Anden finale blev spillet lørdag på udebanen i Holte, hvor vi altid har haft det svært. Dette var dog på ingen måde til at se i første sæt, hvor vi tordnede derudaf. Gode server af Eva Bang og Emily Callaway, der blev kampens spiller, blev fulgt op af gode angreb fra især Julie Guldager og vi tog sættet med overbevisende 25-17.

De gode takter fortsatte i andet sæts start, hvor vi i Sarah Schermerhorns serv kom på 6-1. Libero, Line Trans Hansen modtog perfekt og Anneka Hastings fulgte godt efter, men alligevel havde vi svært ved at holde tryk på angrebet og Holte begyndte at gnave af forspringet og endte med at tage sættet med 25-23. Et forsøg på at skrue op for servepresset i tredje sæt, resulterede i for mange servefejl og Holte som nu var kommet i gang kunne tage sættet alt for let med 25-15. I fjerde sæt så det en overgang ud til at vi kunne bringe kampen ud i et afgørende femte sæt, da vi havde en føring på 14-12. Det skulle desværre vise sig ikke at være nok, da Holte i en slutspurt kørte sættet i hus med 25-19.

Det er således med ryggen mod muren, at vi tager til tredje finalekamp, som ligeledes spilles i Holte, men pigerne er trods nederlaget ved godt mod. De er bevidste om, hvad der gik galt og tror på at det er elementer der kan forbedres, så der bliver en hjemmebanemulighed i stadionhal 1, mandag d. 23. april kl. 19.00 og forhåbentlig også en afgørende kamp i Holte torsdag d. 26. april kl. 19.00.

Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske