RikkeLarsen01
Brøndby Volleyball Klubs første kamp i det nye år, var knap så sprængfarlig som den netop overståede højtid, men til trods for at angrebene var præget af løst krudt, lykkedes det alligevel de regerende mestre at tage en 3-1 sejr mod ligaens nr. 6 Elite Volley Aarhus da de to hold mødtes lørdag d. 9. januar.

Det blev aldrig det høje niveau, man kunne håbe på i en kamp hvor de to hold tilsammen rådede over seks landsholdsspillere og fire udenlandske importer. Generelt var det kantangriberne der ikke holdt det sædvanlige høje niveau og det var tydeligt at se, at der ikke var trænet lige så ihærdigt omkring årsskiftet, som der gøres til daglig. Vi havde således kun haft de udenlandske spillere tilbage fra ferie i to træninger og ydermere havde Paulina Hougaard-Jensen og Sigrid Friis Christiansen været med det danske landshold i Luxemburg, hvor de var med til at vinde 4-nationers turneringen ”Novotel-Cup”.

RikkeLarsen03I første sæt levede vores piger op til favoritværdigheden og kom foran fra start, primært i kraft af perfekte servemodtagninger fra libero Rikke Larsen, der som bedste spiller fik overrakt en gave fra Grey Matter. Hos Aarhus tilfaldt denne ære Tenna Donslund. De gode modtagninger blev af hæver Eva Bang udnyttet til at bringe de to centerspillere Paulina og Dominique Thompson i spil og de kvitterede med point på samtlige deres angreb i sættet. Føringen blev støt og roligt udbygget og vi kunne tage sættet 25-17.

I andet sæt hang spillet overhovedet ikke sammen for os. Kantangriberne som ikke fik ordentlige vinkler på deres angreb måtte se sig blokeret ikke mindre end seks gange og hertil kom fire fejlslag og et par servefejl. Aarhus var ikke sene til at udnytte svaghederne og kunne med 25-20 lukke sættet.

I tredje sæt var der kommet mere gang i kantangriberne Deme Morales og Trine Kjelstrups angreb og der blev fra start lavet en føring, som voksede hen til sættets afslutning på 25-19. I fjerde sæt var krudtet igen blev vådt og det var stort set kun Julie Mikaelsen og indskiftede Daria Wozniak som vandt angreb. Heldigvis fungerede blokaden i dette sæt rigtigt godt og seks pointgivende blokader var kraftigt medvirkende til at sættet trods et noget svingende niveau kunne tages i hus med overbevisende 25-16.

Inden vi på torsdag d. 14. januar kl. 20.00, skal møde Amager VK, skal der arbejdes ihærdigt på at komme op i gear igen og opnå det høje niveau som vi lå på før julepausen. De to hold mødtes i weekenden op til jul i landspokal semifinalen og Amager kom foran med 2-0 i sæt, før vi fik vendt kampen og spillede os i finalen som blev vundet over Holte IF. Der er således lagt op til et brag af en kamp i Stadionhal 1.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske