TrineTereseJulie01
Torsdag d. 26/10 blev det en realitet, at Brøndby Volleyball Klubs damer spillede sig i final-4, som afslutningen på landspokalturneringen kaldes. Over to dage spiller de fire tilbageværende hold semifinaler og finale om hvem der kan løfte pokalen, som Brøndby er indehaver af i øjeblikket.

Sidste hurdle på vej mod final-4 var Team Køge som ligger nr. 6 i Volleyligaen. Da de to hold mødte hinanden i Volleyligaen blev det en 3-0 sejr, men et af sættene var 25-23, så vi tog intet for givet og lagde derfor ud med en opstilling hvor alle "kanonerne" var bragt i stilling. Hæver Sigrid Friis Christiansen var udset til at styre begivenhederne og det lykkedes på bedste vis. Ud over at få lagt pæne hævninger til rette for sine angribere, gav hun også sit direkte bidrag til scoringstavlen, da hun i første sæt servede fra stillingen14-10 til 19-10 og dermed skabte et hul, som varede indtil slutcifrene 25-17.

RikkeDemeTrine02I andet sæt startede vores stærke Amerikaner Dominique Thompson på bænken. Paulina Hougaard-Jensen blev rykket hen på hendes plads og Terese Ammundsen blev sat ind på den ledige plads. Ændringerne lod ikke til at forstyrre rytmen i spillet. Vi var i dette sæt endnu mere overbevisende. Gode blokader af den 189 cm høje Julie Mikaelsen og Paulina Hovgaard-Jensen, gjorde det svært for Team Køge og de bolde der kom forbi, blev behændigt samlet op af en veloplagt libero Rikke Larsen. I angrebet dominerede Trine Kjelstrup og Deme Morales, som blev kampens bedste angriber med hele 13 angrebspoint. Kort sagt fik Team Køge ikke et ben til jorden i dette sæt og vi kunne notere en sætsejr på 25-7.

Team Køge kom bedre med i kampen i tredje sæt og kom til føring på 6-1. Det rettede Eva Bang, som startede på banen i dette sæt, op på ved at serve til 5-6. De to hold fulgtes herefter et stykke indtil Julie med sin serv skabte et hul ved at serve fra 9-9 til 14-9 og det var også hende der slukkede lyset for Team Køge, som ellers havde mindsket afstanden, da hun servede sættet hjem fra 22-19 til 25-19. Undervejs var udskiftningerne brugt flittigt af head coach Jens Bang, som benyttede alle sine seks udskiftninger og således også havde Daria Wozniak og Laura Kjelstrup på banen. Laura, som før denne sæson skiftede fra Team Køge, er ved at være klar igen efter at have døjet med nogle fodproblemer. Hun må dog stadig nøjes med spilletid på de bageste pladser, hvor hun kan slippe for at springe.

I final-4 er de øvrige deltagere Volleyligaens nr. 2 Holte IF, nr. 3 Amager VK og nr. 4, Lyngby Volley. Det er altså sammen med Brøndby, hele toppen der er samlet, så der er lagt op til godt volleyball, når de fire hold tørner sammen d. 18.-19. december i Frederiksberghallen. Inden da, skal vi to gange til Odense, hvor vi skal møde henholdsvis DHV Odense d. 6. december og Fortuna Odense d. 11. december. D. 15. december er der så årets sidste chance for at møde Brøndby på hjemmebane, når vi i Øresundsligaen skal møde det stærke svenske hold Svedala.
Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

HVSSikring

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Allerød Fysioterapi

Ishøj Mekaniske