Efter det ærgerlige nederlag i åbningskampen mod Engelholm, skulle vi i lørdagens kamp forsøge at rejse os igen mod frederiksberg. Det lykkedes ret overbevisende. Efter en noget svag start på første sæt, kom vi igang og spillede ganske godt.
Det skal i sandhedens interesse siges, at det var på en noget billigere baggrund end forventet, da Frederiksberg som bekendt fik to spillere skadet i deres fredagskamp - men de har en bred trup, så de bed fra sig langt hen ad vejen.
I Julie Guldagers serv, fik vi et forspring fra start på 6-3. det holder stort set frem til 12-10, hvor vi kommer ind i en svag periode med blandt andet svigt i vores modtagning. Frederiksberg kommer til føring på 16-12, men efter den tekniske time out vinder vi bolden og Julie går for anden gang i sættet ned og laver en god servestime, som fremtvinger nogle svage Frederiksberg angreb, som Anile Clemente blandt andet tager sig af i blokaden, samt nogle gratisbolde, som vi med Rose Olander ved roret får omsat til point. Vi går foran 17-16 og kører igen parløb frem til Frederiksbergføring 22-21. Jens Bang tager time out. Vi vinder bolden og han indskifter Eva Bang i stedet for Trine Kjelstrup og hun kvitterer med at serve de tre sidste bolde til sætsejr på 25-22.
Frederiksberg havde helt klart lugtet blod i første sæt og spillede deres chance, med deres noget reducerede mandskab, men da det ikke lykkedes i første sæt, virkede det som om noget af troen på sejr forlod dem. Samtidig havde vi fået godt styr på modtagningen med Morgan Springer som styrmand og Trine havde et forrygende andet sæt med seks vindere på syv hævninger, hvilket da også efterfølgende blev anerkendt med blomster af stævneledelsen, for banens bedste spiller. En anden spiller der gjorde det rigtig godt, var Katie Post, som med en serie af kanonserver førte os fra 8-4 til 13-4 og det var hende der fik Time Vision prisen af vores egne spillere. Den store føring hold helt til sættets afslutning på 25-13.
Tredje sæt blev også uden større spænding. Pernille Navntoft var kommet på banen i stedet for Marta Bronisz i slutningen af andet sæt og spillede kampen færdig og Stine Spangen gav Julie Guldager en pause undervejs. Vi trak stille og roligt fra og kunne slutte kampen med 25-18.
Den overbevisende sejr gav os mulighed for at lade nogle spillere hvile efter den hårde fredagskamp. Således blev Casey Wright holdt ude af kampen og det samme gjorde Eva, på nær hendes tre server i første sæt. Ud over det kunne vi efterfølgende glæde os over, at vores kanter havde god power i angrebet og vi formåede at holde et meget højt servepres som gav ni serveesser, med et acceptabelt antal servefejl på fem. Ting der er vigtige at føre videre til vores sidste puljekamp mod Stod, som i dag slog Engelholm så overbevisende som 25-20, 25-20, 25-12. Det bliver en hård kamp, hvor vi skal spille op til vores allerbedste, hvis vi skal vinde og det skal vi for at komme til finalen, så ingen tvivl om at pigerne vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne.