Tre sejre på seks dage var det yderst tilfredsstillende resultat af et hårdt program for Brøndby Volleyball Klubs Volleyliga damer. Lørdag d. 23. oktober blev det til en 3-1 sejr over de regerende mestre fra Holte IF, to dage efter en 3-0 sejr over sølvvinderne fra Gentofte Volley og på programmets sjettedag blev det torsdag d. 28. oktober til en 3-0 sejr over svenske Lunds Volley, som efter syv kampe i en svenske Eliteserie ligger på en 2. plads. Unægtelig en serie sejre der lover godt for den igangværende sæson.
Kampen mod Lunds Volley var den første kamp i Øresundsliga, som vi har taget initiativ til at genoplive. Intentionerne bag den private turnering er at give topholdene i Danmark og Sverige nogle flere kampe i bestræbelserne på at udvikle spillere på højeste niveau. Ønsker at begrænse den geografiske spredning af holdene til området inden for højest et par hundrede km på begge sider af Øresunds, for at mindske rejseudgifter og da der for at få kampene passet ind i både den danske og svenske turnering, ofte vil være tale om hverdagskampe, som kan være svære i forhold til spillernes arbejde og studie.
Desværre har der ikke været den ønskede deltagelse fra dansk side. Planen var som tidligere år, tre tophold fra hvert land. I den indledende fase var der fire danske hold der ytrede ønske om deltagelse, men på nær Brøndby har de meldt fra igen, som følge af en blanding af økonomiske problemer og udfordringer med spillertruppenes bredde. De danske afbud har også fået svenske Engelholm til at tøve med deltagelse, så i øjeblikket er det en noget minimeret turnering, som heldigvis stadig er på højt niveau, Svenske Hylte-Halmstad og Lunds Volley som i øjeblikket ligger nr. 1 og 2 i den svenske liga og så os der fører den danske Volleyliga. I Brøndby er håbet stadig at Engelholm, som i øjeblikket indtager 3. pladsen i Sverige med færre kampe end den de to førende hold, også beslutter sig for deltagelse.
Vi måtte spille uden sin normale libero, Isabella Hegelund Nielsen, som på vej til kamp med toget var blevet forsinket på grund af en tragisk personpåkørsel. Det var således vores assisterende coach Coley Pawlikowski der har en stor karriere som libero i USA og derfor også er påført holdet som backup libero, der overtog styringen i modtagning og forsvar. Coley gjorde det fantastisk, men det er ikke hende der normalt udfylder pladsen til træning og det var første gang hun var på banen i kamp, så det gav naturligt nok lidt usikkerhed i starten.
Lund kom på 6-1, men vi fik justeret og begyndte at hale ind på Svenskerne. Hæver Tajma Muharemovic fandt ofte Mette Breuning i centerangrebet, hvor Mette var fuldstændig outstanding. Mette stod således for ikke mindre end 100% kill i sine ni angreb i kampen og med fem pointgivende blokader i løbet af de fire sæt og tre serveesser havde vores anfører sin store andel i det endelige resultat. Mettes tre esser faldt alle i første sæt og det samme gjorde fire angrebs- og to blokadepoint. Således fik vi indhentet Lund ved 10-10. Desværre var effektiviteten ikke lige så høj hos de øvrige angribere, så Lund tog igen føringen og tog sættet med beskedne 25-23.
I andet sæt var vi klar fra start og med en godt servende Rocio Foryuny tog vi hurtigt føringen da vi rykkede fra 2-3 til 7-3. Trine Kjelstrup var med fem point dominerende i angrebet. Sille Hansen supplerede med point i blokaden. Coley Pawlikowski beviste at hun stadig har et højt libero niveau, så det der kom forbi de godt fungerende blokader blev holdt i spil og vi kunne øge føringen frem til sættets afslutning ved 25-15.
Effektiviteten på svensk side af nettet fik et løft i tredje sæt og vi fik sværere ved at score point. Lund fik en komfortabel føring på 9-2 og de førte stadig da Rocio Fortuny gik til serv ved 14-15. Med en sikker serv lagde hun pres på Lund og ved nettet scorede Mette Breuning og Sille Hansen flittigt. vi kom på 21-15, inden Rocio med en servefejl på sin ottende serv slap Lund ind i kampen igen. Dog ikke mere end at vi holdt føringen hjem til 25-19.
De gode takter fortsatte på dansk side. I Sille Hansens serv blev der skabt en føring på 11-6 og gennem stabilt spil kunne vi tage den endelige sejr i første Øresundsliga kamp med 25-16.
Næste opgave for Brøndby bliver lørdag d. 6. november kl. 14.30, når vi besøger Team Køge på deres nye hjemmebane i Spar Nord Arena.