Vi havde op til søndagens kamp stadig en chance for at kvalificere os til NCC-finalen i januar, men mod det stærk Stod-mandskab vidste vi at det ville blive svært. Når vi i Danmark så ofte har diskussionen om antal udlændinge, ja så var det i dette tilfælde os der stod over for en markant samling af udlændinge. stods hold består foruden deres 5 indfødte Nordmænd, af fem polakker, en Albaner og en Cubaner, hvor især de to sidstnævnte kom til at volde os problemer. Den 21-årige cubanske spiller havde således også været på det cubanske ungdomslandshold.

Trænerteamet havde forberedt sig godt. Således havde Jens nået at se lørdagskampen mellem Stod og Engelholm igennem tre gange, inden taktikmødet, men til trods for det store forarbejde, var overmagten for stor.

Igen var vores libero Morgan Springer sikkerheden selv i modtagningen og Stod servede ikke særligt klogt, idet de ramte Morgan de første 6-7 gange. Vi fik således lagt fornuftigt ud og dueller bølger frem og tilbage. Med Trine Kjelstrup som den store vinder ved nettet går vi lidt inde i sættet i front og føringen holder frem til 17-17. Vi får skabt et hul til 19-17. Stod lukker hullet og til trods for at modtagningerne stadig er fornuftige, formår vi ikke at vinde boldene. Anile Cemente må undervejs forlade hallen, for at løbe i omklædningsrummet og skifte en kontaktlinse der blev beskadiget i en blokade. Stod går i front med 23-19. Point til os, endnu et til Stod og igen os til 21-24. Anile som er kommet på banen igen, laver herefter to serveesser til 23-24, men desværre lukker Stod sættet ned med 25-23.

Andet sæt blev hurtigt på Stods præmisser. modtagningerne var faldet lidt i kvalitet, men værre var det, at Stod for alvor havde fået styr på vores angribere. De øger støt og roligt gennem kampen og ender med at tage sættet med 25-15.

Noget bedre går det i tredje sæt. Vi hænger på til 9-9, hvorefter Stod får slået et mindre hul. Ved bolden til 16-13, kæmper Anile forgæves efter en bold, og rammer ind i på siden af Katie Posts knæ, efter at hun netop er landet fra blokaden. Hun får et vrid i knæet og må erstattes af Marta Bronisz i resten af kampen.

Stod får matchbold ved 24-18, men laver derefter en servefejl og Eva Bang går til serv. To gode server tager brodden af Stods angreb og vi kommer på 21-24. Endnu en gang får vi dæmmet op for et angreb og Trine sender en vindersmash over nettet et godt stykke inden for antennen på position 4. Stods blokadespiller rammer antennen på vej op i blokaden og dette bliver desværre af 2. dommeren opfattet, som om det er bolden der rammer og under vores noge højlydte protester bliver kampen fløjtet af til Stods fordel med 25-21, istedet for den korrekte dom der ville have sendt os på 22-24 - stadig en mulighed for at hive kampen hjem. Morgan blev på sin solide fighterindsats endnu en gang tidelt Time Vision prisen, mens Trine blev den mest pointslugende med 16 point.

Efterfølgende må vi erkende at Stod var det bedste hold, og det er ikke den kamp der gør at vi går glip af finalen. Vi skulle have taget sejren i åbningskampen mod Engelholm. Det gjorde vi ikke og det må vi så lære af. Gennemgående har det været lærerige kampe, som helt sikkert er med til at udvikle vores spillere yderligere og de vil stå bedre rustet i den hjemlige turnering.

Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske