Nr. 5 Trine Kjelstrup og nr. 11 Tyler Richardson i en blokadeDet blev en succesrig weekend for Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder da det d. 4.-5. februar blev til to overbevisende 3-0 sejrer over henholdsvis Amager VK og Ikast KFUM.

På forhånd var der nok mest spænding om udfaldet af lørdagens kamp mod Amager VK, idet de to hold ofte har udkæmpet nogle drabelige slag, hvor Brøndby kun i nogle sidste kraftanstrengelser har tilegnet sig sejren. Hvis publikum havde sat næsen op efter et lignende drama, blev de slemt skuffet. Amager var tvunget til at stille op uden deres skadede stjerneangriber Sofia Purkhus og uden hende på banen var Amagers offensiv naturligvis amputeret. Når vores damer samtidig havde en rigtig god dag, blev det en ret ensidig affære.

Tyler Richards son blev den første til at serve for os og det gjorde hun så effektivt, at hun i en stime der indeholdt to serveesser bragte os på 5-1 og i rotationen efter leverede Eva Bang tre serveesser og endnu to server, som fordoblede vores score til 10-3. I angrebet var Alissa Coulter og Trine Kjelstrup ustoppelige. Alissa sikrede os fem angrebspoint ved at vinde alle sine angreb og Trine lavede det samme antal på et enkelt forsøg mere og sammen var de med til at sikre os første sæt med 25-13.
Nr. 5 Trine Kjelstrup - kampens spillere i AmagerkampenTrine Kjelstrup fortsatte de gode takter i andet sæt, hvor hun udover at vinde alle sine fem angreb, som var med til at gøre hende til dagens topscorer, også var en vigtig faktor til sejren, med en god servestime. Hun stod bag vores afgørende ryk fra 4-2 til 11-2. Den samlede præstation indbragte hende dagens præmie fra Grey Matter, som kampens spiller. Amager havde ikke en tilsvarende succes og måtte se sig distanceret med 25-8.

I tredje sæt så det ud til at Amager skulle lykkes med at bringe spændingen tilbage i kampen. De fik lagt et godt pres på serven og fik lagt sig i front med en mindre føring frem til 16-16, hvor Tyler Richardsson gik til serv for os og på det nærmeste smadrede Amagers servemodtagning. Med en imponerende servestime på ni hvoraf fem var serveesser, sluttede hun kampen af og meget symptomatisk var også kampens sidste point til 25-16 et serves - Tylers syvende i kampen.

Søndag skulle pigerne i kamp igen. Denne gang på udebane mod Ikast KFUM. Hverken lørdagens kamp eller den lange køretur så dog ud til at have mærket spillerne synderligt.

Nr. 11 Tyler Richardsson - kampens spiller i IkastkampenIkast havde tilsyneladende i et forsøg på at undgå vores to liberoer. Eline Bye og HannaMaria Thomasson, udset Alina Sode som deres serveoffer. Ikke mindre end 61% af alle server blev sendt imod hende, mens kun 7 server i kampen ramte liberoerne, som delte tiden på banen. Den formodede ønskede effekt udeblev, idet Alina modtog fantastisk præcist og dermed også var krumtappen i opbygningen af et effektivt centerangeb, hvor især Tyler Richardsson funklede. Hun fik dermed TimeGruppen prisen som bedste spiller, ved at score 10 angrebspoint på sine 14 angreb. En effektivitet, som selvfølgelig kun kunne lade sig gøre ved hjælp af holdets to dygtige hævere Sigrid Friis Christiansen og Eva Bang. Også Trine Kjelstrup der som kantangriber får en del flere hævninger, lå med 14 vundne angreb flot i statistikken.

Første sæt blev en ensidig affære hvor vi overbevisende vandt 25-10. De to næste sæt havde det unge Ikasthold betydelig mere ære af. Slagstyrken hos vores angribere besidder dog en del større power og vi kunne dermed også tage de to sidste sæt med 25-16. 25-18.

Næste opgave bliver når vi på "hjemmebane" kl. 13.30, skal møde Elite Volley Aarhus, men hjemmebanen er denne gang ikke i de sædvanlige "hjemlige" rammer i Stadionhal 1, men derimod i Frihedens IC, hvor kampen er lagt som et fælles arrangement med Hvidovres Volleyligaherrer, som møder Middelfart kl. 15.30.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske