Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV

Nr. 1 Tess Reid hæver centerangreb til nr. 12 Mette Breunuing (Foto: INTO FOTO)Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder har trukket ASV Elite i landspokal kvartfinalen. Lørdag d. 11. december fik man en forsmag for hvordan de to hold står styrkemæssigt netop nu, idet de to hold mødtes i en kamp i Volleyligaens grundspil. "Forpremieren" lovede godt, idet vi vandt 3-0, om end det var med hiv og sving i første sæt, men som kampen skred frem fik vi et klart overtag.

Vi lagde ud med en del uprovokerede fejl, som hjalp ASV til at tage føringen, som var størst ved 9-6. Vi fik kontakt ved 9-9, men til trods for flotte servemodtagninger af Isabella Nielsen og Trine Kjelstrup, levede angrebet ikke op til det flotte udgangspunkt. Der var stadig en del fejl og samtidig sørgede et flot forsvar fra ASV for at holde os i kort snor. De to hold fulgtes således frem til 24-24, hvor vi vandt et angreb, hvorefter anfører Mette Breuning gik til serv og satte punktum med et servees til 26-24.

Nr. 9 Sille Hansen og nr. 12 Mette Breuning jubler over en vundet bold (Foto Lars Rasmussen)Vi kom langt bedre fra start i andet sæt. Tess Reid gik til serv ved 6-5 og fik lagt et tilstrækkeligt stort pres på ASV, til at deres angreb kunne håndteres af vores forsvar og i flotte modangreb af især Lucia Babic kom vi på 11-5. Der blev øget yderligere i de efterfølgende rotationer og i Trine Kjelstrups serv gik vi fra 21-13 til sættets afslutning ved 25-13.

I tredje sæt fungerede spillet perfekt for os. Vi vandt første angreb og Sille Hansen gik til serv, hvor hun leverede en fantastisk stime på ni server. De første fire holdt ASV kun med nød og næppe i spil. Herefter et servees , før der kom tre server hvor der blev noget mere kamp om pointene og da det endelig lykkedes ASV at vinde bolden stod den 8-1 til os. Det lykkedes ikke ASV på noget tidspunkt at vinde point i egen serv, da angrebet hos os fungerede noget nær perfekt. På de to kanter scorede Trine Kjelstrup og Lucia Babic flittigt og på midten var Mette Breuning, som blev kampens spiller for Brøndby, fuldstændig ustyrlig og vandt således fem angreb. I sættet fik Paulina Hougaard-Jensen sin første optræden for os. Paulina som tidligere har spillet i Brøndby, har i fire år spillet for top holdet Colorado State University i USA, før hun i forrige sæson fik en kontrakt i Tyskland. Her nåede hun ikke at spille, da hun fik en alvorlig fodskade. Hun har således ikke spillet en kamp i halvandet år, men nu har vores dygtige fysioterapeut Morten Hasselbalch fra Fysiosportmedic, fået styr på hende, så hun kunne få sin debut. En debut der blev fejret med fire effektfulde centerangreb og hun var således medvirkende til en knusende sætsejr på 25-8.

Allerede mandag aften løber de to hold sammen igen, når det er vores tur til at tage turen over vandet til den jyske hovedstad, men selv om lørdagens sejr lover godt, bliver der på ingen måde taget let på forberedelserne til kampen. Vi er sig bevidste om at ASV manglede en af deres meget scorende spillere og alligevel blev det et meget tæt første sæt og da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, tog ASV et sæt og et af de andre i vores 3-1 sejr blev vundet med knebne 26-24. Der er således lagt op til en spændende kamp om videre deltagelsen i årets Final-4.

Allerede tirsdag aften skal vi atter i kamp, når vi på udebane skal møde Volleyligaens nummer 3, Team Køge. Unægtelig et hårdt program, hvor vores store bredde i truppen for alvor bliver sat på prøve.