De to DU16 landsholdsspillere - nr. 9 Sille Slott Hansen og nr. 2 Tajma Muharemovic
Dansk Volleyball skal til EM og med på holdet er to Brøndbypiger. For kun anden gang i volleyball forbundets historie, er det lykkedes at få et hold kvalificeret til EM. Det er i aldersgruppen DU16 og Brøndby har de to 14 årige og yderst talentfulde piger Tajma Muharemovic og Sille Slott Hansen, som spiller henholdsvis hæver og venstrekant, med på holdet.

I Påskedagene, blev der spillet en kvalifikationsrunde i Ny Holtehal. Der blev Langfredag lagt ud mod Island og det var som ventet Island der måtte lide alle pinslerne, da Danmark som ventet vandt en overbevisende 3-0 sejr (25-9, 25-15, 25-11). Kun i andet sæt var der i starten noget spænding om udfaldet, da Island kom foran, men så kom Tajma Muharemovic på banen og stabiliserede spillet med sine præcise hævninger og var med til at vende spillet til sejr.

Nr. 2 Tajma Muharemovic hæverLørdag var der nøglekamp mod Estland. Belgien var storfavorit til at vinde puljen, men da de to bedste pulje 2´ere også går videre til EM, var der stor spænding om udfaldet på denne kamp. Estland var på forhånd udråbt som favorit i kampen, men det fik de danske stjerner hurtigt vendt om på og tog en overraskende sikker 3-0 sejr (25-12, 25-12, 25-16).

Resultaterne fra de andre puljer blev gransket og allerede før søndagens kamp mod Belgien, lå det fast, at Danmark ville tage en af de kvalificerende pladser uanset udfaldet af kampen mod storfavoritterne. Det var således en flok piger der kunne spille frigjort og uden et nervepirrende pres, der kunne gå på banen til den sidste puljekamp. Det var således også Danmark der kom bedst fra start og tog første sæt med 25-22. Sensationen lurede, men Belgien fik sundet sig og tog som forventet de næste tre sæt med 25-17, 25-20 og 25-19. Undervejs fik både Tajma Muharemovic og den hårdtslående Sille Slott Hansen givet eksempler på deres store talent.

I Brøndby har de to piger udover deres ungdomsvolly også spillet med på Vestegnens Volleyhold i Danmarkerien og de har begge haft optrædener på klubbens 2. hold, som netop har spillet sig i 1. division, lige som begge piger jævnligt inviteres med i Volleyliga holdets træninger, i bestræbelserne på at udvikle hvor deres talent yderligere.
Nr. 9 Sille Slott Hansen server
I indeværende uge koncentrerer Volleyliga holdet sig fuldt ud om forberedelserne til den anden DM-finale mod Holte IF, som spilles på lørdag d. 22. april kl. 16.00 i Ny Holtehal. Vi tabte det første opgør i en gyser af en kamp, med 2-3, så vi er nu tvunget til at vinde lørdagens kamp. Skulle dette lykkes og de to hold står med en sejr hver. Vil mesterskabt blive afgjort umiddelbart i forlængelse af den ordinære finalekamp, i et såkaldt "Golden set" til 25 point.
Når DM-finalerne er overstået, vil kræfterne blive lagt i at forberede de to ungdomslandsholdsspillere bedst muligt til det kommende EM, som spilles i Bulgarien d. 21.-29. juli.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske