspike angreb der gav point. Vi trak fra og tog sættet 25-16.

I andet sæt skruede Ikast med stor succes op for serverne og lavede på den baggrund hele seks esser. Da vi på vores side lavede fire servefejl og også fem fejl i angrebet, var det ikke muligt at holde trit med Ikast, som på et tidspunkt havde et komfortabelt forspring på 20-13. Der trængte til ændringer i angrebet og headcoach Gianluigi Proto valgte at sætte det kun 15-årige hævertalent Ceylin Abi på banen. Hun lagde ud med et par flotte centerhævninger til Abby Feyreisen som blev omsat til point, men ellers var det ved nettet kun Olivia Nicholson der havde succes. Alligevel var det tæt på at vi kunne tage sættet, da Eva Trpenovska med en god servestime indeholdende to esser, havde stor andel i at vi kunne gå fra 16-21 til 22-21, men Ikast hold hovedet koldt og var bedst i afslutningen og tog sættet med 25-23.

Olivia Nicholson i en effektiv blokade (Foto Flemming Patulski Nielsen)Der var blevet rettet godt op på servekvaliteten i Brøndbylejren da vi gik på banen til tredje sæt. Ikast skulle nu selv lave point og det gjorde de da også ganske fint. De to hold fulgtes med skiftevis marginale føringer frem til 19-19, hvor Brøndbys hæver Rebecca Illingworth, som havde haft godt af pausen i andet sæt, gik i servefeltet og stod for serven frem til sættets afslutning ved 25-19. Undervejs havde hun fodret sine angribere med gode hævninger.

Fjerde sæt startede som de øvrige sæt med parløb mellem de to hold med Ikast i føring frem til 12-10, hvor Olivia Nicholson lagde pres på Ikast´s modtagning. Med hende som server overtog vi føringen med 15-12. Også i angrebet viste Olivia sin store styrke med hele syv point i sættet. I blokaden var det vores mindste centerspiller Isabel Viszokai, der viste at god springstyrke kan kompensere for højde og hun lavede således fire pointgivende blokader. Ikast kæmpede sig tilbage i sættet og fik kortvarigt en ny føring ved 18-17. Hvorefter vi i slutfasen var stærkest og tog sejren med 25-21.

Torsdag d. 2. november kl. 20.00 får vi chancen for at kravle et skridt længere op i tabellen, men det kræver at det bliver til en sejr over de evige rivaler fra Holte IF, som i øjeblikket ligger på 2. pladsen, efter nederlag til ASV Elite som indtager 1. pladsen. Vi håber på godt fremmøde på tilskuerpladserne, til et opgør der traditionelt byder på god underholdning.