Anfører og hæver Eva BangBrøndby Volleyball Klub har spillet sig i sæsonens DM-finale. Semifinalen mod Amager VK, skulle spilles bedst af fem kampe. Første sejr blev taget hjem d. 18. marts og i den forløbne uge blev det til endnu to overbevisende 3-0 sejre, henholdsvis torsdag d. 23. marts og lørdag d. 25. marts.


    Mens den første kamp var på udebane, blev de to efterfølgende spillet på hjemmebanen i Stadionhal 1. Den første hjemmekamp var ikke den volleymæssigt mest imponerende kamp at se på, idet servemodtagningen var noget svingende i kvalitet. Men hævningerne blev fordelt fornuftigt af hæver Eva Bang og specielt til kantangrebet, hvor især Trine KJelstrup, som modtog prisen som bedste spillere, fra "Grey Matter", viste imponerende styrke. Også centerangriber Tyler Richardsson havde en stor effektivitet på de angreb, der blev lagt til rette for hende når modtagningerne tillod det.


    Første sæt gik uden større problemer til os med 25-17, mens der i andet sæt var en del usikkerhed i servemodtagningen, som Amager ikke var sene til at udnytte til egen fordel. De gik således fra at være bagud med 16-20, til en 21-20 føring i Asta Kjærgaards serv og de nåede to rotationer senere til sætbold ved 24-22. Vi overlevede på gode angreb de to sætbolde og forsatte til egen sætbold ved 25-24. Det lykkedes ikke at afslutte sættet i første forsøg, men et par bolde efter sluttede sættet 27-25. I tredje sæt hang tingene bedre sammen og igen blev det en overbevisende gevinst på 25-18.


    I den anden hjemmebanekamp, som også skulle blive semifinale seriens sidste kamp, fungerede spillet langt bedre end om torsdagen. Modtagningerne havde den ønskede kvalitet og de to hævere Eva Bang og Sigrid Friis Christnansen, som overtog ansvaret et stykke inde i kampen havde gode muligheder for at benytte angriberne efter behag. For Eva Bangs vedkommende blev det gjort med så stor effektivitet, at det denne gang var hendes tur til at modtage prisen fra "Grey Matter". Kampen var præget af lange servestimer fra både Eva Bang og Miranda Bradshaw, samt Trine KJelstrup, der stod for den længste serie, da hun servede fra 8-3 til 15-3 i første sæt.


    Amager kom ikke for alvor ind i kampen og vi kunne spille os i finalen gennem tre overbevisende sæt på 25-13. 25-14, 25-14. I finalen skal vi møde Holte IF, som har vundet de tre første semifinaler mod Team Køge med 3-1. 3-0 og 3-0. Vi har som bekendt erobret mesterskabet de seneste tre sæsoner samt i 2011 hvor det første mesterskab blev vundet. Det er syvende gang i træk at vi er i finalen og i disse har Holte IF stået på den anden side af nettet seks gange. Kun i 2015 snuppede Lyngby en finaleplads for næsen af Holte. Også i de tre seneste landspokalfinaler har vi trukket sig sejrrigt ud af de to holds indbyrdes kampe, men i årets Nordic Club Championship vandt Holte over os i semifinalen, så der er for alvor lagt op til et brag af en finale, når de to ærkerivaler møder hinanden.


    Finalerne spilles bedst af to kampe. Vi lægger ud på hjemmebanen i Stadionhal 1, tirsdag d. 11. april kl. 19.00, hvor vi håber på stor opbakning. Lørdag d. 22. april kl. 16.00 er der returopgør i Ny Holtehal. Skulle de to hold herefter stå med en sejr hver, bliver det hele afgjort i et såkaldt "Golden Set" til 25 point, som spilles umiddelbart efter anden kamps afslutning.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske