Fredag d. 11. december tog Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder en aftentur over broen til Fyn, for at møde Fortuna Odense. Det tidligere storhold, som har vundet fire mesterskaber inden for de seneste ti år, har denne sæson gået på banen med et noget svagere mandskab og i øjeblikket kæmper de for at krybe over den streg i tabellen, som angiver de seks hold der kvalificerer sig videre til kampen om sæsonens medaljer.

Det blev ikke dagen, hvor Fortuna kom nærmere dette mål. En time efter kampstart, kunne vi konsolidere vores førerposition i ligaen med en overbevisende 3-0 sejr på 25-9, 15-15, 25-18.

Julie01Det var hæver Sigrid Friis Christiansen der var udset til styre angrebet og det gjorde hun så fremragende, at den normale anfører og førstehæver, Eva Bang blev holdt på bænken gennem hele kampen. Specielt fik hun sat Trine Kjelstrup i scene i første sæt, hvor hun vandt alle de fem angreb, som blev lagt til rette for hende. Fortuna hang på indtil 8-6, hvorefter vores norske A-landsholdsspiller Julie Heile Mikaelsen sendte den ene god serv efter den anden mod nogle hårdt trængte Fortunaspillere. Seks server, hvoraf to var esser, blev det til inden Julie stoppede sig selv med en servefejl. Sammen med hendes altid stabile angrebsspil, var det med til efterfølgende at give hende TimeGruppen prisen som bedste spiller. Freden blev kort for Fortuna - to rotationer efter var det Dominique Thompson der gik til serv og hun opnåede ligeledes at knække Fortunas servemodtagning totalt. Hun lagde ud med tre serveesser og yderligere et es i de næste seks server, som bragte os på 24-9 og en bold senere til sætsejr på 25-9.

I andet sæt blev Julie erstattet af Daria Wozniak, som gjorde en god figur gennem hele sættet og det var således hende der stod for serven da vi gik fra 9-6 til 13-6, Hendes server var ikke udpræget hårde, men lå tilstrækkeligt dybt i banen til, at Fortuna havde problemer med at etablere effektive angreb og det der kom retur havde libero Rikke Larsen godt styr på. Centerspiller, Terese Ammundsen, som næsten spillede hele kampen, havde i dette sæt sin bedste periode og stod således for flere gode blokader, to serveesser og et enkelt point i angrebet. Forspringet der var etableret midt i sættet blev yderligere udbygget og sættet kunne tages hjem med 25-15.

Tredje sæt blev sættet, hvor Fortunaspillerne kunne gøre sig forhåbninger om at vinde et sæt. De to hold fulgtes således frem til en Brøndbyføring på 15-14, Herefter var det igen Julie, som var kommet tilbage i opstillingen, der knækkede Fortuna, da hun servede frem til 20-14. I dette sæt var det yderligere værd at bemærke, at Laura Kjelstrup, som mod slutningen af andet sæt havde erstattet sin storesøster Trine, nu beviste at hun for alvor er kommet sig over den fodskade der har holdt hende væk fra nettet i det meste af sæsonen. På syv angreb præsterede hun fem vindere. En fremragende indsat af den 19-årige spiller, som lover godt for fremtiden. Paulina Hougaard-Jensen som ligeledes var kommet på banen i midten af andet sæt, gjorde det godt. Som sædvanlig stod hun for point i blokaden og hun var sikkerheden selv i sine angreb, hvoraf hun i tredje sæt fik tre og dermed også var med til at sikre os sættet med 25-18.

Næste store opgave er på tirsdag d. 15. december kl. 20.00 når der er topkamp i Stadionhal 1. Brøndby skal i Øresundsligaen, som består af tre danske og tre svenske tophold, møde Svedala, som ligger på førstepladsen i den svenske liga. Der er således lagt op til noget af det absolut bedste volleyball, som kan ses i Skandinavien i øjeblikket.

Kampen mod Svedala vil samtidig være en god optakt til næste weekends Final Four, som er afslutningen på årets pokalturnering. Her møder Brøndby fredag d. 18. december kl. 15.00, Amager VK i en semifinale og i tilfælde af sejr, spilles der finale lørdag kl. 13.30 mod vinderen af den anden semifinale, som er mellem Lyngby Volley og Holte IF. Alle kampene spilles i Frederiksberghallen, hvor herrernes Final Four ligeledes afvikles.
PaulinaTrineJulieDemeEva01
Søndag d. 6. december er ikke en dag der vil gå over i historien for Brøndby Volleyball Klubs damer. Holdet skulle en tur over Storebæltsbroen for at møde DHV Odense i Volleyligaen og ret beset var det største spændingsmoment denne dag, om broen kunne blive lukket pga. storm. Det var den ikke og holdet var fremme i god tid til kampen.

Det var en kamp mellem top og bund. Vores damer er ubesejret i årets tolv første officielle kampe. Heraf de seks i Volleyligaen og DHV Odense er omvendt uden sejre i ligaen, hvor alle kampe er blevet tabt 0-3. Der var dermed heller ingen tvivl om hvem der havde favoritværdigheden. Pigerne levede til fulde op til denne og på 55 minutter var kampen overstået med 3-0 (25-10, 25-8, 25-9).

DHV Odense kæmpede heroisk og hang også godt på i første sæt frem til Brøndbyføring på 8-7. Det var så Julie Mikaelsen der skulle serve og det gjorde hun så effektivt, at føringen, otte server senere, var øget til 16-7. De bolde der kom retur blev behændigt opsamlet af libero Rikke Larsen, som ellers ikke havde meget at lave. Deme Morales var som sædvanlig effektiv i angrebet og stod for seks kills i sættet. Den store føring holdt indtil anfører Eva Bang sluttede sættet af med de sidste fem server til 25-10.

I andet sæt var det igen den godt servende Julie der skabte et afgørende hul, da hun servede fra 13-5 til 20-5 og kort efter kunne sættet lukkes med 25-8. Også i tredje sæt stod Julie for en servestime. Denne gang på fem server der førte os til 22-7 og hun stod således samlet for 21 af vores 74 server.

PaulinaEva01I tredje sæt som blev vundet 25-9, var vores dominerende angribere kantangriber Trine Kjelstrup og centerangriber Paulina Hougaard-Jensen, som med en kill-procent på 70% gjorde sig fortjent til TimeGruppen prisen som bedste spiller. Men også den forsvarsstærke Laura Kjelstrup gjorde sig heldigt bemærket. Hun har gennem længere tid døjet med nogle problemer med nogle knogler i foden, men et vellykket behandlingsforløb hos klubbens fysioterapeut Morten Hasselbalch fra Allerød fysioterapi har nu bragt hende tilbage på banen, hvor hun nåede at kvittere med flere pointgivende angreb.

Igen på fredag d. 11. december går turen over broen til den fynske "hovedstad", hvor det er Fortuna Odense der er modstanderen og fire dage senere er der så hjemmekamp i Øesundsligaen mod det svenske tophold Svedala.
TrineTereseJulie01
Torsdag d. 26/10 blev det en realitet, at Brøndby Volleyball Klubs damer spillede sig i final-4, som afslutningen på landspokalturneringen kaldes. Over to dage spiller de fire tilbageværende hold semifinaler og finale om hvem der kan løfte pokalen, som Brøndby er indehaver af i øjeblikket.

Sidste hurdle på vej mod final-4 var Team Køge som ligger nr. 6 i Volleyligaen. Da de to hold mødte hinanden i Volleyligaen blev det en 3-0 sejr, men et af sættene var 25-23, så vi tog intet for givet og lagde derfor ud med en opstilling hvor alle "kanonerne" var bragt i stilling. Hæver Sigrid Friis Christiansen var udset til at styre begivenhederne og det lykkedes på bedste vis. Ud over at få lagt pæne hævninger til rette for sine angribere, gav hun også sit direkte bidrag til scoringstavlen, da hun i første sæt servede fra stillingen14-10 til 19-10 og dermed skabte et hul, som varede indtil slutcifrene 25-17.

RikkeDemeTrine02I andet sæt startede vores stærke Amerikaner Dominique Thompson på bænken. Paulina Hougaard-Jensen blev rykket hen på hendes plads og Terese Ammundsen blev sat ind på den ledige plads. Ændringerne lod ikke til at forstyrre rytmen i spillet. Vi var i dette sæt endnu mere overbevisende. Gode blokader af den 189 cm høje Julie Mikaelsen og Paulina Hovgaard-Jensen, gjorde det svært for Team Køge og de bolde der kom forbi, blev behændigt samlet op af en veloplagt libero Rikke Larsen. I angrebet dominerede Trine Kjelstrup og Deme Morales, som blev kampens bedste angriber med hele 13 angrebspoint. Kort sagt fik Team Køge ikke et ben til jorden i dette sæt og vi kunne notere en sætsejr på 25-7.

Team Køge kom bedre med i kampen i tredje sæt og kom til føring på 6-1. Det rettede Eva Bang, som startede på banen i dette sæt, op på ved at serve til 5-6. De to hold fulgtes herefter et stykke indtil Julie med sin serv skabte et hul ved at serve fra 9-9 til 14-9 og det var også hende der slukkede lyset for Team Køge, som ellers havde mindsket afstanden, da hun servede sættet hjem fra 22-19 til 25-19. Undervejs var udskiftningerne brugt flittigt af head coach Jens Bang, som benyttede alle sine seks udskiftninger og således også havde Daria Wozniak og Laura Kjelstrup på banen. Laura, som før denne sæson skiftede fra Team Køge, er ved at være klar igen efter at have døjet med nogle fodproblemer. Hun må dog stadig nøjes med spilletid på de bageste pladser, hvor hun kan slippe for at springe.

I final-4 er de øvrige deltagere Volleyligaens nr. 2 Holte IF, nr. 3 Amager VK og nr. 4, Lyngby Volley. Det er altså sammen med Brøndby, hele toppen der er samlet, så der er lagt op til godt volleyball, når de fire hold tørner sammen d. 18.-19. december i Frederiksberghallen. Inden da, skal vi to gange til Odense, hvor vi skal møde henholdsvis DHV Odense d. 6. december og Fortuna Odense d. 11. december. D. 15. december er der så årets sidste chance for at møde Brøndby på hjemmebane, når vi i Øresundsligaen skal møde det stærke svenske hold Svedala.
NCC300x300
19 af Nordens bedste hold er klar til dette års NEVZA Club Championships. Hele otte danske mandskaber skal forsvare de danske farver.

I Gruppe A inviterer Brøndby indenfor i weekenden den 20.-22. november, når norske Randaberg Volleyballklubb og islandske Afturelding Sport Club kigger forbi sammen med Holte.

Alle kampe afvikles i Stadionhal 1.

Fredag d. 20. november:
  • Kl. 17:30   Brøndby - Afturelding   3-0 (25-13 25-13 25-7)
  • Kl. 20:00   Holte - Randaberg   2-3 (25-21 25-27 23-25 25-20 8-15)
Lørdag d. 21. november:
  • Kl. 14:00   Randaberg - Afturelding   3-0 (25-28 25-21 25-20)
  • Kl. 16:30   Brøndby - Holte   3-0 (25-16 25-23 25-21)
Søndag d. 22. november:
  • Kl. 13:00   Holte - Afturelding   3-2 (22-25 24-26 25-13 25-17 15-12)
  • Kl. 15:30   Brøndby - Randaberg   3-1 (25-11 25-23 21-25 25-16)
Stilling:

HoldKampeVTScorePoint
Brøndby 3 3 0 9-1  9
Randaberg 3 2 2 7-5  5
Holte 3 1 2 5-8  3
Afturelding 3 0 3 2-9  1


Links:
- NEVZA Club Championships Facebook site
- DVBF's Match Schedule and Results (Women) for NCC
Eva02Søndag d. 22. november var sidstedagen af Nordic Club Championships kvalifikationsturnering i Brøndby. Brøndby Volleyball Klub var allerede dagen før kvalificeret til finalepuljen, som afvikles d. 29.-31. januar 2016. Det samme var dagens modstander Randaberg, da de begge havde slået islandske Afturelding og Holte IF. Det var dermed en puljefinale, samt kampen om det mentale overskud inden finalekampene, der stod på spil.

Første server for Brøndby var Dominique Thompson. Hun sendte serven af sted med god power og ud over et servees, formåede hun at presse Randaberg tilstrækkeligt til, at vi kunne tage føring med 5-0. Libero Rikke Larsen modtog perfekt gennem hele sættet og kampens spiller, en yderst velspillende hæver Eva Bang, som efterfølgende fik overrakt gave fra klubbens sponsor Grey Matter, fik lagt den ene lækkerbisken til rette efter den anden. Vores norske A-landsholdsspiller Julie Mikaelsen var ikke sen til at udnytte disse og det virkede som om hun var ekstra opsat på at yde sit bedste mod flere af hendes nuværende og tidligere landsholdskolleger på den modsatte side af nettet.

Paulina Hougaard-Jensen var også i vigør og servede noget at det bedste der er set fra hendes side i løbet af turneringen. Således stod hun for tre esser i en servestime fra 10-4 til 15-4. De gode takter fortsatte og vi tog sættet med de knusende cifre 25-11.

Trine Kjelstrup, som dagen før havde fået en mindre skade i foden, blev et stykke inde i første sæt erstattet med Daria Wozniak, som overtog pladsen kampen ud. Specielt i blokaden, hvor hun stod for fem point, viste hun sine evner, men også i forsvaret gjorde hun en god figur.

Eva01Hvis man troede at Randaberg var knækket efter første sæt, måtte man tro om. De to hold fightede intenst om pointene og de tilskuere der havde trodset årets første sne fik sig en god volleyoplevelse. Holdene skiftedes til at have overtaget, men mod slutningen havde Randaberg en rigtig god periode. De bragte sig til føring på 23-19 og havde det ikke været for Julie havde de nok også taget sættet. Julie ville det dog anderledes og helt upåvirket af den pressede situation, sendte hun den ene kanonserv af sted efter den anden og efter fem server, hvoraf de tre var esser, var hun den direkte årsag til at hendes landsmænd tabte sættet med 23-25 og vi nu førte med 2-0.

Heller ikke skuffelsen i andet sæt kunne slå Randaberg ud. De kæmpede ufortrødent videre. Vores spil var ikke længere så velfungerende og det var kun Deme Morales og Paulina der for alvor fik omsat sine angreb til point. Randaberg trak fra og tog sættet med 25-21.

I fjerde sæt havde pigerne igen fundet det gode spil frem og vi fik en lille føring, som ved 8-7 blev udbygget først i Dominiques serv til 13-7 og herefter i Evas serv til 18-11. En føring som blev holdt indtil Deme kunne slå det sidste smash i gulvet til 25-16.

Inden vores kamp mod Randaberg, havde der været en kamp om 3. og 4. pladsen i puljen. I denne lagde islandske Atturelding ud med noget overraskende at vinde de to første sæt over Holte IF. Holte fik dog afværget overraskelsen og vandt de tre næste og tog dermed 3. pladsen med 3-2.

Det ligger nu klart, at vi skal deltage i en finalepulje om Nordic Club Championship, hvor de tre andre modstandere er de svenske mestre fra Engelholm, som vi for nylig slog 3-0 i Øresundsligaen, Oslo KFUM og de netop besejrede Randaberg. Inden da, er der flere andre opgaver. Således spiller vi allerede på torsdag kvartfinale i landspokalen på udebane mod Team Køge.

Se også:
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV