160204 BVK Engelholm   Jubel
De nykårne mestre fra Brøndby Volleyball Klub spillede torsdag d. 4/2 en kamp i den nyetablerede Øresundsliga, som består af tre tophold fra henholdsvis Danmark og Sverige. Modstanderen var endnu en gang Engelholm, som Brøndby blot fire dage tidligere slog i finalen om det nordiske klubmesterskab. Det var således heller ikke mærkeligt at Engelholm var nærmeste konkurrent til Øresundsmesterskabet. Engelholm var selvfølgelig opsatte på revanche, men efter 1 time og 40 minutter, måtte de erkende endnu et 1-3 nederlag og vi kunne to runder før turneringsafslutningen sikre os Brøndbys navn som det første navn på Øresunds mesterskabspokalen.

De to hold fulgtes pænt ad til 21-21 i første sæt. Spillet virkede en smule nervøst og flød ikke lige så godt som i NCC-finalen, men godt blokadearbejde af centerspillerne Paulina Hougaard-Jensen og Dominique Thompson sørgede for at vi holdt trit med Engelholm og i sidstnævntes serv tog vi et afgørende ryk til 24-21 og kort efter sluttede sættet 25-23.

I andet sæt hang vi noget efterog Engeholms føring var på et tidspunkt på hele 17-10. Der blev ikke vundet mange angreb og der var heller ikke held med at stoppe Engelholm i blokaderne. Først mod slutningen af sættet blev der sat en slutspurt ind med gode angreb af Paulina og Julie Mikaelsen, men det var for sent og Engelholm kunne tage sættet hjem med 25-23.

160204 BVK Engelholm   Trine smashVi var dog kommet i gang igen og i tredje sæt begyndte det at give resultater.Især fungerede centerangrebet godt og vi kunne i Trine Kjelstrups serv rykke på 8-3. Trine som også havde en god dag i modtagningen og som gennem hele kampen scorede vigtige point, blev efterfølgende kåret som kampens spiller og modtog gave fra kampsponsoren Grey Matter. Hæver Eva Bang sørgede som sædvanlig for at presse modstanderen med sin gode serv og sørgede for en god fordeling af hævningerne, så føringen kunne udbygges frem mod de endelige cifre på 25-17.

De to hold skiftedes til at tage små føringer i fjerde sæt, men med perfekte servemodtagninger og et godt forsvarsarbejde af Rikke Larsen lagde grunden for et angrebsspil, som midt i sættet gav os overtaget.  Engelholm begyndte at lave en del fejl, som gjorde at de blev mere forsigtige i deres angrebsspil. Det gav os lettere arbejdsbetingelser i blok og forsvar. Og det var således også Paulina der lukkede kampen af med en blokade til 25-19. Paulina drager for øvrigt til USA i den kommende uge for at besøge Nebraska College, som hun muligvis laver aftale med for de kommende fire år. Flot af den 19-årige dansker at komme i betragtning til et af de bedste collegehold i USA. Nebraska er rangeret som nr. 1 ud af 334 collegehold og de tog i december deres fjerde collegemesterskab. Paulinas fremtid er ikke afgjort endnu, men overhovedet at komme i betragtning er en fantastisk præstation for en dansk spiller.

Vi er nu sikret Øresunds mesterskabet og vil i sidste spillerunde hvor vi skal møde Holte IF få overrakt pokalen. Kampen som spilles på hjemmebanen i Stadionhal 1, fredag d. 26. februar kl. 18.00, tæller både i Øresundsligaen og i den danske Volleyliga. Den vil være afgørende for hvem af de to hold der ender øverst i grundspillet og dermed får det bedste udgangspunkt for de videre kampe om det danske mesterskab. Inden da går vi en travl uge i møde. Vi skal spille to udebanekampe. Lørdag d. 13. februar mod Team Køge i Volleyligaen og onsdag d. 17. februar mod svenske Svedala i Øresundsligaen, for så at slutte ugen af på hjemmebane, lørdag d. 20. februar kl. 14.00 mod DHV.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske