Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV

Nr. 5 Trine Kjelstrup i en servemodtagning i en tidligere kamp (Foto: INTO FOTO)Brøndby Volleyball Klubs damer tog torsdag d 2/12 den 9. sejr i træk i Volleyligaen, da vi i Kildeskovhallen besejrede Gentofte Volley med 3-1, i en kamp som ikke var uden knaster. Kampen var lidt speciel, da der er foregået en del udveksling af spillere og trænere mellem de to klubber. Et faktum der måske også var årsag til at det ikke var alle reaktioner fra publikum der var i den pæne afdeling.

Gentofte lagde ud med et godt servepres som resulterede i tre esser og da vi samtidig kiksede nogle af vores server, kunne Gentofte tage en føring på 9-5. Vi fik så med en godt modtagende Isabella Nielsen mere effekt i angrebet, hvor især Lucia Babic og Manuella Johnsen scorede flittigt og i Rocio Fortunys serv blev der kontakt ved 12-12. Sille Hansen fik et par rotationer senere lagt et pænt pres på Gentoftes servemodtagning og med en serie på seks server kom vi på 21-14. En solid føring som holdt til sættets afslutning ved 25-17.

Nr. 15 Lucia Babic i en anf´greb fra en tidligere kamp mod Gentofte (Foto: Niklas Persson)Vi kom væsentligt bedre fra start i andet sæt. Det var igen Lucia Babic der gang på gang udmærkede sig i angrebet og det var også i hendes effektive serv vi med en godt blokerende Mette Breuning, kunne tage en føring på 8-4. Gentofte fik skabt samling ved 10-10, men vores amerikanske hæver Tess Reid skabte en nyt forspring på 17-10, med en servestime på syv server, som pressede Gentofte væk fra nettet. En føring som vi ikke gav fra os og tog endnu et sikkert sæt med 25-18.

Gentofte tog en hurtig føring i tredje sæt. Vores angreb havde mistet sin effektivitet og Gentofte fik større succes med deres blokader. Det var kun Trine Kjelstrup som kom på banen for første gang i kampen, der for alvor havde succes i angrebet, men hendes fem vinderslag kunne ikke gøre det alene og selv om vi gnavede af forspringet, kunne Gentofte tage sættet med 25-21.
Gentofte lugtede blod og fightede sig til en føring på 14-9 i fjerde sæt, men så gik Trine Kjelstrup til serv og præsterede en helt fantastisk serie med seks server indeholdende fire esser i træk og vi var dermed på 15-14. De to hold fulgtes herefter ad med Gentofte i en smal føring på 23-22, inden vi i Tess Reids serv lukkede kampen med 25-23.

Allerede dagen efter skulle vi i kamp igen, da vi skulle en tur til Halmstad i Sverige for at møde Hylte-Halmstad i Øresundsligaen.