Sille og TajmaEn ny volleyball sæson står for døren og Brøndby Volleyball Klubs Volleyliga damer er i færd med at bygge op til en generobring af Danmarksmesterskabet.

Klubben har i de senere år suppleret de danske spillere med et antal udenlandske spillere, primært fra USA. Der vil også i den kommende sæson være udlændinge på holdet, men hos klubben arbejdes der også hårdt på at få bragt klubbens egne unge talenter i stilling til en fremtid på Volleyligaholdet. At der foregår et godt udviklingsarbejde kan blandt andet ses af at Brøndby efter en pause, igen er repræsenteret med spillere på et dansk ungdomslandshold.

Således havde vi den store glæde at få udtaget to kun 15-årige spillere til det danske DU16-landshold, som sensationelt kvalificerede sig til deltagelse ved EM. Det drejer sig om kantangriber, Sille Hansen og hæver, Tajma Muharemovic.

Det er første gang Danmark har kvalificeret sig med et dameungdomshold til en EM-slutrude, så det var således også af de fleste forventet, at de unge piger skulle være prygelknabe i kampene mod de langt større volleynationer. De danske piger ville det anderledes og de lagde således ud med en 3-1 sejr over Grækenland, I de efterfølgende fire kampe mod de senere Europamestre fra Italien, Holland, bronzevinderne fra Bulgarien og Finland blev det godt nok til nederlag, men pigerne formåede at presse hollænderne i lange perioder, hvor der især i andet sæt var gode takter, i et sæt der kun blev tabt med 21-25. Efter kampen blev Sille Hansen fremhævet som kampens spiller og som det blev sagt, "virkelig har trådt ind i fighterrollen og bidrog væsentlig til arbejdsiveren og gejsten på holdet."

Også i kampen mod Bulgarien blev der vist flot spil og at begrænse et nedelag mod de senere bronzevinderne til 20-25, 24-26, 17-25, vidner om godt potentiale i de unge danske hold. Efter kampen blev Tajma Muharemovic kåret som kampens spiller for hendes gode evne til at styre angrebet med gode hævninger.

Danmark endte i deres EM-debut på en fornem 11. plads ud af de 22 deltagende hold.

I den kommende sæson er Sille og Tajma tiltænkt vigtige roller på klubbens 1. divisionshold, men allerede nu vil de også blive inddraget som træningsspillere i klubbens Volleyligatrup med henblik på at udvikle dem til kommende Volleyligaspillere.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske