Deme02
Lørdag d. 21. november, andendagen af Nordic Club Championships indledende gruppespil, mødte Brøndby Volleyball Klubs kvinder Holte IF. Det resulterede i en 3-0 sejr og da det også dagen før var blev til sejr over islandske Afturelding, er Brøndby sikret videre deltagelse ved finalestævnet som afholdes d. 29.-31. januar. Der går to hold videre fra puljen, så søndagens kamp mod norske Randeberg som også har vundet deres to første opgør, er nu en ren puljefinale uden betydning for selve kvalifikationen, men selvfølgelig en kamp, som begge hold alligevel vil satse alt på at vinde og dermed stå mentalt bedre rustet, når holdene mødes igen til januar.

Brøndby og Holte har i de senere år haft mange drabelige opgør, så det var også et tændt Brøndbymandskab der gik på banen. Vel vidende at en sejr ville give finaledeltagelse, mens et nederlag ville udsætte afgørelsen til søndagen.

DemeDominique01Holte havde vundet serveretten og deres anfører Caitlin Nyhus lagde ud med et servees. Absolut ikke en ønskestart for os, men heldigvis blev pigerne ikke rystede og bagud 4-5, var det da også os der rykkede fra, da vi i Julie Mikaelsens serv gik til en 10-5 føring. Hårdt presset af serven, kunne Holte ikke få tilstrækkeligt med tryk på angrebet og vores veloplagte hæver, Eva Bang, kunne på libero Rikke Larsens perfekte fremspilninger, levere flotte hævninger til vores to Amerikanere, kantangriber, Deme Morales og centerangriber Dominique Thompson, som næsten vandt deres angreb efter behag. Samme Deme ydede en bundsolid indsats i både servemodtagning og forsvar, hvorfor hun også var det helt naturlige valg som kampens spiller for Brøndby. En ære der hos Holte tilfaldt deres libero Clara Vieira.

Holte formåede kun at score et enkelt point i hver rotation, mens vi havde flere små stimer og derfor efter 19 minutters spil kunne lukke sættet med 25-19.

I andet sæt havde Holte noget mere styr på spillet. vi lagde ud med en lille føring, der holdt indtil 14-14, hvor Holte over tre rotationer kom foran med 19-16. Herefter var det slut Deme fyrede fire server afsted, som Holte kun med nød og næppe holdt i spil og dette resulterede i at vi kunne få overtaget med 21-19. Herfra skiftedes de to hold til at genvinde serveretten, hvilket resulterede i en Brøndbygevinst på 25-23.

Undervejs i andet sæt var Trine Kjelstrup landet noget skævt efter et smash og hun måtte tages ud. Hun blev erstattet af sin lillesøster Laura Kjelstrup og der var noget betænkelighed på bænken, da det en kort overgang så ud til at Tine var forhindret i at forsætte. Heldigvis kunne holdets fysioterapeut Stine Spangen konstatere at det ikke var helt så slemt som frygtet og efter endt behandling kunne hun komme på banen igen. Således blev der fortsat i samme succesfulde opstilling i tredje sæt.

Holte fik lagt bedst ud, men igen var det Deme der med en god servestime på fem server fik skabt basis for en føring på 8-4. De gode takter fortsatte frem til 23-16, hvor Holtes Brook Seaman fik skabt en smule spænding tilbage i kampen, da hun servede 23-20, men så var det også slut og vi kunne tage de resterende point og vinde sættet og dermed kampen med 25-21.

Tidligere på lørdagen, havde Randaberg og Afturelding haft deres indbyrdes opgør. Randaberg løb som forventet af med sejren 3-0, men det var absolut en kamp, hvor Afturelding kæmpede deres chance og flere gange undervejs havde føringer. Randaberg havde dog et gear ekstra og mod slutningen af hvert sæt, måtte de islandske spillere erkende at overmagten var for stor.

Finaledeltagelsen var dermed i hus og både Brøndy og Randaberg kan derfor spille uden nerver i puljens sidste kamp. Der er derfor lagt op til en god og underholdende volleyballoplevelse, når de to hold søndag kl. 15.30 tørner sammen i Stadionhal 1.
Sejrsattitude01
Brøndby Volleyball Klub står som arrangør af en afdeling af Nordic Club Championship, det nordiske mesterskab for klubhold. Fredag d. 20. november blev de to første kampe i puljen spillet. Brøndbys damer lagde ud mod islandske Afturelding Sports Club og det skulle vise sig at være en overkommelig opgave. På kun 54 minutter blev kampen overstået og vi havde fået en komfortabel start på turneringen med en 3-0 sejr på 25-13, 25-13, 25-7.

Indtil stillinen 6-6 i første sæt, kunne det godt se ud til at blive en lige kamp, men så gik Deme Morales til serv og først ved 13-6 til Brøndby kom Afturelding til fadet igen. Forspringet blev herefter støt og roligt udbygget til slutcifrene 25-13.

I andet sæt var det igen Deme Morales der skabte et afgørende ryk med sin serv fra 7-5 til 13-5. Vores angreb var yderst effektfulde. Paulina-Hougaard Jensen havde en "killprocenr" på 80% og hun blev kun overgået af Trine Kjelstrup, som også blev kåret som vores bedste med hele 15 vundne angreb og tre pointgivende blokader. Hendes utroligt hårde smash, fik flere gange de islandske spillere til at dukke sig i forsvaret og vi kunne stille arbejde os frem mod slutcifrene 25-13.

I tredje sæt blev det igen en serv der lagde grunden til et knusende sæt. Deme Morales havde her sin bedste periode og Sigrid Friis Christiansen servede sættet hjem fra stilling 19-7 til 25-7.

Langt mere kamp om det var der i den efterfølgende kamp, hvor Randaberg fra Norge, skulle møde Holte IF. Det blev en spændende og seværdig kamp, som Randaberg kunne trække sig ud af med sejrcifrene 3-2. Dermed bliver lørdagens kamp mellem Brøndby og Holte IF en nøglekamp, da Holte er tvunget til at vinde, for at have chance for at komme til finalen i januar
Gruppekram01
Tre kampe på fem dage. Det har unægtelig været et hårdt program Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder har været udsat for. Søndag topkamp mod det andet ubesejrede hold i ligaen, Holte IF, som måtte se sig slået med 3-1. Tirsdag kamp i Øresundsligaen mod de svenske mestre Engelholm, som blev besejret 3-0 og torsdag d. 12. oktober, var der så igen Volleyligakamp. Denne gang mod Team Køge. Som blev slået i endnu en 3-0 sejr.

Den hårde belastning gjorde det nødvendigt at starte noget anderledes end normalt. Det blev således besluttet at holde den stærke amerikanske centerangriber Dominique Thompson på bænken i hele kampen og også hæver Eva Bang tilbragte det meste af tiden uden for banen. Tiden på både højre og venstrekanten blev fordelt bedst muligt i bestræbelserne på at spare på kræfterne, med henblik på den kommende weekends vigtige turnering, hvor Brøndby står som arrangør af en afdeling af Nordic Club Championship, klubmesterskabet for hold i Norden.

Trine01Det var således Sigrid Friis Christiansen, der med sikker hånd varetog den vigtige hævertjans og hun formåede på bedste vis at få især Trine Kjelstrup sat i scene. Trine, som efterfølgende modtog gave fra Grey Matter for sin overbevisende indsats, lagde ud med at vinde sine fem første angreb og gennem de tre sæt nåede hun op på at sikre sit hold imponerende 17 point. Team Køge, som ellers er et af ligaens bedst modtagende hold, havde på dagen en del problemer med dette element, så efter gode server på de tre første rotationer, af henholdsvis Deme Morales, Paulina Hougard-Jensen og Sigrid, var vi i front med 10-2. Team Køges modtagningsproblemer fortsatte gennem sættet og det tog brodden en hel del af deres angreb. Libero Rikke Larsen havde således ikke sin travleste dag, da hun også blev godt hjulpet af blokaden, i hvilken Terese Ammundsen gjorde det bedst med fire point. Føringen hold således sættet igennem og kunne tages i hus med 25-15.

Andet sæt blev startet med den opstilling som første sæt var sluttet med. Daria Wozniak havde således erstattet Julie Mikaelsen. Team Køge havde nu fået lidt bedre styr på modtagningerne, hvilket til gengæld ikke var tilfældet for os, da Køges Emma Brix ved Køge føring 11-9 gik til serv. Det gjorde hun på effektiv vis og kunne forlade servefeltet med en komfortabel18-9 føring. Brøndby var på hælene og headcoach, jens Bang var nødt til at handle. Eva Bang blev indskiftet på hæverpladsen, hvor Sigrid ellers på forbilledlig vis, havde kæmpet heroisk for at få det bedste ud af de håbløse modtagninger og Julie kom ind hvor hun havde startet kampen. Køges serv blev brudt og herefter var Brøndby på ret kurs igen. Spændingen steg efterhånden som vi gnavede af forspringet, men det så stadig ud til at Team Køge skulle tage sættet da de kom på 23-20. Vi vandt dog den næste bold og med Deme i servefeltet tog vi de resterende point til 25-23. Eva tog anfører hvervet seriøst og afgjorde selv de to sidste bolde. Først en blokade og derefter en andengangs overspilning i Køges ”spand” på en perfekt fremspilning.

I tredje sæt sad vi igen solidt på begivenhederne. Deme tog en tur på bænken og Daria overtog pladsen på kanten. Det gjorde hun godt og vandt således de fire angreb hun blev involveret i. Pauline lagde grunden til et overbevisende sæt, da vi med hende som server, gik fra 3-1 til 8-1 og herfra gik det støt og roligt frem til slutcifrene 25-10.
 
Det meste af truppen kunne nu holde en fortjent kamppause i weekenden, mens Paulina og Sigrid skulle gennem endnu seks kampe ved et DU21 DM-kvalifikations stævne. Alle puljekampe blev vundet og i finalen blev det til en 3-2 sejr i en spændende kamp mod Team Køge.
DU16Guld
Ved samme stævne deltog klubbens DU16 hold. De gik ubesejret gennem turneringens seks kamp uden at tabe et eneste sæt og kunne dermed pryde sig med flotte guldmedaljer.
DemeDominique01
To dage efter at danmarksmestrene fra Brøndby med en sejr over Holte IF lagde sig alene i toppen af den danske Volleyliga for damer, skulle de tirsdag d. 10/11 i Øresundsligaen ("OresundLiga") møde de svenske mestre fra Engelholm. Det blev, i en spændende og til tider tæt kamp, til en 3-0 sejr til vores piger, som dermed også topper denne liga, som består af hold der ser ud til at kunne ende i top-3 i de to landes respektive ligaer.

Det var hjemmeholdet fra Engelholm som kom bedst fra start og med få undtagelser tog de føring frem til 18-13, hvor vi vandt bolden og sendte Paulina Hougaard til serv. Det gjorde hun på så blændende vis, at Engelholm kun på to af hendes otte server formåede at lave en servemodtagning der kunne omsættes til et reelt angreb. Det ene af disse var det, angreb, som ved 21-18 til os, hjalp dem ud af Paulinas grumme serveserie, Resten af sættet havde vi godt styr på og vi kunne tage det hjem med 25-22.

DominiqueEva01I andet sæt fulgtes de to hold ad i starten. Brøndbys høje blokade bestående af vores norske A-landsholdsspiller Jule Mikaelsen og Paulina fik presset Engelholms unge stjerne Isabella Haak så meget, at hendes angreb blev dirigeret ned i libero, Rikke Larsens sikre arme. En velspillende Eva Bang havde med sine hævninger, for alvor fundet centerspiller Dominique Thompson, som vandt alle de fem angreb, som Eva lagde til rette for hende. En præstation der var medvirkende til at hun fik TimeGruppen prisen som bedste spiller. Deme Morales var som altid en forrygende dynamo for holdet og da Trine Kjelstrup ved stillingen 15-13 gik til serv, slukkede hun lyset for Engelholm i dette sæt, idet hun med en servestime på otte server, indeholdende to esser førte os til 23-13. Kort efter var sættet på suveræn vis vundet med 25-14.

Tredje sæt blev væsentlig mere spændende. Engelholm lagde sig fra starten i spidsen og havde sin største føring ved 10-6. Vi fik lukket hullet og fik endog en føring på 21-17, men så fik Engelholm smidt grus i maskineriet. Vores ellers så sikre modtagninger svigtede og der manglede bid i angrebet, så Engelholm formåede at lave en stime på seks point frem til en føring på 23-21.

Bedst som det så ud til at kampen skulle ud i endnu et sæt fik headcoach, Jens Bang, ved hjælp af to time-outs, styr på sit hold igen. Serven blev vundet tilbage og Dominique gik til serv. Den pressede situation fik hende på ingen måde til at være forsigtig, så hun fortsatte med det servepres der havde været kendetegnende for pigerne gennem hele kampen. Trine vandt nogle vigtige angrebspoint og da Engelholm slog det sidste angreb ud af banen, kunne vi vinde det sidste sæt med 25-23 og dermed drage hjem med bevidstheden om at være på toppen i to ligaer.

Onsdag får holdet lov at hvile, men allerede torsdag skal spillerne i ilden igen, når de i den tredje kamp på fem dage, skal møde Team Køge i Volleyligaen på hjemmebanen i Stadionhal 1, kl. 19.30.
PaulinaEva01
Brøndby Volleyball Klub og Holte IF havde som de eneste hold i Volleyligaen for damer, klaret sig gennem årets tre første runder ubesejrede og uden sættab. Søndag d. 8. november var så dagen hvor det skulle afgøres hvilket hold der kunne forlade Ny Holtehal og stadig være ubesejret. Efter en flot, spændende og velspillet kamp blev det Brøndby VK der med en 3-1 sejr indtager førerpositionen.

Fra start var det tydeligt at det var topholdene der var på banen. Der blev fra begge sider vist godt angrebsvolley, men lige så godt og blændende forsvar, resulterede i lange spektakulære dueller. Holte bragte sig flere gange i front med to til fire point, men vores piger fik hentet ind og fik nogle små føringer midt i sættet. Nogle uprovokerede fejl gav igen Holte overtaget og de gik i Amalie Owies serv fra 20-17 til 23-17. En føring som vi ikke magtede at gøre noget ved, så Holte tog sættet 25-19.

I andet sæt begyndte vores blokader at fungere. Seks point på blokader blev det i sættet og især var Paulina Hougaard-Jensen, som fik TimeGruppen prisen som bedste spiller, fuldstændig outstanding. I løbet af kampen formåede hun ikke færre end 16 gange at forhindre Holtes angreb i at passere nettet og hele ni af disse blev direkte pointgivende. Til trods for dette var det Holte der havde en lille føring frem til 10-10, hvor blandt andet et servees af Eva Bang var med til at give os et hul til 14-10. Holte bed stadig sig og pigerne havde svært ved at få de ellers så gode angreb i gulvet. Dog havde Holte svært ved at få styr på Trine Kjelstrups powerfulde smash og det var kraftigt medvirkende til at vi kunne tage sættet med 25-22.

Det gode spil fortsatte i tredje sæt. Stadig med gode blokader af Paulina og med Trine i en dominerende rolle i angrebet, hvor hun også blev kampens topscorer med 19 point. Libero Rikke Larsen stod for langt hovedparten af modtagningerne og hvis det var Holtes taktik at prøve at køre hende træt, havde det ikke den ønskede effekt. Tværtimod blev hun som kampen skred frem, bedre og bedre. Det afgørende ryk fik vi i Julie Mikaelsens serv, hvor vi gik fra 18-15 til 21-15. En føring der holdt frem til 25-21.

I fjerde sæt virkede det som om Holte valgte at fravige deres servetaktik og i stedet forsøge sig på Deme Morales. Hun havde haft et par kiks i tredje sæt, men nu var hun som sædvanlig sikkerheden selv og den altid godt kæmpende spiller havde også i angrebet sit bedste sæt. På hendes sidste nettur i kampen havde hun således stor andel i at hun og holdet kunne gå fra 14-13 til 21-15. Herefter kom Trine frem til nettet og hun fortsatte de gode takter og eksekverede således de tre sidste angreb frem til sejren med de overbevisende cifre 25-17.

Kampen var starten på en travl uge, hvor Brøndby har tre kampe på fem dage. Mandagen skal således bruges på en let træning, inden der igen er topkamp tirsdag. Denne gang i Øresundsligaen, hvor vi er ubesejret og skal møde det andet ubesejrede hold i ligaen, de svenske mestre fra Engelholm. Onsdag vil der så være fridag inden der igen er Volleyligakamp, når vi på hjemmebanen i Stadionhal 1 tager imod Team Køge torsdag kl. 19.30.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV