Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV

Nr. 14 Rocio Fortuny og nr. 1 Abby Feyereisen i en blokade (Foto: Heiner Lützen Ank)Det blev en tur i rutchebanen da Brøndby Volleyball Klub lørdag d. 25. februar mødte Team Køge som ligger en plads over i tabellen. Men spændingsfyldte op- og nedture endte godt for os da vi kunne tage hjem fra Køge meden 3-1 sejr i bagagen.


Team Køge havde vundet serveretten, men vi vandt første angreb og Matthildur Einarsdottir gik til serv og leverede, som det på det nærmeste er blevet tradition, en solid servestime som gav det ellers altid godt modtagende hold voldsomme problemer. Det der kom retur blev udnyttet optimalt af især Mette Breuning som stod for fire vinderslag i hendes første tur ved nettet og vi kom på 5-1. I rotationen efter var det en lige så godt servende Chelsea Ingabire der fortsatte det høje servetryk på Team Køge og vi var nu i front med 10-1. Vores egen servemodtagning var helt i top. Selv om Team Køge havde held med at serve uden om libero Isabella Nielsen, havde det ingen synlig effekt, da Liney Gudmundsdottir og Chelsea Ingabire modtog noget nær perfekt. Ved nettet var også Kailyn Williams begyndt at score point og Rocio Fortuny gav sit bidrag med nogle pointgivende blokader og vi kunne støt og roligt udbygge vores forspring frem til de overbevisende cifre 25-13.


Nr. 8 Evelina Rutkovska i et angreb (Foto: Heiner Lützen Ank)Pausen mellem første og andet sæt havde været god ved Team Køge. Deres servemodtagning nåede deres normale høje standard og det samme gjaldt deres forsvar som gjorde det svært for os at vinde vores angreb. Alligevel fulgtes de to hold ad frem til en 9-7 føring til Team Køge, hvor de tog et ryk til 14-7 i Nanna Kaardes serv. Der var slået hul på vores ellers så sikre servemodtagning og det gjorde det svært for Matthildur Einarsdottir at bruge vores ellers så effektive centerspillere. I stedet skulle pointene findes hos den indskiftede Evelina Rutskovsa på venstrekanten, men selv om spillet blev stabiliseret en del, var det for sent og Team Køge kunne med 25-15 køre sættet hjem med næsten lige så overbevisende cifre som vi tog første sæt.
Sætsejren havde givet Team Køge ny luft og det så længe ud til at de også havde overtaget i tredje sæt, hvor de tog en føring på 9-4 i et sæt hvor især Team Køges unge talent Mathilde Overgaard voldte os problemer. Det lykkedes os lidt efter lidt at ride stormen af. Der var igen fik styr på modtagningen og det gav igen mulighed for at benytte centerangebet. Der blev kontakt ved 12-12, men glæden var kort, da Team Køge på gode server at Emma Brix skabte et nyt forspring på 18-13. Der blev arbejdet godt fra vores bænk og headcoach Gianluigi Proto lavede nogle afgørende dispositioner. Han satte centerspilleren Abby Feyereisen ind på en kantplads, men lod hende bytte ind på midten, for i stedet at lade den normale centerspiller Mette Breuning rykke ud og spille højrekanten. Eva Trpenovska blev skiftet ind og leverede et servees inden hun igen måtte overlade pladsen til Chelsea Ingabire. Der blev kontakt igen ved 22-22, men i nogle drabelige dueller kom Team Køge til to sætbolde ved 24-22. Libero Isabella Nielsen kæmpede herorisk i vores forsvar og vi kom på 24-24. Det blev til endnu en Team Køge sætbold ved 25-24, som vi også overlevede, hvorefter Liney Gudmundsdottir blev skiftet ind. Hun holdt hovedet koldt og leverede en effektiv serv, som var med til at bringe os til vores første sætbold ved 26-25. Det var nu Team Køges tur til at kæmpe en udligning hjem, men så tog vi de nødvendige point til sætsejr 28-26.


Til fjerde sæt blev det besluttet at flytte Rocio Fortuny fra centerpladsen og ud på diagonalen, mens Abyy Feyreisen nu blev tildelt centerpladsen fra start. Ændringerne bar frugt da de to spillere sammen med Mette Breuning var de mest scorende spillere. Vi tog en mindre føring, som i Mette Breunings serv blev udbygget fra 13-10 til 17-10 og det var en føring der hold sættet ud til sejr ved 25-17.


Med sejren ligger det nu klart at vi skal spille DM-kvartfinale mod enten Team Køge eller Gentofte Volley. Den endelige afgørelse af dette findes først når Team Køge og Gentofte møder hinanden i sidste runde d. 2. marts. Hvis Gentofte inden da har levet op til deres favoritværdighed og besejret Lyngby-Gladsaxe Volley med 3-0, vil det blive Team Køge vi skal møde, hvis blot Gentofte kan vinde et enkelt sæt.


Vi har inden da, d. 28. februar en udebanekamp mod DHV Odense, men den kamp er uden betydning for hvem vi skal møde, mens en sejr til DHV Odense kan give dem en på papiret letter kvartfinale.