Time outBrøndby Volleyball Klub spillede sig helt som forventet til en finaleplads i weekendens Nordic Club Championsships finalestævne, som blev afvikle på vores hjemmebane i Stadionhal 1. Men i finalen gik det galt. Vi kunne slet ikke få spillet til at hænge sammen og tabte 0-3 til Holte IF, som vi ellers har haft krammet på i de seneste 2½ år.


    Fire nordiske hold havde kæmpet sig frem til finalen og det var historisk stort, at hele tre danske hold var med i det fornemme selskab, imens stærke hold som Oslo og Randaberg fra Norge, samt de svenske mestre fra Engelholm var snublet i de indledende puljer. Finalespillet blev spillet over tre dage. Fredag d. 20. januar lagde vi ud med en overbevisende 3-0 sejr over HK fra Island og Holte IF slog Amager VK med de samme cifre. Lørdagens kampe blev ligeledes 3-0 sejre - vi vandt over Amager og Holte over HK. Dermed lå det fast, at Amager og Hk om søndagen skulle kæmpe om bronze, mens finalen helt som forventet var mellem ærkerivalerne fra Brøndby og Holte. Det blev Amager der vandt bronzekampen og Danmark har dermed markeret sig stærkt i Norden med gul, sølv og bronze til da danske klubber.


    I finalen lagde Holte stærkt ud med en højt servepres og gode blokader. Brøndbypigerne var tydeligt rystet og vi opnåede på intet tidspunkt for alvor at komme tilbage i kampen. Holtes gode server resulterede i den første fase i to serveesser og de resterende af vores servemodtagninger kom så dårligt frem at hæver Eva Bang, som oftest kun havde en valgmulighed i angrebet. Det gjorde det let for Holtes i forvejen gode blokader, som kunne sætte fire blokpoint på kontoen og i en chockstart kom de i front med hele 12-1. Vi fik sundet os en smule og spillede i den resterende del af sættet lige op med Holte, men Holte var for stærkt spillende og selv om andel halvdel af sættet gav det mere tålelige resultat 13-11 til Holte, blev det til en samlet sætsejr til Holte på 25-12.


    I andet sæt var vi lidt bedre med, men Holte, som måske spillede deres bedste kamp nogensinde, kørte stadig videre på succesbølgen, så mens vi for det meste kun sikrede os et enkelt point i hver rotation, fik Holte ofte to eller flere og de kunne dermed også tage andet sæt med de overbevisende cifre 25-15.


    Tredje sæt lignede på mange måder andet sæt. Det var stadig med Holte i den dominerende rolle og os halsende efter. Anfører og hæver Eva Bang kæmpede ihærdigt med at spille sine angribere til et vindende angreb, men den ihærdige indsats som indbragte hende prisen som kampens spiller, bar ikke frugt, idet der ikke var nogen af angriberne der ramte dagen. I de to forrige dages kampe var det Tyler Richardsson og Alina Sode der modtog prisen som bedste spiller.


    Det var en flok meget skuffede Brøndbyspillere der forlod hallen denne dag og selv om sølv og en placering som nordens andet bedste hold i sig selv er en flot præstation, var vi på ingen måde tilfredse med vores præstation. Vi må dog også erkende, at vi havde været oppe mod en modstander, som for alvor havde ramt dagen, hvor tingene gik op i en højere enhed og dermed var fuldt fortjente vindere.


    Allerede torsdag d. 26. januar kl. 20.00 møder de to hold hinanden igen i Stadionhal 1, når de skal spille deres andet opgør i Volleyligaens grundspil. I det første opgør var det Brøndby der var det dominerende hold og kun levnede Holte henholdsvis 20, 17 og 15 point. Det bliver spændende at se om vi har rystet weekendens grimme nederlag af os og om Holte kan opretholde det høje niveau. I Brøndby håber vi at se mange tilskuere i hallen til det der er kampen om grundspillets førsteplads.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske