Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV
StephanieIda01
Brøndby Volleyball klub kom godt fra start og med tre af holdets teenagere i afgørende roller, da de vandt den første DM-finale mod Lyngby Volley med en overbevisende 3-0 sejr på ikke mindre end 25-19, 25-20, 25-14. Det giver et godt rygstød inden den anden finale, som spilles i Engelsborghallen søndag d. 12. april kl. 16.00, men om vi kan have et lige så stort overtag i denne kamp, er det store spørgsmål.

    Der er ingen tvivl om at bege mandskaber vil være i stand til at forbedre spillet. Holdene vil have studeret video og fundet vigtige steder at justere. Man vil tage det med der fungerede og man vil rette op på det der ikke fungerede, men når begge hold ser den samme kamp, vil forberedelserne også være præget af modsatte fortegn. Begge hold vil prøve at fastholde succeserne og forsøge at dæmme op for de andres ditto. Lyngby vil nu have hjemmebanefordelen og de kendte omgivelser vil blandt andet kunne hjælpe med at holde et servepres uden de mange servefejl. De er pressede og det vil være vigtigt for dem at komme godt fra start. Vores piger, som i første kamp havde en nervøs og noget anspændt start, vil nu kunne gå ind til opgaven med et større overskud. De nerver der altid er forbundet med starten på en finaleserie nu vil have fundet et mere roligt leje og et nederlag vil ikke sætte dem under lige så stort pres, som et nederlag vil være for Lyngby.

    Første finale bar præg af to hold der satsede meget på at sætte modstandernes servemodtagning under et voldsomt pres, da begge hold er fuldt ud bevidste om et yderst powerfyldt angreb hos modstanderen, når modtagningerne tillader hæveren at benytte hele paletten.

    I alle tre sæt kom Lyngby bedst fra start, om end føringerne var marginale og kun en enkelt gang gav et forspring på fire point, da de kom i front med 6-2 i andet sæt. En kraftig årsag til at vi kom bagud i første sæt, var at tre ud af fire spillere servede fejl, Den ene, dog efter at der var sat et point på kontoen. Modtagningerne var ikke i top og som helhed var det nok en af vores svageste modtagningspræstationer, så havde Lyngby kunnet holde deres servefejlsstatistik under de tretten som de nåede op på, kunne kampen have set ganske anderledes ud. Amy Town var igen et stort aktiv for holdet og hvad hun lå under normal standard i modtagningen, rettede hun til fulde op på i angrebet, hvor hun præsterede fem vindere på otte angreb i første sæt. Sarah Angelos havde en lige så flot kill-procent, men de noget svingende modtagninger forhindrede hæver Eva Bang i at udnytte hendes fulde potentiale. Lyngby blev indhentet ved 7-7 og hang på indtil 10-11, hvor Paulina Hougaard Jensen lagde ud med et servees og stod for yderligere tre gode server til 15-10. Ved nettet sørgede Desiree Ates og Julie Mikaelsen for at lave et blokpoint hver og det samme gjorde Paulina, da det blev hendes tur ved nettet og Eva Bang kunne slutte sættet af med to pressede server til 25-20.

PaulinaJulie01I andet sæt var det ikke angrebet der var vores toneangivne våben, blandt andet fordi Lyngby havde seks servefejl, som fratog angriberne muligheden for at komme i spil, hvad 18-årige Paulina ikke fik lov til at vise i angrebet kompenserede hun til fulde for i blokaderne. med ikke færre end fem blokadepoint og yderligere fire hvor hun holdt bolden på Lyngbys side, havde hun stor andel i at sættet gik til Brøndby med 25-20. En præstation der sammen med blokader i første og tredje sæt, samt en række gode server, gjorde hende selvskreven til TimeGruppen prisen som bedste spiller.

    Igen i tredje sæt blev der startet jævnbyrdigt med mange serveskift og igen hang Lyngby på indtil Brøndbyføring på 11-10. Her blev den 18-årige Stephanie Dahl, som så ofte før, skiftet ind for at serve i stedet for den eller også godt servende Paulina. Alligevel en fornuftig udskiftning, da Stephanie samtidig har nogle fantastiske forsvarsmæssige kvaliteter. At udskiftningen skulle resultere i en servestime på ikke færre end otte server, indeholdende to esser, havde nogen næppe kunne forudse, men ikke desto mindre kunne Stephanie forlade banen igen efter at have ført sine veninder til 19-10, godt hjulpet på vej af Trine Kjelstrup, som nu er kommet sig over sin skade og derfor også kunne sættes på banen et stykke inden i andet sæt. Hun kvitterede her i tredje sæt med fem vundne angreb på sine otte forsøg. Succesen med serverudskiftning blev forsøgt gentaget af headcoach Jens Bang igen i næste rotation og med noget nær samme succes. 19-årige Ida Lambach trådte ind på arenaen i stedet for Julie og hun som altid var sendte hun fuldstændigt cool den ene serv efter den anden i hovedet på Lyngbyspillerne og det var stadig med en velfungerende Trine ved nettet, som kunne leve højt på de forsvarshandlinger, som Rikke Larsen succsrigt fik sendt frem til Eva. Fem server blev det til fire hvor boldene sprang som popcorn i de hårdt prøvede Lyngbyarme og en enkelt som gik direkte til et es, så først ved stillingen 24-13 kunne Ida tilfreds forlade servefeltet og kort efter kunne de glade Brøndbypiger glæde sig over at første finale var i hus med de knusende ciffre 25-14. Unægteligt lidt mere overbevisende end personerne omkring holdet selv havde troet på. Jens Bang og Martin Rønn Spangen kunne glæde sig over at de kom godt fra start uden at have behov for en eneste time-out undervejs. Noget mere kan det undre at Lyngbys træner Michaeel "Mini" Bennour heller ikke syntes at behovet for time-outs var større. en enkelt i første sæt blev det til.