Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV

Nr. 4 Libero, Freja Barkler fokuseret i modtagningen (Foto: Lars Rasmussen)
Brøndby Volleyball Klubs kvinder vandt en overbevisende 3-0 sejr over Team Køge, i den første kvartfinale ud af max. 3. Til kampen var holdets headcoach Lauren Søderberg forhindret og det var i stedet Eva Bang der havde overtaget styringen af holdet. Det var en opgave Eva ikke har haft før, men som fast del af holdet i over ti år, var der stor tiltro til at hun kunne magte opgaven. Det gik også rigtigt fint, uden at Eva Bang for alvor blev sat på prøve i den uvante funktion. Hun fik således ikke behov for at tage en eneste udskiftning undervejs og følte sig kun nødsaget til en enkelt time-out. Til gengæld fik hun givet nogle gode instruktioner i Team Køges time-outs og vi fik kørt en sikker sejr i hus.


Nr. 1 Eva Bang som coach (Foto: Lars Rasmussen)Sille Hansen fik sat pres på serven fra start og Tajma Muharemovic lagde ud med to pointgivende 2. gang overspilninger, hvorefter vi var foran med 4-0. Team Køge fik indhentet det tabte og fik kontakt ved 7-7, men igen viste vi stor styrke og især var Sofia Bisgaard dominerende ved nettet med syv pointgivende smash, frem til sættes afslutning på 25-16.

Team Køge havde kortvarigt en smal føring i andet sæt og også her havde de to hold kontakt ved 7-7, hvorefter Lucia Babic stod for en serveserie frem til 12-7. Freja Barkler der har varetaget liberoposten i de seneste kampe, holdt et meget flot niveau, så kun en enkelt gang måtte hæver Tajma Muharemovis sætte fart i skoene, for at løbe en modtagning op. Ved nettet var Sille Hansen godt scorende med kraftfulde angreb og Mette Breuning sørgede ud over nogle angrebspoint også for, med effektivt blokadearbejde, at gøre det svært for Team Køges angribere. Vi holdt det store forspring og tog sættet 25-18.

I tredje sæt, var det Julie de Blanck der dominerede i blokaden. Sille Hansen stemplede ind med gode modtagninger, når Team Køge forsøgte at komme uden om Freja Barkler. Desværre var der lidt flere uprovokerede angrebsfejl hos os i dette sæt og Team Køge hang derfor på og kom endda foran 16-14. Det blev der rettet op på i Lucia Babics serv, hvor vi gik til en føring på 18-16 og herefter tog vi to point i hver rotation, mens Team Køge måtte nøjes med et enkelt. Sofia Bisgaard var effektiv på back-spike angreb på nogle flot opspillede liberohævninger fra Freja Barkler og sættet og dermed kampen blev lukket med 25-21, hvorved vi har skabt sig et godt udgangspunkt inden returkampen i Køge, lørdag d. 20. februar kl. 14.00. Skulle adgangen til semifinalen ikke blive sikret med en sejr i denne kamp, skal der spilles en afgørende 3. kamp på hjemmebane onsdag d. 24. februar kl. 20.00. Alle kampene live-streames på forbundets hjemmeside.