I den kommende weekend afholder Brøndby Volleyball Klub et træningsstævne, TimeGroup Nordic Cup, som har deltagelse af Hold fra den danske elite (Frederiksberg, Holte, Lyngby, Fortuna Odense) samt svenske Ørebro.

Det er således de fem øverste hold fra sidste års Volleyliga der er samlet og selv om det er et træningsstævne, hvor ting skal afprøves og holdene endnu ikke er spillet sammen i deres nye sammensætninger, vil det alligevel være det første fingerpeg om styrkeforholdet.

Vi synes i Brøndby Volleyball Klub at det er en god mulighed for at præsentere vores nye hold og dets spillere og vil derfor invitere alle interesserede til en præsentation med lidt at læske ganen med.

Præsentationen foretages i Stadionhal 1´s café lørdag d. 5/10 kl. 11 og følges op af en mulighed for at se holdet i kamp mod Fortuna Odense kl. 13.00.

Man er selvfølgelig også velkommen til at dumpe ind på andre tidspunkter for at overvære en eller flere kampe.

Fredag kl. 18 spiller vores damer mod Frederiksberg kl. 18 i stadionhal 1, mens der på samme tidspunkt spilles en kamp mellem Holte og Lyngby i Tjørnehøjhallen.

Lørdag startes der kl. 10.45 i Tjørnen med Frederiksberg-Fortuna. De efterfølgende kampe er i Stadionhal 1.

Søndag startes på Tjørnen kl. 10 med kamp om 5. pladsen. herefter kamp om 3. plads og til sidst finale, hvor vi selvfølgelig håber selv at være den ene part - alle på Tjørnen.

 

Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske