Der er tidspunkter, hvor den sport som ellers betyder så meget for Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder, lige pludselig kan synes så ligegyldig. Sådan var der mange af spillerne og deres coaches, der følte da de søndag skulle gå på banen for som forsvarende mestre at spille landspokalfinale mod Holte IF. En kamp de alle havde set frem til. Forberedelserne havde været optimale og spillet havde i de seneste kampe været helt i top og for at være helt klar, havde truppen valgt at tage til Odense allerede lørdag, for at træne på finalebanen og overnatte på et nærliggende hotel, så selv den korte rejsetid fra Brøndby ikke skulle være en hindring for en optimal indsats.
Men så indtraf søndag morgen den hændelse, som lige pludselig får tingene til at stå i et anderledes ligegyldigt og uretfærdigt skær. Holdets amerikanske centeangriber Casey Wright blev vækket af et opkald hjemmefra, men den tragiske besked, at hendes mor i forbindelse med et hjertetilfælde var blev involveret i en trafikulykke og ikke stod til at redde. Casey var naturligvis dybt ulykkelig og rystet og hendes kammerater på holdet, som så gerne ville hjælpe og trøste, vel vidende at i en sådan situation er det en umulig opgave, var ligeledes stærkt berørte af situationen.
Trænerteamet gjorde hvad de kunne for at samle op på holdet der skulle afsted til Odense Idrætshal tre timer senere, men det var svært at holde fokus. Det var Caseys ønske at kampen blev spillet og selv om hun naturligvis ikke selv var i stand til at spille, deltog hun i kampen fra bænken, hvor hun modigt støttede sit hold.
Kampen mellem landets i øjeblikket to bedste hold, gik i gang, men det var ikke det sædvanligvis sprudlende spil der prægede pigerne. Flere af spillerne havde svært ved at holde de aftaler der var lavet om taktikken, men alligevel formåede holdet at spille op med Holte i første sæt. Efter at have været bagud, lykkedes det endog i Marta Bronisz serv at komme foran med 21-17. Marta var valgt til at spille den plads, som Casey normalt bestrider og gjorde dermed sit til at holde os inde i kampen. Også Anile Clemente viser i denne periode noget af sit bedste spil. Holte kom igen og fik deres første sætbold ved 24-22. vi vinder bolden og kommer selv til sætbold ved 25-24, men igen er det Holte der får overtaget og i en medrivende afslutning tager de sættet med knebne 28-26.
Fra andet sæts start virker det som om pigerne har tabt modet. Holte kommer foran med 12-4 inden tingene igen begynder at lykkes. Libero Morgan Springer laver et solidt arbejde i servemodtgningen og Trine Kjelstrup bliver det sikre valg i de pressede situationer. Vi får rejst os og når næsten at få kontakt ved 20-22. Det er dog for sent og Holte trækker igen fra og tager sættet med 25-20.
Tredje sæt bliver ligeledes med Holte i den dominerende rolle. Vi kommer bagud med 14-5, men får endnu en gang rejst os og kommer på 15-17., Herefter går luften af balonnen og nogle slukørede piger må se Holte afgøre sættet med 25-16.
Det blev ikke den kamp vi havde glædet os til. Skuffelsen var selvfølgelig stor, men den står slet ikke mål med den medfølelse hele holdet har med Casey. Casey tager mandag morgen hjem til USA og vil være væk fra holdet et stykke tid. Alle holdets tanker er hos hende og vi vil gøre hvad vi kan for at støtte hende når hun vender tilbage.