Torsdag aften d. 28. oktober tog Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder en overbevisende 3-0 sejr over Team Køge. Der blev lagt ud i noget der nok er tæt på det stærkeste holdet kan stille med. Dog måtte der ses bort fra vores anfører Mette Breuning, som i dagene op til havde været ramt af et maveonde. Hun var med på bænken, men var stadig en del afkræftet og blev holdt ude i hele kampen. I stedet var Isabel Viszokai valgt til startopstillingen og det kvitterede hun for på bedste vis, med gode server og flere pointgivende blokader.Vi vandt serveretten og Rikke Christensen lagde ud med et es og fortsatte med at presse Køge med gode server frem til stillingen 7-0. Hun stod ligeledes for en god fordeling af hævningerne og der blev scoret point fra alle positioner, dog med Grae Gosnell i en dominerende rolle, med hele ni pointgivende angreb frem til sættets afslutning ved 25-12.
Køge kom noget bedre med fra start i andet sæt og de var med frem til 13-12 til os, hvor vi tog et ryk i Grae Gosnells serv til 18-12. Mens der i første sæt kun var taget en enkelt udskiftning blev der i andet sæt skiftet flittigt ud og vores tre unge talenter kom på banen. Det blev således den snart 17-årige Emily Pinstrup der overtog hæverpladsen og til at angribe på henholdsvis højre og venstre kant fik hun mulighed for at spille 17-årige Flora Gybel og den ligeledes 17-årige Lærke Skougaard, der netop er vendt hjem fra Færøerne, hvor hun sammen var med DU19 landsholdet vandt NEVZA-mesterskabet. Det der i daglig tale går for at være det nordiske mesterskab, suppleret med England. De gjorde det godt og sættet blev kørt hjem med 25-19.De tre unge spillere gjorde det så godt, at der blev genvalg til dem i tredje sæts startopstilling og ligeledes Maja Kirkegaard, som undervejs i de to første sæt havde suppleret Anna Christensen på liberopladsen, var nu med stor succes inde fra start. Grae Gosnell var skiftet ud med Sara Mortensen og der var så kun Amarai Endes tilbage fra første sæts start. Alle levede op til tilliden fra headcoach Collin Cohen, som tilfreds kunne se, at de noget yngre kræfter gjorde det godt. Sættet og dermed kampen blev vundet med 25-21.
Næste opgave for Brøndby når de søndag d. 2. november skal til Nordjylland, for i pokalturneringen at møde det ny oprykkede Volleyligahold Aalborg Volleyball.





