181110 VKV BVK Mette centerangreb
To vigtige kampe har ugen budt på for Brøndby Volleyball Klub. Mandag d. 19. november spillede holdet sig i til final-4 i landspokalen, ved i kvartfinalen at besejre VK Vestsjælland med 3-0 og tre dage efter blev det det omvendte resultat, da vores danske mestre i en topkamp i Øresundsligaen, tog imod de svenske mestre fra Engelholm.

    VK Vestsjælland er nyoprykkere i Volleyligaen og i den forbindelse tog vi tidligere på måneden en sikker 3-0 sejr. Vi stillede dermed også op til kvartfinalen som storfavoritter. En favoritværdighed vi til fulde levede op til da vi med sætcifrene 25-14, 25-21, 25-11 indløste billet til final-4, som afvikles i Brøndbyhallen i dagene d. 14.-15. december. Her skal vi om fredagen møde enten Fortuna Odense eller Elite Volley Aarhus, og om lørdagen spilles der pokalfinale eller bronze kamp.

    I kvartfinalen satte pigerne sig tungt på kampen lige fra start og kom således i de første to rotationer til føringer på 6-2 og 11-3, hvorefter VK Vestsjælland gennem god fight fik hjemmeholdet til at slippe foden en smule fra speederen, dog ikke mere end at sættet blev vundet usvigelig sikkert med 25-14.

   I andet sæt bed Vestsjællænderne bedre fra sig og man skulle helt frem til 15-15 før vi trak fra. Autumn Jenkins havde en stor andel i dette ryk, da hun mod slutningen af sættet vandt fem ud af seks angreb og på midten var den dominerende spiller, Mette Breuning som efterfølgende fik TimeGruppen prisen som bedste spiller. Hun vandt således samtlige sine angreb.

    I tredje sæt havde Vestsjælland igen svært ved at hænge på og ved stillingen 17-11, var det Tajma Muharemovic, der lukkede kampen af med en overbevisende servestime, som indeholdt ikke færre end fire serveesser.

181110 VKV BVK Taylor centerangreb b    Modstanden tre dage senere i Øresundsligaen, var af en hel anden kaliber. De svenske mestre fra Engelholm er ubesejret i elleve kampe i den hjemlige liga og deres to amerikanske kantangribere ligger henholdsvis nummer 1 og 2 på ranglisten over vundne angreb og netop disse to angribere havde vi umådeligt svært ved at få styr på og det var da også de to spillere der tilsammen scorede 31 ud af Engelholms 38 smashpoint.

    På egen side havde vi mere svært end normalt ved at få styr på servemodtagningen og det satte sit kraftige aftryk på angrebet, hvor der blev vundet alt for lidt til, at der kunne holdes trit med den svenske power. Den manglende kvalitet i modtagningerne begrænsede ligeledes mulighederne for at udnytte centerangrebet, hvilket var ekstra mærkbart, da de ellers var vores to centerspillere Mette Breuning og Taylor Alexander som modtog gave fra Grey Matter som bedste spiller, der leverede de højeste kill-procenter, når ellers bolden kom ordentlig frem til holdets hævere Eva Bang og Tajma Muharemovic, som havde hårde arbejdsvilkår.

    Kampen fik ikke det forløb som vi håbede på og pigerne måtte noget slukøret forlade banen med et nederlag på 17-25, 18-25, 18-25.

    Næste opgave er når vi på torsdag skal til Gentofte og forsvare vores øjeblikkelige andenplads, når vi skal møde rækkens nummer tre og allerede to dage efter går turen til Jylland, hvor modstanderen er Ikast KFUM.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske