Brøndbys Volleyligakvinder i et jubelspring
Med en overbevisende 3-0 sejr, kom Brøndby Volleyball Klubs Volleyliga kvinder godt fra start på slutspillet, da de i årets første semifinale, på udebane besejrede Amager VK.

Nr. 15 Alissa Coulter i et smashDet var et yderst fokuseret mandskab der totalt dominerede i første sæt. Et højt servepres tog brodden af Amagers angreb og et velfungerende markforsvar lagde grunden for gode modangreb. Gennem føringer på 10-3 og 18-7 nåede vi frem til sættets afslutning med de knusende cifre 25-11.

De gode takter fortsatte i andet sæt, hvor vi i Tyler Richardssons effektive serv gik til en 8-2 føring, da Tyler i en servestime på syv server blandt andet præsterede tre serveesser. Amager fik dog kæmpet sig tilbage igen, da Asta Kjærgaard slog hul på vores servemodtagning og førte sit hold til 7-8. Sættet bød på en række fantastiske dueller hvor godt forsvar fra begge holds side bragte bolden flere gange frem og tilbage over nettet, før et effektivt smash til slut gjorde en ende på løjerne. De to hold skiftedes til at score point dog med noget større succes hos især Alissa Coulter og Trine Kjelstrup, der med 16 pointgivende angreb blev kampens topscorer. Vi nåede til sætbold ved 24-17, men Amager kæmpede ufortrødent videre og i Sofia Purkhus serv blev der på ny spænding i sættet da Amager kom på 22-24, inden vi lukkede sættet med 25-22.

Nr. 5 Trine Kjelstrup, nr. 3 Miranda Bradshaw og nr. 15 Alissa Coulter klar ved nettetTyler Richardsson har udviklet sin serv til et dødbringende våben, som vores første servende i tredje sæt lagde hun således ud med tre esser, da hun med sin femte, sjette og syvende i kampen bragte os til føring med 4-0. anfører Eva Bang fortsatte i rotationen efter med at plage Amagers modtagningsspillere og føringen blev udvidet til 9-2. Vores modtag, som blev godt styret af Alina Sode og libero Eline Bye, lagde grunden for et solidt angreb sat i værk af Eva Bang og den indskiftede Sigrid Friis Christiansen. Ved nettet fortsatte Alissa og Trine med at dominere. Alissa udnyttede således alle sine fem angreb til point og af Trines otte angreb, var der kun et enkelt som Amager kunne holde i spil og på et effektivt angreb kunne Alissa Coulter lukke kampen med 25-15.

Der spilles i semifinalen bedst af fem kampe, så der mangler endnu to sejre før vi kan sikre os en finaleplads. Håbet er selvfølgelig at disse sejre vil blive taget hjem når vi i de næste to kampe har hjemmebane i Stadionhal 1, på torsdag d. 23. marts kl. 20.00, hvor Brøndbys Borgmester Kent Magelund har meldt sin ankomst og lørdag d. 25. marts kl. 15.00. Til kampene vil der ud over topvolley, også blive budt på præmiegivende konkurrencer.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske