Fire af Brøndbys Volleyligaspillere har været på en hård opgave, da de var med A-landsholdet i Holland for at spille EM-kvalifikation.

De fire spillere var anfører og hæver Eva Bang, Kantangriberne Julie Guldager og Trine Kjelstrup og centerangriber Pernille Navntoft.

På forhånd var Danmark ikke levnet store chancer og det blev da også til et klart nederlag, i fredagens kamp, til hjemmebaneholdet Holland, som i modsætning til de danske spillere består udelukkende af fuldtidsprofessionelle spillere. Set med Brøndbyøjne, kunne vi glæde os over at vores kun 17-årige stortalent Trine Kjelstrup, blev Danmarks topscore og også blev udråbt som kampens spiller. Resultatmæssigt gik det ikke bedre om lørdagen mod Grækenland, som ligeledes vandt 3-0, men i denne kamp var det Julie Guldager som blev topscorer, mens Eva Bang, fik æren af at blive kampens spiller.

Om søndagen var det Ukraine der stod på menuen. Heller ikke i denne kamp var Danmark levnet store chancer, men selv om det blev til nederlag, formåede holdet i denne kamp at vinde et sæt. Eva Bang spillede endnu bedre i denne kamp end om lørdagen, men kåringen som kampens spiller blev dog tildelt Lykke Degner fra Holte IF, som blev kampens topscore efterfulgt af Julie Guldager.

Mandag går turen tilbage til Danmark, hvorefter der i den kommende weekend igen spilles EM-kvalifikation. Denne gang i Ukraine.

Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske